hauk

231

há

det hele ikke, dog findes et par eksempler, hvor dette synes at være tilfældet: h. sleit hold Krm 19, nádogg hrunði fyr h-a Krm 12. -— 2) betegner alene unge, raske, kække mænd (jfr haukrnaðr), h. réttr est þú Horða dróttinn Am 2, 1 (jfr glíkan berr þik hvossum h-i Am 2, 16), hefnendr Haralds eru h-ar gorvir ÞjóðA 4, 26, h. gorr at hug, fuldkommen høg med hensyn til mod, Hálfs IX 1, h-ar báðir, bœgge sande høge, Hálfs IX 14 (hvis ikke h-ar her skal opfattes som mandsnavn: 'to Høge\ mænd af det navn), rýkr of h-a Hålfs VII 1 (her foreligger næppe fuglenavnet). — 3) / ken-ninger, for ravn: Óðins h. Hhund II 43, Hlakkar h. Am 2, 14, Ht 5, Gunnar h. Hróm 1, boðvar h. Hl 37 a, odda Leiknar h. Hallv 6, geirraddar h. ísldr 19, hræs h. ÞOísl 7, h. hræva Pmáhl 15, hrælækjar h. QSúrs 31, hræva lækja h. Porm 1, 14, — for mand: h-a skyldir, som lader høge flyve (som pligt), hvis ikke h-ar her betyder 'modige mænd, Hfr 3, 1, — for arm (jfr SnE II 429): h-a frón BSk 1, 4, h-s hauðr Rv 34 (sammenhæng uklar), h-s holmr VGl 2, h-s kolfur ÞjódA 3, 27, h-a fjoll ÞGísl 7, Eyv Lv 8, h-s hófjoll Eg Lv 41, h-a klif Eg Lv 14, h-a hóklif Hfr 3, 21, h-a nes Þmáhl 14; h-a setrs (Skogul) Porm 2, 24, h-a setra (Hildr) Nj 13, h-a ferja Sturl 4, 37. Uklart er eiðs h-ar Ppyn; — staf ns h-ar, stavnens høge, Drv (XI) 8, hvis det ikke betyder 'helte i stavnen'. Jfr morð-, sparr-,

2. haukr, adj, kæk, stolt, et sådant adj. synes bestemt at foreligge i: hauk olbœkis Hlín Tjprvi, hauk gæi-Þrúðr, lúðrs Ormr 1, 5.

haukslóð, /, 'høge-vef, arm, Ht 24 a.

hauksnarliga, adv, høge-rask, rask som en høgs færd, Qrv VII 8.

hauksnarr, adj, høge-rask, rask som en høg, Pstf 1, 7, Hl 6 a, h-t brjóst Ragn V 10.

Hauksnes, n, sagnhistorisk sted, Qrv VII 11. Et H. fandtes på Meginland (Mainland, Orknøerne), v. /. er iøvrigt Hvarfs-, Holms-.

hauksnjallr, adj, modig som høg, Pstf 1, 1, Nik 1, 1, Ólhv 2, 7.

haukstaldi (eller -staldr?), m, ordet findes kun i gen. pi, og allevegne skrevet ha;kstallda (au), undt. i Pjóðolfs vers i R: -stalla (W stallda), måske blot en skrivefejl; af Pul IV hh 1 er det klart, at ordet er blevet opfattet som betegnelse for fyrste, konge': h-a heiti o. s. v; således må det også opfattes i konr h-a, om Harald hårdråde, PjódA 2, 4, i vinr h-a Oddrgr 6; medens det i gramr h-a, Sigsk 31, snarere skulde betyde noget som 'hirdmænd, 'stolte krigere'; denne betydning kunde også passe Oddrgr. Den svarer bedre til og er nærmere ved den oprindelige betydning; der kan nemlig ikke være tvivl om, at ordet er lånt

fra oldtysk eller angelsaksisk: hagustalt,.£? hagustold; hagusteald, og burde egl. lyde hogstaldr (-stallr), men ordet er åbenbart blevet folkeetymologisk omdannet og sat i forbindelse med haukr 'høg'; i Vals-fjordindskriften findes ordet i formen hagustaldiR og i Kjölevig-indskr. i formen hagustaðaR (i den første fejlagtig -iR /. aR, / den sidste er 1 udeladt eller glemt).

haukstorð,/, 'høge-land, arm, h-ar fiirr, guld(ring), Pfagr 1.

haukstrind, /, 'høge-land', arm, h-ar Hlpkk Æv 6.

haukstrpnd, /, 'høge-strand(-land)\ arm, h-ar rnol, guld (mærk sammenstillingen strandar mol, strandgrus [sten]), Hfl 17; h-ar hyrr, d. s., þverrir h-ar hyrjar, gavmild mand, OSvert 9.

hauktorg, n, 'høge-torv', arm, OSvert 7 (hds. hug-).

haukvpllr, m, 'høge-mark\ arm, h-ar skorð, kvinde, Rv 15.

haull se holl.

hausamølvir, m, sværd (egl. 'hjærne-skalleknusef, v. 1. molnir), Pul IV l 5.

hausmføll,/, 'hoved-sne', hår (grå hår?), ESk 13, 10.

hausreytir, m (hds har: ræyti, royta, roeya), 'hovedskal-plukker1, 'som hakker i en hovedskal, Hymis h. kaldes ravnen Harkv 2, uden at grunden til en sådan kenning kendes; der er en del, der taler for, at hausrofi er det rigtige; betydningen er den samme og grundlaget lige dunkelt.

hauss, m, hjærneskal, hoved, Rst 26, i h-i (Þórs) Haustl 19, h-ar gotna Hak 5, holða h-ar Krm 6, h-ar Norðmanna Hák ö,1 hjalmhirðir h-ar Sturl 5, 8, (Ymis) h., hoved, Am 3, 19, jfr Vafpr 21, Qri 40, h. Hymis Hym 30, h. Heiðdraupnis Sigrdr 13, h-ar, hafðir at plskplum Am 82, heill h. PBrún 4, ljóss h. Sigv 12, 23, selja h-s Sigv 13, 15, hoggvinn h. Pflekk, kljufa h-a fplva Am 3, 10, hylja h-a Anon (X) I B 9, h-a hasl, hår, = hår — Hár(r), h-a hasl-rekkar, aserne, (jfr haslrekkar), ísldr 1; — om drage(skibs)hoved, skein af h-um Gisl 1, 16, roðnir h-ar Sturl 3, 14, herskips h-ar Sturl 3, 6; — bjúgviðir h-a, (okse) hoveders krumtræer, horn, Krm 25.

haussprengir, m, 'hovedskal-sprænger', h. Hrungnis, Tor, Rdr 17.

haust, n, efterår, i h. Sigv 3, 10, i h-i Sigv 3, 1, á h-i Bjhit 2, 11, at h-i, næste efterår, Rv 16, bat h. Sigv 11, 6.

haustgritna, /, efterårsnat, hverf es h. Hávm 74.

haustkaldr, adj, efter års-kold, kold, som (ting er vant at være om) efteråret, h-kold holmrpnd, om havet, ESk 12, 12.

haustn£tt, /, efterårsnat, Arn 3, 12.

há- / sammensætninger se hó-.

háa, (-ða, -t), trykke, plage, há(i)r sultr mankyni, hunger plager menneskene,