heil                                                      236                                                    ^heim

heilalíkn, /, fuldstændig trøst, Hfr 3, 21.

heilasár, n, hjærne-sår, sår som trænger ind i og beskadiger hjærnen, Heil 3.

Heilavágr, m, sagnhistorisk bugt, Ragn X 4 (lidt tvivlsomt).

heilendi, n, sundhed, Hsv 85, jfr heil-yndi.

heili, m, hjærne, ór (Ymis) h-a O ri 41, h-a grund, hoved, Ht 63, h-a bær, hjærne-skallen, (jfr holt), Ht 2, h-a borg, hoved, Nj (XII) 5, Merl I 35, himintungl h-a, ojnene (h-a himinn, hoved), ESk 6, 59.

heilivágr, m, helbredende væske, h. allra stríða, vinen, Sturl 4, 32.

1.  heill, adj, 1) hel, ubeskadiget (uden brist eller brud), fuldstændig, h/hverr Hym 13, h. hjalmstofn Hym 31, 1k hauss PBriin 4, h. kálkr Hym 29, at glerinu h-u LU 33, með h-u liki Ploft 3, 5. — 2) ubeskadiget, usÃ¥ret, sund, karsk, svelta hungri h., skont ellers fuldkommen rask, Lok 62; HÃ¥vm 156, Am 60; fara h-ir á braut Þórsnep, komask h. af hafi Sigrdr 10, koma h. þaðan Krm 19, halsa h-an stilli Gudr I 13, h-ir húnar Vpl 32, heil hjú Vpl 14, h-ar hendr Gudr III 10, h. at hjjndum Anon (XI) Lv 16, — illa h., ikke rigtig rask, HÃ¥vm 69, verða h., blive rask (efter en sygdom), Fj 36, vinna h-an meina, helbrede en, ESk 6, 61; h-ar sjónir, rask syn, genvundet syn, Sigv 12,

24.   â€” 3) / ønsker, hel, ubeskadiget, lykkelig, biðja h-an e-n, ønske en alt godt, GSúrs 13 (her om den kommendes hilsen til de tilstedeværende), biðja h-an vesa, ønske alt godt, Gri 3, biðja koma h-an, ønske en velkommen, Hák 18, biðja líða h-an, afskedsønske, Bersi 1, 1, — hyppig med imp., send h., send, giv, som den lykkelige, gid du mÃ¥ fÃ¥ alt godt for din gave, SnH 2, 5, kom h. HHj 31, Hf h. Grip 17, sit h. Sigv 13, 7, farið h-ir, afskedshilsen, Akv 12, h. skalt njóta Hhund I 55, hrindum h-ir HÃ¥lfs VII 3, ves h„ hilsen, Hym 11, Lok 53, HHj 40, Likn 31, hyppigst alene, h. (hilsen) Eirm 8, Pblpnd l, 1; Vafpr 4. 6, Gri 3, Ski 37, h. sÃ¥s kann o. s. v. HÃ¥vm 164, h-ir æsir o. s. v. Sigrdr 4, Lok 11, h. dagr o. s. v. Sigrdr 3, gefendr h-ir HÃ¥vm 2, h-ir allir Merl II 103, h. Elliði Frþ I 16. — 4) oprigtig, h. hugr HÃ¥vm 105, Reg 7, Sigsk 42, Am 20. 96, Sigv 11, 7, Sól 4, h. i hug Bjhit 2, 4, ráða h-t, give oprigtige rÃ¥d, Hsv 12, af h-u GSúrs 22. Jfr o-.

2.  heill, n, varsel (godt eller ondt), h. goða ok guma Reg 19, góð h. Reg 20, bozt h. Reg 19; især i dativ, ved, med, ledsaget af, et varsel (det kan da oversættes 'til (u)lykke'), góðu h-i ÞjódA 1,

25,  Sturl 4, 3. 28, Has 1, beztu h-i Rst 33; illu h-i Hyndl 49, Gudr I 22, h-i verstu Helr 4, ofgu h-i Sturl 4, 11. Jfr det følg.

3.  heill, /, 1) lykke, h. hrapar e-m, lykken styrter for en, ramler, Sól 9, hafa ið-

gnóga h. Gróg 16, verða h-a auðit af hjalmstofum, få held mod, overfor, i kamp med, Reg 22; hrapa fyr h. Reg 25, er forklaret på forskellig måde, enten 'styrte for, ved, lykken (s virksomhed, jfr falla fyr sverði), eller 'styrte frem og lade sin gode lykke i stikken' (GVigf), eller 'styrte forud for det gunstige varsel (altså heill n.), för det bliver rigtig taget'; den sidste forklaring er vist den rigtige; hafa (runar) sér at h-um, benytte runer sig til lykke, (o: runer på amuletter?), Sigrdr 19. — 2) amulet, á gumna h-um Sigrdr 17. ffr orð-, ó-.

heilla, (-aða, -aðr), forhekse, fortrylle, síðr þitt of h-i halir, for at man ikke kan forhekse, hvad der er dit, o: dig, Håvm 129.

heilnæmr, adj, sund (om ting, der ikke er skadelige eller giftige), h-m votn Merl II 90.

heilráðr, adj, 1) som giver oprigtige, gode, råd, h-róð (kona) Sigv 9, 2; Mv II 21. — 2) som tager gode, hele, fuldstændige, råd, bestemmelser, som tænker og handler derefter fuldtud, HHj 10; denne betydning passer måske også bedst på stedet fra Mv.

1.  heilsa, /, helbred, helbredelse, missa h-u, (gen.), blive berøvet sine lemmers fulde brug, blive lemlæstet, Nkt 60; Hsv 48; mÃ¥ls h., helbredelse med hensyn til (den berøvede) taleævne, ESk 6, 41, men mÃ¥ls h., hvad der gör talen livligere, mjöden, Ht 25; auði né h-u ræðr engi maðr Sól 8; veita kromðum h-u LU 46.

2.  heilsa, (-aða, -aðr), hilse, byde velkommen, h. hilmi (dat.), Grip 5; med acc, Gd$ 9.

heilsubót, /, helbreds-forbedring, helbredelse, Mgr 47, Heil 18.

heilyndi, n, helbred (jfr heilendi), HÃ¥vm 68.

heim, adv, hjem, hjemad (egl. acc. af heimr), med alle bevægelsesverber, koma, sækja h. Hfr Lv 21, Korm Lv 52, Arbj 3, Vafpr39, Grip 43, skulu h. Håvm 21, fara h. Lok 31, hafa h., bære hjem, Hym 26, ríða h. Ski 38, reka h. Þry 21 o. s. v., bjóða h. Hak 10, Håvm 67, Krm 29; Harkv 11; koma h. at hendi Eg Skj, sækja h. hond, komme hjem, vende hjem, besøge, Hhund II14, Sigv 13, 30, séa Atla h., besøge Atle, Akv 16.

heima, adv, hjemme (egl. ntr. 'hjetrí, dat.), modsat á búi Håvm 83, letja h., holde en tilbage i hjemmet, Vafpr 2, dælt es h. hvat Håvm 5, nøkkvi rikstr es h. hverr Mhkv 16, halr es h. hverr Håvm 36. 37, Sif á hó h. Hårb 48, hvarmrauðr h. Korm Lv 13, sitja h., forblive hjemme, Korm Lv 29, h. i landi Grip 2; liggja und stoðum h. Hhund I 41 (se stoð), eiga h. Hhund II 5. 6.

heiman, adv, hjemmefra, fara h. Hårb 3, Am 92, vesa á for h. Lok 55, hvetja h. Pdr 1, letja h. Am 48, vesa h., være hjemmefra, på rejse, Griss, h. til Svi-