haf

217

haf

e-s Alv 7, h. gýgjar gaman Va/pr 32, h. geð e-rar ok gaman Håvm 99, Hårb 18, h. grið einherja Hák 16, h. gagn, få al lykke, Rst 35, þat hefr hverr es verðr es loks Mhkv 25, h. þats verðr auðit OSúrs 20. h. ill iðgjold eptir Hávm 105. — 5) / gode ønsker, Kristr h-i ond Hfr 3, 29, h-i vist með Kristi Stúfr 2—3, i forbandelser, þars þik Hel h-i Fáfn 21, gramir h-i e-n Hárb 60, Brot 11, trpll h-i líf HolmgB 11, troll hafi Tréfót Orettis 2, jfr h. mann, nå, indhœnte, ÞKolb Lv 6, upersonl. hefr fljóð, man kan få, ESk 13, 8 (jfr den følgende forklaring). — 6) få til ægte, h. man Alv 6, h. Sigurð Sigsk 6, es þik h. skal Ski 35, jfr HHj 5. 7, Gudr II 34. — 7) beholde, h. foðurleifð sína Hyndl 9, h. gerðar órar Hák 17. — 8) modtage d. v. s. følge (råd), h. ástróð (oli) Sigrdr 21, Fåfn 35. — 9) benytte, åruge, anvende, ofte med at og dativ (til, som noget), h. manvélar við e-n Hårb 20, h. ríki sitt í hófi Håvm 64, jfr h. sik á hófi Lok 36, h. sik i hildileik Fåfn 31, h. sik miklu lengst Sigv 13, 20 (jfr i øvrigt h-ask), h. eykja greiði í folk Yt 11, h. fylki til frægðar Mhkv 6, h. stuttligt lag á kvæði Mhkv 11, h. raun við Hsv 114, h. útboð Sturl 3, 3, h. herboð Sturl 3, 12, jfr h. flota uti, have en flåde ude i søen, være ude i leding, Vell 7; h. e-n at hlátri, göre en til genstand for latter, Håvm 132, h. e-n at augabragði, göre en til genstand for spottende óje-kast, Håvm 30, h. e-n at háði Sigv 2, 11, h. at gamni Yt 7, h. at minnum Jorns 20, h. at olmólum, have noget, bruge noget som æmne til omtale ved drikkelag, Lok 1, h. sér at heillum Sigrdr 19; h. e-t at mat, bruge noget til føde, nære sig ved, Vafpr 45, h. at mani, bruge som træl(kvinde), Grott 1. 16, h. at olskólum Am 82, h. e-n at hlandtrogi Lok 34, n. Hávarð at gunni, have, bruge H. til (i) kampen, fóms 13; — h. leik, udføre en leg, LU 47 (v. i), h. frainm e-t, udføre noget, handle på en vis måde, Am 40, h. harðhendit (s. d.) Bårdr, h. å skriptum, udføre broderi, Gudr II 15. — 10) bringe, medbringe, h. (hvala) heim Hym 26, MÞórð 1, h. hver Hym 39, h. e-n i helju, bringe en til hel, ombringe, Am 51, hefk gildi hapta beiðis, jeg bringer et digt, har et digt (at fremsige), Gráf 1. — 11) finde sig i, tillade, vildi h. fæst rón Sigv 10, 9, an h. vildi Fåfn 43. — 12) med adverbier, h. vel, handle godt, have en god sag, vise sig moralsk god, vel hefr sås bat líða lætr Mhkv 6, vel hefr hinn, han har det godt, Mhkv 22, h. betr en aðrir Gudbr 1; hefr hann bazt, er del det bedste for ham, Håvm 80, betr hefðir bróðir, det vilde være bedre for dig, broder, Akv 16; h. illa, have en slet sag, være moralsk ringe (ringere), illa hefr sás annan sýkr Mhkv 18, peir h. verr, es tryggðum slitu Mhkv 3, herr, sás hafði verr ESk 7, 4, men peir h. verr, ef nú reiðumk, de vil få det

værre, det vil komme til at gå ud over dem, GSúrs 19, jfr om dette udtryk K Gisl. Aarbb. 1879 s. 198; — upersonligt med fjarri, ferri : fjarri hefr, det er langt fra, Mark 1, 3, mér hafði ferri váða, jeg var langt borte fra ulykken, det var langt fra, at en ulykke truede mig, Korm Lv 53, hefr til fjarri Has 16. — 13) medium hafask (jfr ovf. h. sik), a) have sig, opholde sig, es h. með Haraldi Harkv 18, peir es i heimi h. Hsv 60; b) befinde sig, h. vel, trives, Håvm 141; c) sammentrukket for hafa sér, h-ask hlifar fyrir, holder skjoldene foran sig, Hak 11, hafask und linda drepit = hafa drepit und linda sér Harkv 23. — 14) med præpositioner og adverbier, hafask at, have sig til, være beskæftiget med, eitt hofðusk at, kun ét tog de sig for, ÞjódA 2, 1, — h. uppi, holde oppe, mindes, bevare i erindringen, h. uppi langniðja tal Vsp 16, h. þróttar orð uppi Jorns 41: men: udøve, h. uppi hopp Mv III 3; h. sik ut, gå ud, fjærne sig, flygte, Gd$ 51; — h. úti, have ude, h. alt úti, anvende alle midler (jfr h. allar klœr úti), Sigv 5, 3 (måske er talemåden identisk med den ovf. anførte h. leiðangr úti, have alt sit mandskab ude i leding tilsøs). — 15) bruges for at omskrive perfektum og plusquam-perfektum både af transitive og intransi-tive verber; den oprindelige udtryksmåde var da, for de förstes vedkommende ifald de styrede acc, at lade hovedverbets participium rette sig efter objektet: ek hef hamar folginn Þry 7. 8, hefk nipti grætta Hhund II 30, hefk kvalðar kveldriður HHj 15, hafði farna for Glúmr 1, 2, hofum (o: hefr mik) gramr framðan Hfr Lv 5, hergaupur es Haraldr hafi sveltar Harkv 13, upersonligt, glikan hefr of gorvan mann HolmgB 3, vel hefr Vigr of skepta Korm Lv 58; i alle andre tilfælde måtte part. stå i ntr. sing. både når dette verbum var intransitivt eller som transitivt styrede andre kasus end acc, hefk víða ratat Alv 6, hafði orðit þarfastr Ód 14 (hds urigtig orðinn), vel keypts hlutar hefk vel notit Hávm 107; dette overføres så også på det förste tilfælde: bu felt hefr enn flugartrauða Hhund 155, hefr bu born borit Lok 23. — På lignende måde udtrykkes fut. exact., ef vill borgit hafa Sigrdr 10, brátt hefk ykr brenda Am 39.

hafbára, /, havbølge, bølge ude på det vide, åbne hav, Bós 7.

hafbekkr, m, 'havbœnK, skib, h-s hnig-grund, havet, Ht 75.

haffaxi, m, 'hav-hest', skib, hald-Viðurr h-a, skibstyrer, om Hakon jarl, Vell 11.

hafgeymir, m, 'hav-gemmer, -besidder¹, hyrs h. = haf-hyrs, guldets, geymir, mand, Nj 29.

hafgjalir, n, 'hav-brus', det brusende hav, h-s (v. 1. til hádýrs s. d., hágjalfrs o. s. v.) viðir, skibe, Þloft 2, 4.

hafglóð, /, 'hav-ild, guld, Rst 12.