heim

238

heipt

h. hás elds Sigv 13, 17. — 6) om jord, himmel og helvede, (yfirspennandi) h-a prennra LU 23. — 7) om døderiget, ann-arr h. GSúrs 26, j/r h-a i millum, mellem liv og død, Herv III 23, setrs h. at betri HolmgB 9. — 8) = himnar synes det at betyde, útan of alla h-a Pul IV ff. — 9) h. landa, jorden, Anon (XII) E, h. húms, mörkets verden, mörk verden, Bergb 8, h-s hofuðsmenn, ESk 6, 65, h. sals dreyra, en af en elv gennemströmmet dal, GSúrs 36. — 10) om en del af jorden, kaldr h., det kolde bælte, Sturl 3, 20. — 11) rige — / snævrere forstand —, arvelande, haf halfan h-m Hhand II 35. Jfr alda-, alf-, ál-, ár-, borð-, dular-, dvalar-, dyn-, fogl-, Glaðs-, glæ-, goð-, gollor-, is-, jotun-, kvol-, ljóð-, ljós-, log-, lýs-, man-, móins-, munar-, myrk-, otr-, rán-, róg-, sand-, sigr-, sól-, suðr-, sval-, sæ-, unn-, upp-, veðr-, vind-, víð-, vin-, ynðis-, ys-, ping-, Þrúð-, Þrym-, ægis-.

heimsalir, m. pi, 'hjemsale', hjem, bolig, h. Óðins, Valhal, Krm 4.

heimsalr, m, 'jord-saV, jorden, h-ar tjold, himlen, valdr h-ar tjalds, gud, Arngr 2, 3.

heimsbyggð, /, den beboede verden (jord), Mark 1, 31, ESk 6, 39, Ód 3.

heimsendir, m, verdens ende, enn nørori h. Sigv 12, 21, jfr Qd 5 (endir heims).

heimsiklingr, m, verdens konge, gud, PI 25 (måske rettere i to ord).

heimska, /, egl. 'en hjemmefødnings indskrænkethed', enfoldighed, dumhed, dæmi h-u Am 86, mæla h-u Eirm 4, drýgja h-u, udføre tåbelige lojer, Harkv 23, h-u prottr, dumheds kraft, dum udfoldelse af kraft, Hålfs IX 6, sæta h-u, være udslag af dumhed, sst.

heitnskr, adj, enfoldig, dum (jfr foregående), h. (maðr) Hávm 20. 93. 94, Mhkv 28, h-ir halir Sigrdr 24, h. hrókr porm 2, 9, h. pykki mér Herv II 5; som tilnavn til Óttarr, Hyndl. passim.

heimskugjarn, adj, egl. 'tilböjelig til dumhed, dum, Katr 40.

heimsliga (således altid i prosa for heimskliga), adv, dumt, enfoldigt, uforsigtigt, koma h. við kinn Qautr I 1.

heimsókn, /, fjendtligt besøg, overfald på en i hans hjem, Svert.

heimspennir, m, 'verdensomspændef, gud, Nas 64.

heimsskaut, n, 'verdens-skød', verdenshjørne, und h-i, på jorden, Hjálmþ IV 7, Frþ II 5 (v. L).

heimsskraut, n, verdens stås, Hsv 72.

heimstada, /, verdens stedfindende beskaffenhed, omtr. = verden, som den er, h-u dróttinn, Kristus, Has 17, h-a hlýrns, solens hjem, himmel, gætir h-u hlýrns, gud, EOils 1, 26.

heim(s)styrandi, verdens styrer, gud, LU 12.

heimstýrir, m, verdens styrer, gud, Leid 14, SnE II 174.

heimstpð, /, hjemsted, beboelse, ryðja

h., forlade sin bolig ved ragnarok, Vsp 56.

heimsvist, /, ophold i ens hjem, muna tvær h-ir Ht 29.

heimsœkja, (-sótta, -sóttr), besøge, Qd 65, Hjålmfi IV 19.

heimta, (-ta, -tr), egl. 'bringe hjem, hænte, få tilbage, h. aptr (sér) hamar, få sin hammer tilbage, Pry 8. 11. 18, h. aptr geð sitt, få sin forstand (efter en beruselse) igen, Havm 14; h. nýztan tir, vinde berømmelse, ESk 6, 55; kalde til sig (til samtale), lade hænte, h. buri sína þess at spyrja Gudr II 17, h. e-n til heimsala Óðins Krm 4.

heimtjald, n, ' verdens-tælt\ himlen, ræsir hós h-s, gud, Steinn 3, 1.

Heimþér, m, høg, Pul IV ss 1.

heimþinguðr, m, (-aðar), som holder ting, sammenkomster, med en i ens hjem, især af erotisk art, besøger, Vingnis herju h., som besøger jættekvinden, hendes elsker, jætte, Haustl 19, men hanga h., som besøger de(n) hængte, Odin, PBrún 3 (der rådspørger de i galgen hængende, jfr Jorns 2: nema Yggjar feng und hanga).

hein, /, hén, brynesten, hein hvein at Grundar sveini, om jætten Hrungnirs våben, Haustl 19, h-a laut, sværd, Graf 4 (jfr SnE II162), einstigi h-ar, d. s., Anon (XII) C 12, h-a hjarl (jfr hjarlstríðandi) Ingj 3, h-ar hurð, (også) sværd, PSid 1 (jfr herðandi).

heinflet, n, 'hénens bænk, underlag", sværd, h-s bollr, mand, Sigv 3, 6. Jfr heinland.

Heinir, m. pi, Hedemarkens indbyggere, Sigv 2, 12, Am 6, 8, PjóðA 3, 21.

heinland, n, 'hénens land1, sværd, h-s Hpðr, kriger, Hallv 4. Jfr heinflet.

heinskr, adj, hénsk, fra Hedemarken, (v. I. heiðskr), h-ir jofrar Ott 2, 16. Jfr heinverskr.

heinspðul, v. 1. hrynsoðul(l), hliðsoðul Hfl 8, et meget tvivlsomt ord; formen -(s)oðul er givet ved rimetf: roðul); hein-spðull kan sidestilles med heinflet (og heinland), 'hénens underlag, sværd, men så må hlam (lige foran) være bragt upersonligt, hlam h. við hjalmroðul, det ene sværd bragede mod det andet, hvad der dog ikke lyder naturligt.

heinvandill, m, hvis ordet er rigtigt, må det være sammensat af hein og Vandill = Vendill, her brugt i betydningen 'land (jfr heinland), h. 'sværd', Refr 3, 3; J Porkelsson har formodet -vaðill 'vadested1.

heinverskr, adj, fra Hedemarken, = heinskr, hafna hverri enni h-u Harkv 14.

heinbyntr, adj, egl. 'gjort tynd ved hén\ hvæsset, h. brynju hryneldr Graf 8.

heipt, /, 1) vrede, forbitrelse, had (ordet er stærkere end reiði, og betegner, mere en vedvarende sjælstilstand end öjeblikkets vrede), h. svall i Hpgna Rdr; 10, h. rann saman, bittert fjendskab op-