herk                                                           245                                                            herr

herklædi, n. pi, rustning, brynjer, ÞQísl l. 5.

herklæddr, adj, hærklædt, rustet, Sturl 5, 6.

herkonungr, m, hærkonge, krigførende konge, Yt 36, ÞjódA 1, 22 (om Magnus d. gode).

herkorn, n, så stor mængde som korn (i en korndynge) (hvis ordet er rigtigt), h. skipa, talløs mængde skibe, Merl 131.

herkum(b)l, n, 1) blandt hjælmenavne, Pul IV s 2 (egl. 'krigsmærke'), h. harð-ligt, hård hjælm, Hålfs IV 3, — h-a (rettelse for þer k.) brjótr, kriger, Eg Lv 2. — 2) sår (egl. 'mærke efter kamp'), marka h. harðlig Åsms II 4.

herkunnr, adj, meget bekendt, h-nn þjóð Evids 2; Anon (XI) Lv 5 bör ordet opløses i her kunn.

herleikr, m, 'hærleg, kamp, h-s hyr-Þundr, kriger, PI 16.

herlið, n, krigerskare, hær, Nkt 66, Mhkv 7, Herv VI 2.

herlundr, m, 'hær-træ', kriger, Rst 9, men vistnok fejl for hjorlundr, da en kenning h. ellers ikke findes, jfr dog herruðr.

hermadr, m, kriger, Hskv 2, 2, Sigv 12, 19, Arn 5, 10, Ólhv 3, 1, Ragn VI 1, Orv IX 12.

hermargr, adj, overmåde talrig, þjóðir h-ar Bjark 6, h-morg snekkju bprð Rst 4, h-ar listir Pét 24, h-mart Rst 34, fremja h-mart Rst 26.

hermarr, m, 'krigs-hest', ára h. — herara-marr = herskip, krigsskib, Tindr 1, 5.

hermð, /, vrede, forbitrelse, erumk h. á hesti, ESk 13, 8, forklares i prosaen (SnE II 102) som ensbetydende med: legg ek á jó reiðiþokka (hermð altså — reiði), hvilket atter skal forstås som: legg ek á Jóreiði þokka (jeg nærer godhed for foreid), men hele denne fortolkning er vist kun en senere tids kløgtige påfund. — løvrigt kun i genitiv i følgende ordsammensætninger.

hermðarhugr, m, vredt sind, Hhund I 31.

hermðarkraptr, m, vredens kraft, styrke, ESk 6, 58.

hermðarlitr, m, vredens farve, vredt ansigtsudtryk (blussende vrede), Hhund I 48.

hermðarorð, n, vredt ord, ord vidnende om (indre) vrede, Mhkv 3.

hermðarspjoll, n. pi, vrede ord, h. hein-vandils, sværdets vrede ord, kamp, Refr 3, 3.

hermila, adv, vredt, forbitret, reka h. harma Hfr Lv 13, gjalda h. GSúrs 12.

1.  hermóðr, adj, 'krigstræf, træt af kamp, Sigv 12, 27.

2.  Hermóðr, m, 1) Odins sön, Pul IV e, Hák 14, Mhkv 9; sigðis látrs (guldets) H., kriger, Pmaur. — 2) en (som det synes forskellig) sagnperson, Hyndl 2.

hermr, adj, som er genstand for vrede,

þat er mér h-ast handaverka, det som vækker den störste forbitrelse og fortrydelse, Qautr II 20.

Hermundr, m, vistnok H. Illugason, Arn 4.

hermpgr, m, kriger, hvar h-megir heima eiguð Hhund II 5.

Hern, /, Hernø (i Hördaland), [ikke i Pul IV medmindre horn bbb 1 skulde være fejlskrevet for hern], sili H-ar, havet, ESk 13, 13, H-ar hringr, d. s., Nj 26 (jfr Baldr og skíð).

hernaðr, m, krigerfærd, krigstog, reka h-að Rst 3, Od 6, olmr h. Mark 1, 24, gjarn á h-að Jóms 17; Eldj 2.

hernenninn, adj, rask, dygtig i (til) kamp, Hskv 2, 7.

her-Njprðr se hyr-Njorðr.

hernumi, adj, taget til fange i krig, vesa h. Fåfn 8, verða h-a, om en kvinde, Gudr I 9.

hernuminn, adj, taget tilfange i krig, FÃ¥fn 7, Merl I 36, Qrv VII 17.

Herodes, m, jødefyrsten H., Mgr 7, Pét 50.

herr, m, (-s og -jar; pi. er meget sjælden), 1) krigsskare, hær (efter SnE 1534 er h. et antal af hundrede), Pul IV j 4, Qrott 19, h. manna Am 93, fella her Rp 47, kanna her Hhund I 31, vask i her Hårb 40, tveir ro eins h-jar, to hører til en og samme hær, Hávm 73, hundmargr h. Hfr 3, 5, Jorns 22, PHjalt 2 (ved rettelse), Agna h. Yt 10, allr h. raðaralfs Rdr 11, sænskr h. Sigv 10, 4, eistneskr h. Yt 25, með her mikinn Hak 10, und her, med en hær, krigere, Halli l, of her Ht 21, h-s gnótt Ht 68, halfir h-jar bessa, halvdelen af denne hær, Hålfs VI 2, hjalmaðr h. PKplb 3, 5, h. fór hræddr Sindr 8, sverðbautinn h. Glúmr 1, 2; h-s oddviti Grip 41. 52, h-s jaðarr Fáfn 36 (i disse kenninger kunde h. også opfattes i den anden hovedbetydning); i her, / hæren under hærens samling, eller under et møde mellem to hære, Sigv 10, 3, fgstnuð í her, bortfæstet (efter en kamp, under fredsslutningen), Hhund II 16; falla i her Sigv 12, 18; gprr við her, udrustet til kamp, Sigv 13, 5 [derimod er við her giaurum, St 14, forvansket]'; bola e-m her, måtte finde sig i krigersk overfald, Gautr II o. 4. Plur.: h-jum reyndisk, det viste sig erfaringsmæssigt for krigerne, Ht 36; h-jar, krigere, Evids 2, bars h-jar (rettelse for herbir) fellu Pham 1, 4, h-jum er væni Ht 58, sænskir h-jar Hl 36 b. — 2) befolkningen i et land, folk(et), overgangen til denne be-tydn. skete vel ved udtryk som h. manns, en hær af mænd, så stort et antal som en hærs, Ploft 3, 8, Am 93, betydningen kan blive meget almindelig (næsten som 'man'), men grænsen er meget flydende, og der tages ikke hensyn dertil i rækkefølgen af de følgende eksempler, islenzkr h. Ód 13, allr h. tók við stilli Steinn 3,6, allr h. sésk þengil Gunnl Ad, allr h. Skota varð