harð

229

hat

glymr skjalda Ht 55, V. I. hraðsveldr, hrað-seldr, hraðfeldr.

Harðsær, m, Korsfjorden, Pul IV ccc.

harðúðigr, adj, hårdsindet, kraftig i sind, h-t man, om Brynhild, Grip 27.

harðvaxinn, adj, kraftig vokset, bygget, h-nar herðar Þdr 7.

Harðverkr, m, jættenavn ('kraftig virkende'), Pul IV b 2. ■

Harð-Véurr, m, et af Tors navne ('den kraftige vé-gud), Pul IV d.

harðvigg, n, 'hårdt (at føle på) trækdyr', h. umbands allra landa, skib, Hallv 2.

harðvirkr, adj, kraftig virkende, Bergb 2.

hark, n, stój, larm, h. óx, om krigerfærd og plyndring, PjódA 1, 24 (v. 1. til skark). Jfr geysi-.

harkr, m, blandt ildens navne (jfr herkir, 'den knitrende'), Pul IV pp 3.

harma, (-aða, -aðr), sörge over, h. dauða e-s Mark 1, 31, h. dráp Kolli 4.

harmast, v. 1. til det rigtige hermast, se hermr.

harmbrogð, n. pi, sorgvoldende handlinger, Akv 15.

harmdauði, adj, død til sorg, h. skilf-ingr Sigv 12, 25.

harmdauðr, adj, død til sorg, h. e-m Nkt 39.

harmdogg, /, 'sorg-dugg', skulde betyde 'tårer', men sammenhængen kræver betydningen 'blod', ordet er derfor vist forvansket for hrædogg, Hhund II 45.

harmflaug, /, 'flugt (flyven) der volder sorg', varð af meiði (misteltenen) h. hættlig, træet floj til farlig sorg, Vsp 32; men flaug kan også betyde 'pil', og det er muligt, at 'sorgens (sorgvoldende) pil' er det rigtige.

harmkvæli, n. pi, pine, pinsler, om Kristi pine Likn 14 (af kvál 'behandling, krysten, med hænderne').

1.  harmr, m, 1) sorg, h. Hlinar kømr framm, bliver til virkelighed, Vsp 53, gjold h-s Hhund II 35, gjalda h-m Sigrdr 12, hefnd h-a Sigsk 41, hefna h-s, harma Reg 10. 11, Rdr 3, reka h-s, h-a Grip 9, Gudr III 8, Hfr Lv 13, snertumk h. Hallbj, Korm Lv 62 (ved rettelse), vinna (e-m) harm Brot 3, GDropl 1, Anon (XI) Lv 7, beita h-i Pdr 19, bíða h-m Mhkv 28, bregða h-i, göre ende pÃ¥ bekymring, ESk 12, 6, af h-i, pÃ¥ grund af sorg, Eg Lv 13, Sól 13, hylja h-m Eg Lv 10, h-m ljótan (acc. ab sol), slem sorg er det, det er ærgerligt, HÃ¥rb 13, hæstr h. kom Krm 15, olmr h. Sigv 12, 9, hættr h. Jorns 14, h-i brungin LU 54. — 2) hvad der volder sorg, h. es unninn Brot 14, segja h-m, h-a Am 68, tina h-m Am 57, Gudr II 9, bera h-m (á augum), om blindheden, Eg Lv 45, h. Jónakrs bura, hvad der volder dem sorg, sten, Yt 26. — harmin seldi Merl II 8 er uforstÃ¥eligt og forvansket.

2.  harmr, m, høg, Pul IV ss 1, h. hug-ins fermu, ligets høg, ravn, ESk 12, 6.

3. Harmr, m, fjord i Hálogaland (Brönö-fjorden), Pul IV ccc, á H-i Bkrepp 2.

harmsfullr, adj, sorgfuld, Leid 42.

harmskerðandi, m,' sorg-forminsker, sorg-betvinger', som læger (andres) sorger, Olaf d. hellige, ESk 6, 38.

Harmsól, /, 'sorgens sol', d, v. s. trøst i sorgen, navn på et religiøst digt, Has 64.

harmstríðandi, m, som bekæmper sorg, v. 1. til hrings stríðandi, om Olaf d. hellige, ESk 6, 44.

harmsok, /, egl. årsag, grund, til sorg, minnask h-ar SnSt 4, 3, og så 'sorg' i alm. tina h-ar Nj (XII) 6, minnask h-ar QGalt 5.

harmtvistr, adj, sorgbetagen, PI 26.

harmvesall, adj, elendig af sorg, smærte, Valg 8.

harmbrunginn, adj, sorg-opfyldt, Anon (XIII) B 38.

harpa, /, harpe, sláa h-u Vsp 42, knýja h-u Akv 31, hræra h-u ilkvistum Am 66, sveigja h-u Oddrgr 29. Jfr munn-.

harpsl£ttr, m, harpespil, hyggja h-tt, forstå sig på, Rv 1.

harri, m, fyrste, konge (jfr SnE I 518, FJ.^-'ⁱⁱt^r-hvorefter en af Halvdan gamles sönner ^; skulde have heddet Harri), Pul IV hh 2, Eg Ad 1, Sigv 11, 10. 13, 16, Porm 2, 4, h-ar Ólhv 2, 6; h. Hjaltlands Arn 5, 18, h. Skotlands Arn 5, 9, h. búþegna Sigv 7, 9, drengja h. Arn 3, 14. I kenninger, for gud, h. himna ísldr 22, PI 46, h. hauðrtjalda ESk 6, 19, h. sunnu sætrs Has 49, h. . . hreinvazta (der mangler et ord, som 'tag, sal'), Mark 3, 2, h-a dróttinn, kongernes konge, ESk 6, 25; — for fyrste: h-a spjalli Mark 1, 26; h-a sløngvir Mark 1, 7 er urigtigt for hodda; — for Odin: h. Hliðskjalfar Hfr Lv 6.

Harvaðafjoll, n. pi, vistnok Karpaterne, Herv IV. Jfr Arkiv XXI, 40.

hasl, m, hassel, Pul IV kk 2. Jfr hesli.

hasla, /, hasselstang (hvormed f. eks. en tvekampplads var omgærdet, jfr Kor-mákss. og Egilss.), h. (ved rettelse) handar skers, guldets hasselstang, kvinde, Korm Lv 26; jarðar h., Yggdrasilsasken, und jarðar h-u, under himlen, på jorden, Hallv 7; jfr góanar hósull, Rokst., hvis tolkningen er rigtig, og Aarbb. 1868 s. 363.

Hasley, /, Hesselø (i Danmark) P, Pul IV bbb 1.

haslrekkar, m. pi, 'hassel-mænd', kun i kenningen hausa h., hausa hasl = hår (hår), men dette er = Hár-, Hár-rekkar = Hårs rekkar, aserne, tsldr 1; jfr mjoðr. Mulig er det rigtigere at skrive hasls rekkar.

hata, (-aða, -aðr), hade, dels med acc, (sverð) es h-ar brynjur, Herv III 14 (v. L), dels med dat, h. golli Ht 90, h. baugi Ragn IV 2, h. unna gylli (kunde også være acc.) Ht 19; dygð hatask SnE II 198. Part. h-andi, fjende, sættask við h-endr sina Gisl 1, 7.