hapt

227

harð

hernuminn Fáfn 7, j/r 8, h. es i bpndum Akv 28, h-t så liggja, om den bundne Loke, Vsp 35, h-t of (hds hoptum) groeta Hál/s IX 9.

hapisænir, m, betegnelse for Odin, den forste del af ordet er hapt = gud(dom); det ligger nær i ordet at se en betegnelse af lignende art som hapta snytrir = Odin, men -sænir er uforklaret; vokalen æ synes sikker; h-is heið, Odins gave, digterdrikken, skjaldekvad, Korm 1, 5.

hara, (harða?, harat?), stå og stirre, á pik Hrimnir h-i Ski 28; jfr no. hara. 'stå tavs og meningsløst gloende'' (Ross). Jfr Neilquist, Nord. studier s. 183 f.

Haraldr, m, navn på forskellige fyrster, H. hårfagre, Harkv 1. 4. o., s. v. Vitg, Eg Lv 24, fór 2. 5, Oldr 9, Mhkv 11; H. gråfeld Eyv Lv 2; H. hårdråde Porm 2, 22, ESk 6, 49, Halli 2 o. s. v.; H. blåtand, Har-nid, Jorns 7; H. grenske, Sigv 1, 7.11, 5, ESk 6, 51; H. hén Mark

I,  12; Strut-H. jarl, Jorns 24; — sagnkonge, Pul II 4, H. hildetand, Hyndl 28.

harða, adv, hårdt, kraftig, reka h., hævne kraftig, Anon (XIII) B 16, lita h. Ht 4, svifa h. Ht 20, hnykkja h. tit 57; med adj. og adv, forstærkende 'meget, i hoj grad, h. rikr Edåd 2, h. vitr ísldr

II,   h. ljóss ísldr 1, h. starr Rst 24, h. hvass PGisl 2, h. stinnr Am 2, 4, h. sveldr Sturl 3, 12, h. grimmr Jorns 32, h. hæfr Ht 13; h. margr Sigv 2, 10, h. fair ESk 6, 53; h. langt Sigv 3, 12, h. víða Rst 8.

Harðangr, m, Hardanger (Norge), Pul IV ccc.

harðbrotinn Haustl 19 skal opfattes som horð brotin.

harðbrynjaðr, adj, kraftig, stærkt, pansret, om skibe (m. h. t. de jærnplader, forstavnen formentlig var forsynet med, jfr járnbarði), Ótt 3, 1, Hallv 3.

harðeflðr, adj, meget kraftig (af harð-og efla, göre stærk), v. 1. Hsv 66.

harðeggjaðr, adj, med hårde, skarpe, ægge, h-at heptisax Qrettis 45.

harðeldr, m, 'hård ild, ild som er hård at føle på\ h. hramma, guldring, PjódA 1, 14.

harðél, n, 'hård, kraftig, byge\ h. Hadd-ings, kamp, Hskv 3, 2.

harðfari, m, blandt oksenavne (egl. 'som farer stærkt afsted), Pul IV ö 2.

harðíenginn, adj, kraftig, h-it lið Snjólfrl.

harðfengr, adj, egl. 'som erhværver med kraft, kraftig, hård, h. Hjalti Anon (X) I B 5, h. hilmir Hfr 3, 5, h. (v. 1. harð-geðr) jofurr ESk 6,28, PjódA 1, 23, Qrettis 45; h-t traust Heilv 12, h. hringr, hårdt sværd, Ólhv 3, l.

harðfingr, adj, = harðfengr, EG ils 1,2.

harðfótr, m, 'hård fod', hjalta h., hjaltets hårde fod, sværdklingen (jfr hele ordvalget), Hak 6.

harðgeðjaðr, adj, hård-, kraftigsindet,

h-ir, kraftige, dristige mænd, Rv 3; i supert. Hl 32 a.

harðgeðr, adj, 1) = det foregående, om Midgårdsormen Rdr 17, om fyrster og krigere, Am 6, 18, VQl 5 (hds -gerðr), ESk 6, 28, Porv 1, QOdds 6. — 2) hårdsindet, d. v. s. trodsig, ufølsom, Has 26.

hardgleipnir, m, egl. 'hård Gleipnir", hlifar h. betyder åbenbart 'sværd, Pdr 11, men Gleipnir = bånd, lænke, passer ikke; gleipnir må her betyde 'sluger, ødelægger', 'skjoldets kraftige sluger1, sværdet betragtet som en ulv(P) eller slugende, ødelæggende, uhyre, hlifar h-is borð,skjold; jfr Gleipnir.

harðglóð, /, 'hård ild, ild som er hård at føle på', Hlakkar h., sværd, ísldr 24.

harðgramr GDropl 3 er vist fejl for harðr gramr.

Harðgreip,/, jættekvinde (egl. 'med hård hånd), Pul IV c 2.

harðgreipaðr, adj, kraftig omfattet, taget, grebet med kraftig hånd, v. 1. til (det rigtige) harðsveipaðr, om skibet, Ht 36.

hardgreipr, adj, med stærk, kraftig, hånd (greip), Hårs tilnavn, Bjark 2. — jættenavn (jfr Harðgreip), Pul IV f 1.

harðggrr, adj, hårdt, kraftig gjort, snoet, h-r hopt Vsp 34 (kun i H, B. M. Olsens fortolkning, Arkiv XXX, anderledes), láta sverða vind verða h-van, holde en kraftig, hæftig, kamp, Hfr 3, 17.

harðhendinn, adj, egl. 'med hård, kraftig hånd (hond), eller rettere 'som med kraft indhænter, erhværver" (henda), kun i ntr., hafa harðhendit, have med en vanskelig sag, hvortil der kræves kraft, at göre, hugðak hitt, at hefðak stundum (havde stundom haft) h-it pat Bårdr.

harðhugaðr, adj, = harðgeðr, hård i sind, modig, om Tor, Pry 31; uböjelig, trodsig, om Gudrun, Gudr 15. 10, Ghv 1.

harðkeyptr, adj, som er købt mea hårdhed, anstrængelse, i ulm. vanskelig at gore med, e-m es e-t h-t Ólsv 3, 1.

harðkléaðr, adj, hårdt, stramt, spændt ved stene (kléar), om væven, Darr 2.

harðla, adv, hårdt, kraftig, i höj grad, striddi sér h., voldte sig selv megen kummer, Am 2, vega h. (hds har[ð]liga) Fåfn 30, h. grœnn Ólhelg 11; h. dyggr, sterkr Gd 9. 30; opt h. Sól 2, men her er teksten vist forvansket; K. líðr at ævi Krm 27, men her og måske flere steder synes h. at være indkommet for harða (undertiden findes bægge ord som v. 1. til hinanden), verðr h. skotat arfi VGl 1, ráða sér h., dygtig, Ploft 3, 4. Jfr harðliga.

harðleitr, adj, med barsk åsyn, Hjálmþ II 5, IV 19.

harðleygr, m, 'hård lue\ h. branda storms, kampens hårde flamme, sværd, Rst 29 (v. L).

harðliga, adv, med kraft, voldsomt, leita h. harma, volde stærk sorg, HHj 38,

15*