heitn

237

heim

þjóðar ÞHjalt 2, flýja h. Rst 7, gerask h. Am 11, leiða h. Am 35, vita h., vide hjemmefra (næppe at opfatte anderledes), Sigv 12, 17, bíða hins verra h., fra hjemmet af, j: i hjemmet, Nj 29.

heimangerðir, /. pi, udstyr hjemmefra, rejseudstyr, af œðri h-um Sturl 3, 18 (jfr gerva e-n heiman, udstyre en hjemmefra).

heimarikr, adj, mægtig hjemme, i hjemmet, som vil råde i huset, PKolb Lv 5.

heimboð, n, indbydelse, piggja h. Hanga-goðs, modtage Odins indbydelse (til Valhal), Háv 14.

heimdali, m, blandt vædderens navne, Pul IV aa. Navnets betydning er uvis og har næppe noget med Heimdallr at göre (jfr Hellquist Arkiv VII 171—72).

Heimdallr, m, Heimdal (om de enkelte former i gen. -dalls, -dallar, -dalar, -dala se Skjspr. 16—17), gudernes vogter, Gjallarhorns ejer, Pul IV e, g, Lok 48 (skændes med Loke), Pry 15 (giver råd), bor på Himinbjorg Qri 13, megir H-ar, menneskene (jfr Rigsp), Vsp 1; hótt blæss H. Vsp 46, H-ar hljóð, Ojallar-horn, Vsp 27; hjorr H-s, hoved, Bjarni 1, hjorr H-ar Qreti 2, 7, (men hjalms fyllr Vindhlés Ht 7); om disse mærkelige kenninger kan henvises til SnE I 100 (H-ar sverð er kallat hofuð), 264 (hofuð kallat mjptuðr H-ar, H-ar hpfuð heitir sverð). 538 (H-ar sverð). Ved Balders bålfærd, Húsdr 10. Jfr Hellquist, Arkiv VII, 171 f

heimdragi, -dregi, m, hjemmefødning, en som altid er hjemme og bærer præg deraj (indskrænkethed og ladhed), Anon (X) III C 4, Ófeigr 2, Rv 27, Ht 98, Ragn X 2.

heimdrótt, /, urigtig v. 1. for herdrótt, Am 5, 16.

heimfpr, /, hjemrejse, rejse tilbage til hjemmet, hildingum h. gefin, venden tilbage til hjemmet j: gravhöjen, Hhund Il 40. 41; Mberf 6; piggja h. Gisl 1, 14; (ved rettelse) Svarf 12.

heimgás, /, ^lhjemgås\ husgås, er betragtet som særlig art, Pul IV xx 1.

heimhamr, m, 'hjemme-ham', ham i hjemmet j: den egenlige skikkelse, der bliver tilbage i hjemmet, når en troldmand (-kvinde) skifter ham og farer om i luften i en fremmed skikkelse (jfr Hkr I 18 om Odin og jfr forestillinger om Finnernes trolddom), fara villir sinna h-a, tage fejl af sin ham i hjemmet, ikke finde tilbage dertil, Håvrn 155. Næppe at skrive i to ord. Jfr heimhugr.

heimhugr, m, 'hjem-hu', lyst, ævne til at drage hjem, fara villir sinna h-a, tage fejl af, blive berøvet ævnen til, at komme tilbage til hjemmet, Håvm 155. I øvrigt findes ordet i en uægte linje, og det er dannet i analogi med heimhamr, s. d.

Heimi, m, søkongenavn, Pul III 1.

heimili, n, hjem, Mdr 2.

heimill, -ull, adj, hjemlet, tilladt, h-il grund, (med velvilje) overdraget land, Bplv 7, h-il jorð Stúfr 2; eiga h-ult, have ret til, Mhkv 3, h-ari (comp.), Vigl 20.

Heimir, m, sagnkonge, Grip 19 o. s. v.

heitnisgardr, m, 'hjem-gård', gård, som er et hjem, hvor der bor folk, i pi. koma til h-a Havm 6. Af et subst. heimi, n, jfr de to følgende ord.

heimishaugr, m, höj (gravhöj) i eller ved hjemmet (gården), þó gefr þú gótt nafn dysjum, es þú kaílar þær h-a Hårb 45, jfr 44; (hds, RogA, har her; skogum,

skÉugom, henholdsvis skoga, som er uforståeligt; rettelsen hidrører fra S. Bugge).

heimiskvidr, m, 'hjem-tale', tale, udtalelser, omdomme (om én) i hjemmet, hættr es h. Sigrdr 25.

heitnkvátna, /, hjemkomst, missa h-u (gen.), gå glip af sin hjemkomst (ved at falde), Sigv 2, 10; PjódA 1, 16.

heimkynni, n. pi, hjemstavn, hjem, Kolb 2, 3, dopr h., trist hjem, HÃ¥rb 4.

heimleiddr, adj, ført hjem j; til det evige (saligheds) hjem, h-ir beimar LU 74.

heimligr, adj, jordisk, h-t fljóð Mgr 22.

heimr, m, 1) verden, d. v. s. jorden (den beboede jord), fuldstændigere: alda h. Sól 41 (hvor udtrykket dog modsætningsvis tager sigte på himmerig), Pul IV nn, i peima h-i ESk 6, 2, i h-i pessum Am 86, Am 2, 19, fyrst i h-i Vsp 24, i h-i HH/40, Sigsk65, Oddrgr 16, HhundII 30, horfa h-i ór Ski 27, ór h-i Bdr 6, Ghv 19, Eirm 2, Yt 32, St 20, Arn 6, 17, af h-i Rst 33, líf þessa h-s ESk 6, 17, borinn i h-m Helr 4, hart es i h-i Vsp 45, þærs (hamingjur) i h-i eru Vafpr 49, guð gerði h-m, her synes (hvad vi kalder) universet at menes, LU 6, h-rinn byggvisk Arn 2, 15, h-rinn stundi LU 58, h-i er sagt af snui, man siger, at jorden (eller universet?) drejer sig, Mhkv 24, h. ok himnar Hfr 3, 29, ESk 6, 64, h-s skáli, himlen, ESk 12, 1, ljós h-s, Kristus, ESk 6, 2, h-s hersir, d. s., Sigv 12, 28 (ved rettelse), umbgeypnandi ' alls h-s (universets?) ESk 6, 16, dómari h-s ESk 6, 42. — 2) om særlige 'verdner', d. v. s. særlige væsners hjem, h-ar goða Hák 13, h-ar jotna Pry 5. 9; særlig om 'de 9 verdner', mytologien antyder, dels nede i jorden Vsp 2, Vafpr 43; jfr 'de (6) verdener', som AMssmål forudsætter 8. 9 o. s. v., sml. Vafpr 43; mindre klart er, hvad der menes med opnir h-ar Gri 42, rimeligvis er pi. her ensbetydende med sing. og stedet at oversætte; 'hele verden bliver åben — synlig — for asernes sönner, når' o. s. v. — 3) om himmerig og luften i det höje, h. enn dýrri Mark 1, 28, h-s eldingar, luftens lyn, Sturl 5, 4. — 4) både om himmel og jord, es h-ar skiptask, når man forlader den ene for at komme til den anden verden, Gmlkan 1, 4. — 5) om helvede,