hey

248

hild

2, h. hjprlautar hyrjar ping Vell 31, — og ellers især med ord for 'kamp', gunni at h. Hhund I 45. 52, II 23, h. bardaga Jorns 7, h. vig Tindr Lv 1. Sigv 1, 11, hildr háðisk ESk 6, 52, Bglv 3, hlpkk háðisk Ht 18, h. rimmur PjpdA 3, 7, rimma vas háin O kik 1, 1, h. primu Gldr 1; h. geirpey Kprm Lv 25, h. geira hregg Qldr 5, h. fleinglygg Isldr 9, h. primu stála Eg Lv 11, h. valmey Vell 21; h. prautir, udholde strabadser, Heil 11.—Med prædikat, göre, bevirke, h. straum stríðan, göre en ström strid, hård, Þdr 9, 'h. rendr i dreyra, göre skjoldene blodige* Krm 9.

Heyjangr, m, bifjord til Sognefjorden, Pul IV ccc.

heylibgl se hælibpl.

heyra, (-ða, -ðr), 1) høre, (om den umiddelbare hørelse), eyru ór h-ðu Sigv 11, 7, h. eyrum Kolb 2, 7, þeims ek h-ða mey (mæla) Harkv 1, heyra hvé O. s. v., Rdr 1, Arn 2, 11, Oddrgr 30, h. lof Mark 1, 2, og ofte i begyndelsen af digte: VSt 1, h. Kvasis dreyra Vell /, h. (rettelse for hlýða) berg-Saxa fley Vell 6, h. upphaf Ótt 1, 1 o. s. v.; h. ekka Am 46, h. gråt Sigsk 30, h. ulf þjóta Reg 22, h. svan gjalla Hast 7, h. præl segja Am 45, h. segja Oddrgr 1, svá vas at h. Hhund I 28, gnýr vas at h. Qudr II 4, hlymr vas at h. Oddrgr 28, spó h-ðisk Hfl 4, h. boð fyr bróður Rogn VI; i opfordringer: heyr nú Pry 2, HHj 27; absolut, kunnu gprst h. Am 66. — 2) bonhøre, LU 86. — 3) med prœpos., h. á (e-t) Am 64, LU 99 og EgBer, Darr 10, Korm 1, 1 (absolut), Vell 1; h. at : h. allgótt at skpldum, nyde belæring af, OSúrs 15; — h. til : h. til orða ESk 6, 8, h. til gota, høre hestene i afstand, Hamd 18, absolut Ski 14; h. hugum Likn 20. — 4) høre, d. v. s. erfare, h-ðak svá Haustl 12, heyrðir þú (v. I. heyrði, der betyder 'man kunde høre') Harkv 7, h. brpgð e-s ESk 6, 22, menn h., at Jorns 20, heimi h-ik sagt at snui Mhkv 24, hvargi es þjóð h-ir Am 105, ér heyrt hafið Hym 38, tíðendi h-ðusk LU 34. — Urigtig står h. for hefja, Eg Lv 14.

heyriliga, adv, tilbörlig, Mv III 9.

heyrinkunnr, adj, kendt ved (andres) beretninger, (egl. 'ved at man har hørt; af heyrin = heyrn), h-nn saga Mhkv 9, mælgin verðr h-nn, hvad andre snakker, får man at vide, Mhkv 29.

heyrn, /, hørelse, høren, hneigja h. at bænum, høre villig på bönner, Likn 3; h-ar skjpldr, hørelsens skjold, øret, Mlag 3; h-ar spann, hørelsens spand, d. s., Arbj 19, men sammenhængen er iøvrigt noget dunkel; jfr. drógseil. H. Sperbers fortolkningsforsøg i Lundberg och Sper-ber: Hårnevi (Ups. Univ. årsskr. 1911) s. 73 f, hvor heyrnar opfattes som Hørnar, er forfejlet.

1. héla,/, rim, rimfrost, hår h-u prungit, hår fyldt med, gennemtrængt af, rim,

Hhund II 44. I kenninger for sølv se SnE I 402.

2. héla, (-ða, -ðr, -tr), belægge med rim, upers. h-ir hlýr, bliver hvide af rim, Ht 20; ellers mest i perf. pass., helt haf PSkall 2 (vistnok om let skumsprøjt på overfladen; på Island (østfjordene) siges havet að hjela, når der står et sprojt på overfladen), men: hélðr varar ondurr ESk 12, 12, hélðir húfar, Jóms 16 (skr. helld-), men héltr húfr Arn 3, 2, EOils 3, 18.

hélugbarði, m (eller adj?), som er hvid af rim på hovedetfs snude), om en hest i luften (gandreið), Drv (XI) 12. — Navn på skib, 'med rim (el. skumsprøjt) på forstavnen', Pul IV z 2.

hélugr, adj, fuld af, belagt med, rim, h-ug fjpll Rþ 37, h-ug borð, rimbedœkte (el. bedækte med søsprojt) stavne (skibe), Am 2, 11, Mark 1, 16.

hér, adv, her, Qri 2, Hhard 11, Bjhit 2, 1. 4 o. s. v.; h. inni Lok 1. 2, Hak 16, h. uti Ski 15. 16, Ortp 4, h. at garði, her ved gården (gærdet), Pry 23, h. í túni Qudr II 40, h. ok hvar, hist og her. Havm 67, h. sem hvar, her som alle andre steder, Hfl 18, h. máttu Svipdag séa, her, o: i mig, kan du se, Fj 43, — undertiden, især med verb. koma, får h. betydn. 'hid', h. kominn Hårf 2, Lok 33. 58 o. s. v.

hérvist, j, væren her, j: på jorden, om Kristus, Has 18; v. I. for holdgan Lil 32.

hidra, adv, her, i disse egne, ferr h. Sigv 11, 13.

hildardjarfr, adj, kampdjærv, Pjsk Lv 6.

hildarfúss, adj, kamplysten (måske rettere i to ord), Nj (XII) 10, Sturl 4, 18.

hildarramr, adj, kampstærk, Mark 1, 7.

hildfrækn, adj, kamptapper, Isldr 21.

hildibarr, adj, rede til kamp (v. 1. hildar-) h. jarl Korm 1, 2.

Hildibrandr, m, navn pÃ¥ en sagnperson, Ã