him

brug; jaðarr var den alm. form; hvis ikke u her rent tilfældig er erstattet af y; jódyr eller jódyrr er meningsløst).

himinkraptar Ótt 4, 2 er uden tvivl fejl for himinskaut, s. d.

himinljómi, m, 'himmel-glans', solen, gætir h-a, gud, Has 37.

himinn, m, himmel, himmelrum (især den øverste del af dette), Pul IV nn, h. ór hausi Vafpr 21, Ori 40, himlens navne Alv 12, sléttr h. Vafpr 46, heiðr h. Hårb 19, Sigv 11, 6, blår h. Yt 37, hvass h'., stormfuld himmel, Lil 10, und berum h-ni BSk 6, 47, ofan ór h-ni, fra luften, Hhund I 54, við h-n, op imod himlen, Vsp 57, Hyndl 42, Hhund II 38, Brot (Ff) 1 (her står urigtig himni, men metrum viser det rigtige), falla ór hóum h-ni Anon (X) II B 7, hverfa h-in,^c bevæge sig over himlen, Vafpr 23, taka h-n hondum, fange al verdens fryd, Sigv 11, 6, h. rifnar Arn 2, 1, h-s endir Vafpr 37, Hym 5, h-s endar (jfr himinskaut) Vell 37, h. ok jorð Lil 6, h. ok lond LU 52; pi. bruges meget ofte, hvilket hænger sammen med antagelsen af og troen på flere himle, níu eru h-nar á hæð Pul IV ff, af h-ni þriðja LU 40, heimr ok h-nar Hfr 3, 29, á h-num Sigv 13, 17, Rst 33; — brúðr h-s, solen, Ori 39, h-na eldr, d. s., Sturl 3, 16, h-s roðlar, himmellegemerne, Pjsk 2, guð h-nanna Lil 29. I kenninger, for gud: hirðir h-na garðs (i ét ord?) SnE II 196, h-na valdr PI 19, ESk 6, 63, h-na harri tsldr 22, h-na bengill Am 2, 18, h-na gørvir (eller i ét ord) ESk 6, 65,

— for engle: h-na herr Kolb 1, 5, — for skjold (jfr SnE II 428): randa(r) h. Hfr 3, 7, Hák 8, Gauts h. Sturl 4, 20, Gondlar h. Merl I 34, Ólhv 2, 11, — for hoved: reikar h. Bjarni 2, brúna h. Korm Lv 3,

—  brátungls loga h. Pdr 14, — for arm (-piben): mergs h. Sturl 4, 35, — h-na skript, himmelsk skrift, himmelbrev(?), parallelt med helgar bÅ“kr Sól 70. ffr Ã¥l-, bjart-, sand-, upp-.

himinriki og himiriki (Mv III 14), n, himmerig, Ploft 1, 3. 3, 4, ESk 6, 16, Merl II 103, Anon (XII) C 7, Likn 10.

himinsjóli, m, ' himmel-konge■% Tor, Pdr 9.

himinskaut, n, himmelhjorne (jfr himins endir), með h-um Hyndl 14 (hds himins sk.), Ott 4, 2 (jfr himinkraptar), Merl II 27, und h-um Qrip 10, Ht 95 (hds himins sk.).

himinstillir, m, 'himmel-fyrste", gud, Merl II 58.

himinstýrir, m, 'himmel-styrer", gud el. Kristus, Likn 38, Mdr 40.

himinsvist, /, ophold i himlen, evigt liv, ESk 6, 6 (rettere i to ord); jfr himna-vist.

himintarga, /, 'himmelskjold\ sol, h-u vargr, jætte, dens fljóð, jættekvinde (jfr frumseyrir), Pdr 4; dróttinn h-u, gud, Leid 36.

himintungl, n, himmellegeme, meðal h-a

hin

Merl 160, rann h-a (v. L), himmel (jfr SnE 1316), lofðungr h-a ranns, gud, ESk 6, 46, lofðungr h-a, d. s., Katr 41, siklingr h-a, d. s., EGils 2, 7; — h. heila = tungl heila himins, himmellegemerne i hjær-nens himmel (hovedet), öjnene, ESk 6, 59.

himintyggi, m, 'himmelkonge', Kristus, Mfl (XII) 2.

Himinvangar, m. pi, Himmelvange, steds-navn, Hhund I 8; — derimod synes det sst 15 at være appellativ, 'luften', medmindre det samme stedsnavn menes.

himnadýrð, /, himmelsk herlighed, Lil 14. 34.

himnagarðr, m, himlens gård, himlen, SnE II 196.

himnariki, n, = himinriki Lil 87.

himnasæla, /, himmelsk salighed, Lil 5.

hitnnaveldi, n, = himinriki, h-is hildingr, gud, Katr 45.

himnavist, /, ophold i himlen, evigt liv i himlen, Qd$ 5, Pét 2; jfr himinsvist.

himneskr, adj, himmelsk, h-k ferð, engle, ESk 6, 42, h-ir hlutir Hsv 60, h-t sáð Likn 5, h. kraptr Heilv 11, h-t sæti Mey 58, h-k sæta, jomfru Maria, Mgr 46.

hind, /, hind, se birkihind.

Hindarfjall, n, sagnfjœld, Fáfn 42.

hindra, (-aða, -aðr), hindre, h. ferð Gd$ 14; — intr., aflade, h-ar eigi heimr ok fjándi kveikja Od 4.

hindri, hinztr, adj, den bagerste, den følgende, sidste, ens h-a dags, dagen efter (brylluppet), Håvm 109 (jfr? sv. hindra-dagher), hinztr fundr HHj 40, hinzt bæn Sigsk 65, hinzt kveðja Am 47, h-a sinni (dativ) Sól 41.

hingat, adv, 1) hid, herhid (for hin-veg-at), Hást 3, Pjsk 3, Pórh 1, Sigv 3, 18, Ótt 2, 15, PjÓdA 3, 7, Has 31, o. s. v., Hårb 7. 40, HHj 37, Reg 13, o. s. v.; h. norðr, hid til disse nordlige egne, Mark 1, 13, h. skalt deyja, hid skal du komme ved døden, GSiirs 24. — 2) omtr. = her, Bbreidv 5, h. norðr, her i norden, Ód 14, eldr lék hus h., ilden spillede om husene her omkring, Anon (XIII) B 16.

hinig, adv, hid (egl. hin-veg 'denne vef), Hák 14, Eskål Lv l, Merl I 32, Qrv IX 31, Fåfn 26, Grott 19, Ghv 18; h. deyja ór helju, hid (til niflhel) kommer ved døden, Vafpr 43; es h. mæltak, som jeg talte i denne retning, således, Oddrgr 10. ffr hinnig.

hinka (hina) Haustl 19 beror på fejlagtig læsning af hina = hjarna.

1.  Hinn, /, Hindøen (ved Helgeland, Norge), Pul IV bbb 7.

2.  hinn, pron. dem., (for ældre hinn, men her er vokalen sÃ¥ tidlig forkortet, at der intet eksempel gives pÃ¥ længden); grundbetydn. er 'denne¹, men ordet fik tidlig en modsætningsbetydning 1) 'han' den(, som, med betoning), henvisende enten til noget forudgÃ¥ende eller følgende, efterfulgt af relat. es (at) eller

0