h

216

haf

vises til grammatikkerne. I rim rimer h kun og udelukkende med sig selv. Overgangen af k til h foran n finder ikke sted.

Haðaland, n, Hadeland (i Norge), Vitg.

Haðar (eller Heðir?), m. pi, indbyggerne af Haðaland, Gísl l, 6.

haðtia, /, hunkid, Pul IV bb 2; hoðnu leif Hagbarðs Yt 14 er en betegnelse for 'strikke', men hvorledes den egl. er at forstå, er usikkert; der foreligger måske her et helt andet ukendt ord. Der må have været et træk i Hagbardssagnet, hvorpå kenningen beror.

hadda,/, hank (halvbue)'ormet ring, der går fra den ene kant til den anden efter diameteren), h. skall PjódA 4, 16 (jfr hringar, = hadda, skullu Hym 34).

haddbjartr, adj, lyshåret, med lys hårvækst, om en valkyrje, Harkv l.

Haddingi, m, to af Angantyrs brødre (de to yngste) af samme navn, tveir H-jar Hyndl 23, Qrv III 1.

Haddingjar, m. pi, egl 'de med stærk hårfylde\ H-ja val, udvalg af Haddinger, d. v. s. de udmærkede Haddinger, Hal 11, hermed sigtes til nogle beromte krigere, sikkert de samme, efter hvem sagnpersonen Helgi skati H-ja er opkaldt, Pul II 1, (jfr prosastykket efter Hhund II, Fas II 8, hvor der er tale om 3 fyrster af navnet Haddingi). Om land H-ja Gudr II 22 har noget hermed at gøre er usikkert.

Haddingr, m, sagnkonge (søkonge?), harðél H-s Hskv 3, 2; — sagnperson, Qrv /Kp 5.

haddr, m, hår, men kun om kvindens hårfylde, (h. þat er konur hafa SnB I 540), h. es horbeiði-Sif greiðir Korm Lv 7, enn hviti h. Svanhildar Ghv 16, h. losn-aði Gudr I 15, h-a bleika hafa bær (bølgerne) Heidr 20; h. jarðar, græs, hníga í hadd jarðar, segne til jorden, Bjark 3; Anon (XI) Lv 2 synes ordene hristir h-s mjallar at høre sammen; h-s rnJ9ll, hårets sne, snehvide hår, rysteren af snehvide hår, en gammel gråhåret mand; i så fald bruges h. her også om en mands hår. H. Sifjar, = guld, findes ikke nu i kenninger, jfr SnE I 336. 340. — Som mandsnavn Eg Lv 21 (nordmand i 10. årh,), jfr Sigr-.

haf, n, hav (det i prosa mest forekommende navn; egl ⁽det hævede'), Pul IV u 1, h. glymjanda Reg 16, komask af h-i Sigrdr 10, h. gengr hríðum, stormer vildt, Hyndl 42, drekkja i h-i HHj 19, fyr sunnan h. Gldr 6, Hfr 3, 15, tsldr 21, gen. h-s, (ned) til havet, Vell 25; Óðraris h-s alda, en enkelt bølge af Odreris hav, et enkelt digt, Vell 5, h-s bjarg, klippe ved havet, Hav 9; h-s dagr, guld, Hl 24 a, h-s hyrr, guld, se hyrsveigir, h. hugtúns Ht 50 urigtig v. 1. for hof, s. d. jfr rauða-, út-.

hafa, (-ða, hafðr, ntr. én gang hafat; præs, hef, hefr, yngre hefi(r), men denne form kan kun sjælden konstateres ved

hjælp af metrum, se iøvrigt Skjspr s. 109), have, have i sin besiddelse, indenfor sit magtområde, 1) om hvad man bærer (har) i hånden eller på anden vis på sit legeme el. lign., h. i hendi Hhund II 22, Ski 23. 25, hefsk lind fyrir (— hefr lind fyr sér), har, bærer skjold foran sig, Vsp 50, h. munn (j; i munni), Am 17, h. vápn Akv 40, h. sverð Ski 9, h-andi staf Sigv 10, 10, h. epli ellifu Ski 19, h. hjarta, holde (ens) hjærte, Akv 23. 25; h. skarar jarpar Gudr II 19, h. otul augu Hhund II 4, h. hundrað hofða Éym 8; h. meis á baki Hårb 3, h. dreng und hendi Rst 28; h. gørvi Hårb 6, h. men Pry 15, jfr Håvm 61, h. loða Gudr II19, h. hjalm Fáfn 19, h. huliðshjalm of e-m, holde, Sturl 4, 3, h. hjalm á hofði Sigrdr 14, h. lit e-s Grip 39; h. móðakarn hart Hhund I 53, h. hug Hhund I 46, II 24, Hamd 27, h. hamra vifs byr, have mod, være modig, tsldr 2, h. móð Reg 13, h. pst, nære kærlighed, Fj 48, h. óð Vsp 18, h. þráar Fj 50, h. raunir Oddrgr 19, h. heil-endi sitt Håvm 68, h. sótt Oddrgr 2, Fj 36, h. rodd HHj 20, h. i hug sér, tænke over, Sigrdr 20, h. mikit i hug, nære, omgås store tanker, PKolb 1, 3, h. svinna hyggju Hamd 9, h. hyggju sina Grip 43, h. alla snilli Mark 1, 9. — 2) besidde, h. gótt líf Ótt 1, 2, bat hefr eik, es af annarri skefr Hårb 22, Mhkv 26, h. gengi Hak 3, h. lið ESk 6, 32, h. óðal Rþ 48, h. log Sigv 11, 8, h. heill Gróg 16, beygi hefk hana (mey) Håvm 96, h. riki Fj 7. 8, h. minjar at e-n Sigsk 54, h. lýði ok lpnd of sik Oddrgr 17, sumar (runar) h. menskir menn Sigrdr 18, Þrymr hefr hamar, har i sin magt, Pry 11; her kunde hefr også gengives ved 'har fået, og det er meget hyppigt, at h. svarer til og betyder s. s. perf. af vb. fáa, hefr Hel halfa Am 55, h. frétt eina, kun at have fået efterretning om, kende noget af omtale, Fj 32, h. gjold mikil Reg 6, haldi Hel þvís hefr SnE I 180, hefr bolva bcetr HHj 24, hefr snót svarna eiða Grip 46, es ript hofðu Håvm 49; hertil slutter sig følgende: hefk erfiði ok ørendi, jeg har fået, haft, Pry 11, HHj 5, h. Fjorðu, have nået, landet i, Gunnh, — h. ver sinn i valsinni, have sin mand blandt Einherjerne, Hyndl 6. — 3) have noget for at gore noget dermed (med acc. og en tilfójet infinitiv), h. bróð at slita Krm 8, h. at vinna Korm Lv 18, h. vilsinn at vinna GSúrs 32, hefk sor at sýna Líkn 43, h. harm at segja Gudr I 6, jfr hvat hafim at sitja, hvad grund har vi til, PI 14. — 4) få, tage, modtage, haf halfan heim Hhund II 35, h. mat Hhund II 33, h. pin né penning Lok 40, ef h. vildak Oddrgr 21, h. Mjollni Vafþr 51, Yggr mun h. val G ri 53, h. hnekking Am 60, h. fé eða fjor e-s Håvm 58, h. fund e-s Grip 4, h. norna dóm Fáfn 11, h. tikr ørendi Korm Lv 13, h. vætki vifs Håvm 102, h. sigr Sigrdr 6, Reg 23, h. hylli e-s Hhund II 16, Gri 42, h. sáttir