hald

221

hali

IX 45. — 2) medium, h-ask, holde sig, stå fast, beholde sin gyldighed, biðk hans aldr h-ask Ótt 1, 3, h-isk vprðr Sigv 5, 3, skjoldungr helzk skemr, levede kortere, Sigv 12, 21, lengr at h., holde stand, Pjód 3, 4, láta log h. Sigv 11, 5; skjald-agi h. Ht 54; haldisk lik at liðum, legemet holde sig med hensyn til lemmer, Gróg 12. — 3) aktiv upersonligt, med dat., vare ved, því helt BjH 7, Mistar regni heldr Ht 62, rógskýja regni helt haustnptt Am 3, 12; því skapi hefr haldit oss, det sind har holdt sig hos mig, Jorns 4. — 4) part. aet., eiga h-endr, have nogen, som holder en i ave, have tugtemestre, Hávm 29, h-endr skjaldar, krigere, Þmáhl 16, Nj 5; h-endr hjaldr-vita, d. s., Þmáhl 4, h-endr hjalma ok skjalda Nj 6. — 5) part. pass., haldnar eldingar, lyn, man holder (om skældsord, jfr sammenhængen), ÞjódA 4, 14. — 6) med præpositioner, h. á, være beskæftiget med (helst vedvarende, flittigt), h. á sýslu Rþ 14, h. á for, være på rejse, Sigv 12, 27, Qrv IX 26, h. á vápna þingi Eg Lv 11, h. fast á lpgum e-s, holde fast ved ens love, Sigv 11, 4, h. hæft á veldi, udøve sin magt på passende måde, Ótt 2, 19; — h. á keri, holde på karret, beholde det (istedenfor at lade det gå videre), Håvrn 19 (jfr Eir. Magnusson, Cambr. Phil. soc. proceed. 1887); — h. á sári e-s, være meget beskæftiget med ens sår, j: udbasune det for spots skyld, PKolb Lv. 5; h. á lopt (acc), udsprede noget (som rygte), Mhkv 14; — h. fyrir, holde stand, ÞjóðA 1, 18; — h. uridan e-u, undgå noget, unddrage sig noget, ESJL13, 2; — h. und farmi, bære, løfte, en ladning, ESk 13, 7; — h. upp, upersonlig, meðan upp h-r (v. 1.) skeggi, sålænge skægget holdes oppe, o: sålænge en lever, Rv 32; h. upp því es valda, bøde for hvad de forbryder, ÞjóðA 3, 24; — h. við, holde stand imod, h. við skotum Merl II 65.

haldboði, m, 'som bebuder at ville holde¹, hildar h., kriger, Vell 30.

hald-Eir, /, 'Eir som holder, bærer", h. foldu, kvinde, Korm Lv 49.

haldframr, urigtig v. I, ESk 6, 57, for hjaldrframr, s. d.; ordet skulde betyde fremragende ved sin hjælp'.

haldkvæmr, adj, som kommer til nytte (jfr koma i hald), GOdds 5.

haldorðr, adj, ordholden, tro, Hhard 19, Krm 18; som trodsig fastholder sine (urigtige) ord, Sigv 13, 29.

Haldórr, m, H. Snorrason HolmgB 12; — en anden Gudl.

haldruðr se hjaldrruðr.

haldsamr, adj, som kan, forstår, at holde det fast, som han har, h. á geir-Týs mplu, som kan beholde sit land, Sturl 4, 21.

hald-Vidurr, m, 'styrende Odin\ h. haf-faxa, søfarer, Vell 11.

haldvillr HolmgB 1 er uden tvivl fejl for hjaldr(s)-Ullr, s. d.

halfa, /, egl 'halvdel', så overhovedet del, især egn, verdensdel, pær holfur Pet 15.

halfargr, adj, halvt fej, blødagtig (jfr argr), skældsord, h-ir menn Hålfs IX 27.

halfbrunninn, adj, halvt brændt, (trui eigi) húsi h-nu Håvm 89.

Halfdanr, m, (gen. -ar), forskellige sagnkonger, Yt 30. 32, H. hæstr Skjpldunga Hyndl 14, Grott 22; H. svarte Harkv 4, Nkt 3, Arbj 12(?), H. svarte Haralds sön fór 2. jfr Skjspr. 45—46.

halfdauðr, adj, halvdød, Hym 37.

halfgprr, adj, halvt opført, ufuldført, h-r inni PSær 1.

halflamidr, (-inn), adj, halvt knust, Hjálmþ III 11.

1.  Halfr se Hplfr.

2.  halfr, adj, halv, hugr ræðr hplfum sigri ÞjóðA 3, 23, h. es auðr und hvptum, den halve rigdom beror pÃ¥ raskheden, HÃ¥vm 59, h-f auðvpn Graf 11, h. valr Gri 14, h. hleifr HÃ¥vm 52, h-f jprð Eg Lv 9, hplf lpnd ok þegnar ÞjódA 3, 9, hplf vpld, halvdelen af magten, Kolgr, h. heimr Hhund II35, hplf hýnótt Ski 42, h-t verk Hym 26, hplf lest Mark 1, 30, hplf mprk Sigv 5, 5, h. eyrir VGl 3, h-ir landaurar Sigv 13, 4, h. þriði tøgr, fem og tyve, Tindr 1, 4, h. fjórði tøgr, fem og tredive, HolmgB 11; h-t fimta hundrað, 450, ESk 6, 55; — h-ir, halvdelen, Hel hefr h-a Am 55, h-ir liggja Hast 1; ntr. halft d. s., h. gekk ór husi Am 97,: — dativ ntr. med komparativ, dobbelt, h-u fleiri (-a) Am 30, Hhund I 25, Sigv 12, 9, h-u meir Akv 23, h-u fremr, meget tidligere, Hamd 2, h-u hæra ÞjódA 4, 2; i de sidste eksempler har ordet en mere ubestemt betydning ('meget, 'langt') som i de følgende: h-u hógligra ráð Am 70, h-u betr Korm Lv 56, h-u heldr, meget hellere, Oddrgr 27, Korm Lv 24. — halv, ufuldstændig, h-t nafn, om tilnavnet alene, Hæng II3 b, hplf es pld, halv, ufuldkommen er menneskeheden, HÃ¥vm 53.

halfsviðinn, adj, halvsveden, halvt opbrændt, h. hugsteinn Hyndl 41.

halfyrkr, adj, som kun kan udføre et halvt arbejde, dådløs person, hpggum h-jan (hds. hajgom ver halft yrkiom), om trællen, Am 61.

hali, m, hale, på en ko, h. kollu PKolb Lv 5, på en ulv, ulfs h., / et ordsprog: nú es u-s h. einn á króki, nu er der kun halen tilbage, Ófeigr 4, jfr ordsproget: skammr er orðinn h. okkarr, vi har mistet meget, det er gået os ilde, Sturl 8, 2; leika lausum h-a, have frit spil, være fri og frank, Lok 49; om en slange, verpr naðr h-a HHj 9, om en jættekvinde i et havdyrs skikkelse, bretta h-a, rejse halen i vejret (for at coitus kan finde sted), modsat sveigja h-a, lade den falde, HHj 20. 21; om borneskræmslet Grýla,