hers

247

hey

(eller: herskorð-?; hds skriver o undt. ét: au).

herstafr, m, egl. 'krigsrune' om budskab om en hærs ankomst, hærmelding, h-f bjóða fierv VII 7.

herstefna, /, 'hærstævne\ hæres møde, kamp, /v 37. 40.

herstefnandi, m, 'hærstyref, anfører, fyrste, Vell 36, SnSt 4, 4.

herstefnir, m, s. s. foregående, Hfr 2, 7, Bersi 1, 3. PI 31, Ht 51, Ólhv 2, 11.

herstillir, m, hær-styrer, anfører, fyrste, Bersi 2, Kolgr.

herteitir, m, 'hœr-glœder', himna h., som glæder himlens hær (engle og andre), gud, Kolb 1, 5.

Herteitr, m, Odins navn (egl. 'glad, munter i hæren'), Qri 47, Pul IV jj 3.

hertogi, m, 'hær-leder¹, anfører, krigs-fører, Þul IV hh 2, Qisl 1, 12, /v 9, Hl 22 a, Ht 40. 66, Hálfs VII 3, Merl I 43, II 6, hristir h-a, som bringer anførere til at vakle, dygtig kriger, ÞjóðA 3, 21, hneykir h-a, d. s., PjóðA 3, 25. Ordet findes aldrig som titel ('hertug'') undtagen Sturl 4,26 (om Skule), ffr Aarbb. 1869 s. 147.

hertryggð, /, hærens tryghed, sikkerhed, hnekkir h-ar (v. 1. hertygðar m. m., alt urigtigt), som forstyrrer, afbryder, hærens (fjendens) tryghed, dygtig kriger, Hfr 3, 2.

her-Týr, m, 'hær-Ty, Odin, H-s vin-gnóð, Són (Bodn) eller Odrørir, Vell 3 (jfr ausa og austr).

hervaliðr, adj, meget udsøgt, udmærket, h-ðir hersar Sturl 5, 19. Eller 'valgt af hæren'?

Hervarðr, m, sagnperson, en Arngrims-son, Herv III 2.

hervápn, n, krigs-våben, Heidr VI 1, Orettis 7.

hervegr, m, hærstræde, hær-vej, alfarvej, Ohv 2, Hamd 3.

herverk, n. pi, redskaber til krigsbrug, våben, bera h. á hendi, bære våben, bruge våben, i kamp, Sigv 11, 16; næppe er bera á hendi her s. s. at udføre, udøve (krigsgærning).

hervi se herfi.

hervig, n, egl. 'hær-drab', kamp mellem hære, Sigv 10, 10, Hæng VI 5, kenna h. Herv VII 8, ept. þrennin h. PjódA 1, 25, heyja fjogur h. /v 11, búinn til h-s Mark 1, 26, h-s samir (eller ét ord?) Merl I 49 men urigt., h-s mildr, kampvillig, Sturl 6, 5.

Hervor, /, berömt sagnperson, Herv II 7. '

hervorðuðr, m, 'hærens beskytter¹ (v. 1. til herforðuðr s. d.), fyrste, Vell 13.

hervgð, /, (pi. -ir og -væðr), 'krigs-tðf. rustning, hrauzk ór h-um, kastede brynjen, Hak 4, halfar h-ir Herv V 9, bera hervæðr til hpmlu, bringe rustning ud på skibet, Am 3, 2.

herparfr, adj, nyttig for befolkningen, som udøver god virksomhed for landets

folk, om guderne, Vell 16, om en høvding, Arn 1, 2, om gud, Merl I 68.

herbengill, m, hærens fyrste, konge, Steinn 3, 15.

Herþjófr, m, navn på et par (delvis fingerede) sagnpersoner, Krm 15 (på Syderøerne?), Frfi II 3.

herpruma, /, 'hær-torden', krigslarm, h-u Gautr, Tor (kenningen har næppe noget at göre med Tor som tordengud), Pdr 1 (jfr geðreynir).

herþrungit Sturl 6, 5 bör skilles ad i to ord.

herbogn, /, blandt kampnavne, Pul IV k 2, men vistnok egl. et valkyrjenavn. ffr valpogn.

heslar, m. el. f. pi, blandt sådsheiti, Pul IV ddd 2.

hesli, n, hassel, hasseltræ, fornbauga h., armen, dens hyrr, guld (jfr hyr-draugr), Åsgr 1. ffr hasl. Jfr sjón-.

heslikylfa, /, kølle af hasseltræ, Hhund II 22.

hestr, m, hest, Pul IV rr 4, Vafpr 11. 12, Håvm 61, Korm Lv 20, ESk 13, 8, ríða h-i Húsdr 10, Gudr II 18, ríða Rævils h-um Reg 16, hleypa h-i Rp 37, gæta h-a Hhund II 39, temja h-a Rp 42, al-skjótr h. Håvm 89, hraðfœrr h. Ohv 18, magran skyldi kaupa h-t Mhkv 21, heima (skal) h-t feita Håvm 83, af h-i, siddende på en hest, Vpl 37, Hhund I 17. — Hyppigt i kenninger, for ulv: h. flagðs Balti 2, gifrs h. Jorns 35, fólu h. Krm 8, h. Leiknar Hfr 2, 6, h. kveldriðu PHjalt 1, — for galge: h. Sigars Sigv 12, 1, h. Signýjar vers Yt 10,—for skibe: h. Heflis Krm 5; lagar h. OOdds 2, grœðis h. PKolb 3, 11, h. unnar Eg Lv 8, Qunnl Lv 5, h. hranna Bersi 1, 2, h. svanfjalla Ht 83, h. hafrastar StjO II 5, h. humra heiðar EGils 3, 17, h. kafs Sigv 3, 9, h. mpva rastar Ragn X 4, — h. lauks PSær 4, 1, huns h. Rv 9, h. hlunns Oddi 3, h. festa Ht 71, h. hrófs Pöísl 11, h. Ekkils hagporns, lidt usikker kenning og ret usædvanlig, 'søkongens af tjorn bygge-de(?) hesf, Sigv 3, 10. ffr borð-, byr-, eir-, gjalfr-, kinn-, skeið-,

hestreðr, n, hestepint, gera garð of h. Mgóð 1.

hestrennir, m, som lader en hest løbe, hás h., søfarer, GOdds 3, hlunna h., d. s., Porm 1, l.

hetja, /, helt, kæmpe, hraustar h-jur lóms 41.

' hetta Hamd 22 urigtig ældre læsning for — det lige så uforståelige — heita.

hey, n, hø, hart h. (her dat. heyvi), LU 35.

heygja, (-ða, -ðr), lægge, begrave, i hoj, Hjálmþ V.

heyja, (háða, há(i)ðr), udføre, afholde (møde, ting), h. leik Krm 19, Pdr 11, h. Freys leik, holde kamp (v. 1. hefja), Harkv 6, h. launbing, hemmelige elskovs-møder, Hårb 30, h. sverðþing, kamp, Sigv 1, 7, Evids 7, h. odda bing, d. s., Sigv 1,