herr
246
hers
flæja af láði Gldr 8, h. varð aà hlýða hring-strÃði Am 5,23, reiðr es h. Sigv 11,11, h. beið reiði fór 1, alt es her li kar Halli 5, drúpir h. Mark 1, 31, sekr emk við her, her betyder h. 'nogle mÅ“nd\ QSúrs 32, begi h. meðan, om tilhørerne, Þmáhl 4, pat skyli h. of hugsa, man skulde o. s. v., Vell 37, h-jum kunnr Anon (XII) C 22, Vell 15, h. tók hringja Mark 1, 29; hollvinr h-jar Mark 1, 25, hilmir h-jar BSk 1, 2, h-ja stillir Gudr III 4, yfirmaðr alls h-jar Pstf
I, 3, h-ja deilir Merl II33; h. holða valinn Heilv 5; h. horvi prúðr, 'hœr prydet med lin(klæder)\ kvinderne, Rst 35; heiðinn h., om en borgs befolkning, Mark 1, 21, h. horga, d. s., Mark 1, 19, meinlauss h., fromme mennesker, Heilv 9, pats (hvat) of her gerisk, hvad der foregår blandt, foretages af, menneskene, Merl I 55. II 101; — h. hauga, höjenes hær, de i höj-ene begravede, bruges i forbandelser, taki hlægiskip hauga h. Sigv 3, 2 og alene: h. hafi hagvirki, gid troldene (fanden) havde, Gunnl Lv 9; — h. alls viðar skulde betyde: 'hvert træs fjende', men således bruges h. ellers ikke, og læsemåden hrotgarmr viðar er uden tvivl den rette, Helr 10. — herjum GDropl 4 er vist fejl for hjorvi. — / nogle sammensætninger får her- forstærkende betydning; jfr þjóð-. ffr alls-, kvala-, land-, stola-.
herra, m, herre, fyrste, h-ar tveir, om Skule og Hakon, Olhv 2, 12, h. minn EGils II 17, h. binn LU 23 jfr 74, rikr h., om gud, LU 19, bjartr h., om en biskop, Gd 39. 41, h. hlýrna, gud, Mgr 30; som titel, for en biskop, h. Þórir EGils I 25.
Herráðr (y. 1. Harð-), m, en nordmand, 10. årh. (fingeret navn?), Anon (X) I B 10 a.
herreifr, adj, glad, munter blandt (mod) krigere, mænd, Húsdr 1.
herrekkir, m, krigernes ægger, opmuntrer, Ólsv 1, 2, ÓTranon 3.
herruðr, m, 'hærens træ\ skulde være kenning for 'kriger', men der bör vist læses hjorruðr, Rst 14.
Herrødr (skr. -rauðr, -ruðr), m, sagnkonge, Krm 5.
hersaga, /, melding om en (fjendtlig) hærs ankomst eller truende nærhed, Eyv Lv 1. Jfr stór-.
hersborinn, adj, af herseslægt, Hyndl
II. 16.
her sir, m, 1) herse (synes afledet af herr), betegnede i Norge (den ældste historiske tid) en verdslig myndighed — indenfor et herred —, mulig forbundet med en præstelig; titlen og værdigheden gik tidlig af brug, men titlen benyttedes hele tiden i en (mere) almindelig betydning eller som ensbetydende med yngre, officielle navne på kongens repræsentanter (lendr maðr, sýslumaðr, jfr h-ar eða lendir menn à danskri tungu SnE I 456); h-is hefnð, hersens (o: Kyeld-ulfs, 9. årh.) hævn, Skall 1; Arinbjorn
herse synes ment Arbj 3: létk h-i heim of sóttan (næppe Erik blodøkse), om Arinbjorn siges et andet sted, at han har árnat oddvita riki (oddviti = hersir), framr h„ om Skopte (10. årh.), Edåd 1, h-ar (i Norge), PKolb 3, 6; modsættes buandmenn, Sigv 12, 20; ubestemmeligt er h-is kvón Gudr I 9, h-ar oss á hpnd gingu Am 99 (høvdinger i alm.?), h-a drótt ok hofðingjar Þjóð 3, 4. — 2) høvding i alm., fjor h-a Vell 11; om Tor og hans ledsager, h-ar Pdr 13; om (norske) hovdinger (lendir menn), Gisl 1, 6, Þfagr 4, Ht 7, Sturl 5, 19, h-a kyn, tv 24, om en Islænder (Sigvatr), Anon (XIII) B 36, om en fyrste i alm. Mey 30, hátt heiti h-is (= lends manns nafn) Ht 27, h-ar = lendir menn Ólhv 2, 3, steypa h-um (— syslumonnum konungs) Sturl 6, 3. — Hyppig findes h. / kenninger for konge: h-a dróttinn Hfr 2, 4 (v. 1. Horða), Sigv 12, 13, h-a valdr Yt 14, h-a "stillir Ólhv 2, 7, Ht 29, h-a gloðuðr ÞjódA 3, 34, h-a reifir Mark 1, 24, h-a reynir Mark 1, 30; h-a mœðir Mark 1, 28, h-a mýgir Nkt 13. — 3) som egennavn, Rþ 39.
herskapr, m, krigsvæsen, krigskunst, kunna h-p Nj 10, fara með h-p, bekrige, Ólhv 2, 8.
herskatnar, m. pi, — hermenn, krigere, Sturl 5, 13.
herskár, adj, 1) egl. 'som farer frem med hær, fører hær til eller ind i et tand\ krigersk, krigførende, h. hilmir Arbj 11. — 2) 'betrådt af hær', udsat for overfald, h-tt Hringariki Nkt 5, h-tt hilmis riki Anon (XII) C 3.
herskerðir, m, 'som gör skår (skarð) i hæren1, vældig kriger, Hfr 3, 6.
herskip, n, krigsskib, Hfr 2, 1, HÃ¥rekr
1, Am 2, 4. 17; 6, 16, Valg 11, Mark 1, 30, Ãv 39, Sturl 3, 5 (og oftere), Orv III 5.
herskid, n, 'hær-ski', hrÃðar h. = her-hrÃðar (havets) skÃð ~ her-skip Sturl 5, 2.
herskjpldr, m, krigsskjold (kampbebudende tegn, som oftest et rødt skjold, men ordet får tidlig en alm. betydning), með h-u Sturl 5, 16, bera h-d, fare frem med hær for at kæmpe, plyndre, Ótt 3, 3, bera h-d til grundar Arn 2, 11, fara h-skildi of sýslur Edåd 8, fara h-skildi tv 33, halda h-skildi austan, begive sig med hær østfra, Steinn 3, 11, men halda e-n h-skildi, værge med, Steinn l, 5.
herskorðandi, m, som er støtte (skorða) for hæren (krigerne), anfører, Ótt 2, 16.
herskóð, n. pi, hæren ødelæggende våben, (ur. v. 1. for hjalm-, hræ-skóð), Hfr
2, 2.
herskript, /, (pi. -r), malet krigsskjold, Kolli 2.
herskyldir, m, hærens forpligter', befaler, anfører, fyrste, Am 3, 18.
herskprðuðr, m, som volder skår (skarð) i hæren, drabelig kriger, ÞjóðA 3, 2