heldr

241

helm

direkte udtrykt; (kan svare til 'tværtimod'), h. let holða skyldir Hfr 3, 1, h. gat vegit fyrri Jorns 42, h. munuð it LU 17, h. vek ek yðr at Hildar leiki B/ark 2, heill ves bu h. Ski 37, liknumk h. Porm Lv 2, h. mætti þér Rþ 47, hina viltu h. HHj 26, «f þá h. færi Am 7. — 2) med følgende an, hellere end, h. an mik Håvm 151, h. an án vesa Alv 7, h. an goll skini Akv 27, h. an annarra Eirm 6, h. an fingi Rdr 10, h. an vitja (betr går forud) Helr 1, h. an kløkkva sé (kostir betri går forud) Ski 13, jfr Hhund II3 (h. es soemri . . . an). — 3) med komparativ, hplfu h. Oddrgr 27, Korm Lv 24, jfr h. hóti minni Jorns 8, h. meiri hvot Pmåhl 10. — 4) men (modsætning), h. gætinn at geði Håvm 6, h. est Óðinn, h. est móðir Bdr 13, h. es svá Þórh 1, h. mun hæli-Baldri meira fyr því Hfr Lv 22. — 5) med at, så meget hellere, Qrip 16. 26, beygi at h., dog ikke så meget hellere, mere, ikke mere for det, lige så lidt, Håvm 96; efter en nægtelse men uden at: létuat h. segjask, de lod sig ikke sige mere for det, Am 31. — 6) efter nægtelse og med in (enn), heller ikke, né hests in h. Håvm 61, né niðja in h. Hhund I 12, o. s. v. — 7) forstærkende, i höj' grad, med adjj. og advv. h. es vant Eyv Lv 1, h. hamljót Haustl 10, h. svefnfátt Korm Lv 37, h. greypt Sigv 11, 12, h. hraustr Bbreidv 2, h. gjarnir Jorns 17, h. ófár tsldr 19, h. harðgor hopt Vsp 34, h. reiðir Am 37, h. hæg Am 97, h. válítit Oddrgr 18, h. hund-margir Ragn XI 1 (v. L), h. ungr Kfm 2, h. es mér kalt Rv 10, h. horð for ÞjódA 1, 16, h. lituð sverð, stærkt blodige sværd, Ht 8, med til (forstærkende), h. til mikill (eldr) Qri 1, — med adv, h. opt Mhkv 16, h. síðarla ESk 6, 47, h. snimma Am 67, h. horskliga Grip 10, h. hvatt Vpl 20, — med verber, vill h. troða und fótum HolmgB 13, svorð tekr h. at herða Hfr Lv 4, h. hefr mik dvalðan Hárb 51, réð h. at bregða Am 68, h. þverra lið Jorns 41; frændr hafa h. brugðizk mér, så temlig, HolmgB 7. — 8) som conj., for at hellere, h. þú látir hana eina vesa Lok 53. — 9) superL, helzt, snarest (jfr helzti), hvénær h. SnE II248. — Fejl for hellur Korm Lv 42.

helfingr, m, = helmingr, halvdel, sinn h-g, sin halvdel (af vejen), ÞjódA 4, 24; formen — med f — er her rimbestemt (: elf-).

helfúss, adj, begærlig efter (at bibringe) død, hond h-s Akv 41.

helfýsir se herfýsir.

helfjjr, /, rejse til dødens rige, død, veita helfarar, dræbe, Jorns 34.

1. helga, (-aða, -aðr), hellige, vie, indvie, h. vellanda hver Qudr III 7; h-at lið, helliget, indviet, skare, de kristne, Heilv 7; h. jarðar dreyra, vie brönde o. lign., EQils 2, 9, h. minni, vie mindebægre, Alpost 6.

2. Helga, /, H. en fagra, Torsteins datter, Qunnl Lv 8.

Helganes, n, i Jylland, Am 2, 15. 3, 12, ÞjódA 1, 21.

helgenginn, adj, gået, vandret til dødens rige, død, þærs h-nir hafa, om dem, som kommer til helvede, Sól 68; — død, fældet, h-nir til hásalar Heljar Eg Lv 5.

1.   Helgi, m, navn pÃ¥ forskellige personer: H. Hundingsbane, Hhund 11 o. s. v., II 1 o. s. v., Grip 15, — H. Hjpr-vardsson, HHj 6. 7 o. s. v., H. Hard-beinsson, PorgHpll, — H. Ã…sbjarnarson, tsldr 7, — H. Droplaugarson, GDropl 2. 4, ísldr 6.

2.  helgi, /, hellighed, hrósa h. ræsis, d. e. kong Olafs, Sigv 12, 24, halda h. skilf-ings, festligholde kongens hellighed, holde Olafs messe, Sigv 12, 25.

helgrind, /, tremmedören, leddet, ind til Hels bolig, hnigin er h., leddet hos Hel er åbent (åbnet), Herv III 8, men her om gravhöjenes åbning.

heljarmaðr, m, egl. 'en mand fra Hel, en genganger1; da en sådan antoges at være i besiddelse af overmenneskelig styrke, fik ordet betydning: 'mand med overordenlige kræfter', Heil 16, her om hedninge.

helkannandi, m, omtrent 'som tilkender død\ h. hlenna, som dommer tyve til døden, fyrste, Gldr 2.

1.  hella, (-ta, -tr), hælde, udgyde, bik h-isk Mey 39.

2.  hella, /, flad — rundagtig eller aflang — sten, (af hallr), heitask h-ur (rettelse for helldr) fljóta Korm Lv 42, hlaupa of h-ur Porm 2, 4, ljósta h-u Heid 32, h. kend til Hókonar (o: Hákonar-hella) Nkt 16, Snjallr á haug á h-u Drv (XI) 6, fljóta með h-u, flyde med (den til halsen bundne) sten, Heil 23, rista mikla h-u Vpls.sag.

hellir, m, hule, klippehule, i h-i Bbreidv 4, Am 57, or h-i Sigv 13, 12, at h-i Hskv 2, 7, h-ar Merl II12, byggva h-i Bbreidv 5; biia i h-i Hyndl 1, h. Dolls Rv 3; h-is Gautar, jætter, Rv 7, h-is borr(?), d. s., Haustl 14, h-is sprund, jættekvinde, Pdr 14, h-a mildingr, jætte, h-a mildings mål, guld, Sigv 12, 2 (jfr eyðir), h-is hring-balkr, det klippehulen omgivende f/æld, Pdr 13. Jfr Dolls-, Gnipa-.

Helliskor, /, en ø (ved Norge?), Pul IV bbb 7.

k hellisskúti, m, en lille klippehule (under en fremspringende klippeblok), Pjsk Lv 4, Grettis 18.

Helluland, n, et af flade sten opfyldt land (ved østkysten af Amerika, Labrador), Qrv IX 61.

Helmingaborg, /, by i England (v. 1. Hem-), Ótt 3, 5.

helmingr, m, egl. 'halvdel'(P), men findes kun i betydning 'skare, krigerskare\ herr ok h. Pul IV j 4, h. Breta Merl II 69, við meira, minna h-g Arn 5, 15. 2, 13, með h-g litinn Arn 6, 12, mikill h. Gautr