hjalm                                                          255                                                           hjarl

hjalmr, skrækkehjælm, vant til at bære skrækkehjælm, frygtindgydende, om Harald hårfagre, Oldr 6.

hjalmtamr, adj, hjælm-vant, vant til at bære hjælm, Lids 5.

hjalm-Týr, m, 'hjœlm-Tý, kriger, Hl 25 b, Jit 35.

hjalmvitr, /, (-rar? pi. -vitr), ⁽hjælm-vÅ“tte\ valkyrje, kómu ór himni h. Hhund I 54.

hjalmvplr se hjolmunvolr.

Hjalmþér, m, hovedpersonen i Hjålm-þérs s., Hjálmþ I 2. V. 1. til Hjalmr, Pul II 1.

hjalmþollr, m, ^lhjælm-fyrf', kriger, mand, Grettis 23.

hjalmþornaðr, adj, torret i 'hjælm¹ j: under (korn)tag (opbevaringsted), h-at korn Sigv 13, 28.

hjalmþrima, /, 'hjælm-torden', kamp, i Ti-u Am 6, 14, h-u herðir, kriger, Eldj 2, gjarn h-u ísldr 4.

Hjalmþrimul, /, blandt valkyrje navne, (egl. 'hjœlmlarmende', j: som bevirker 'hjœlmlarmen', kamp), Pul IV aaa 2.

hjalm-Þróttr, m, 'hjœlm-Odin', kriger, lið ílendra h-a Arn 5, 22.

hjalmprr, m, 'hjœlm-bœrer', kriger, Am 6, 2.

hjalpa, (halp, holpinn), 1) hjælpe, frelse, h. hvivetna Oddrgr 10, vildi þeim h., vilde frelse dem, Am 3, svá h-i þér véttir, stå dig bi, holde sin hånd over dig, Oddrgr 9, h. blindum QSúrs 16, h-endr, hjælpere, Eg Lv 27. — 2) læge, helbrede, h. við sorgum ok sokum Håvm 146, vitt ef h-ir, / barnsnød, Oddrgr 4. — 3) særlig brugt med hensyn til den evige salighed, hjalp Rpgnvaldi, frels R, giv R. den evige salighed, Arn 1, 3, síð mun Simon h-ask af slíkum róðum, på grund af slige handlinger vil S. sent frelses, ESk 8, 2, hjalp mér dróttinn LU 75, lýðir h-ask LU 62.

hjalparauga, n, frelsende öje, sjá með h-um Mey 12.

hjalpari, m, frelser, h. allra, gud (Kristus), Leid 25, h. manna Mey 13.

hjalparfúss, adj, villig til at frelse, om Kristus på korset, Mgr 18.

hjalparkænn, adj, kyndig i (til) at bringe frelse, hjælpe til at opnå saligheden, om biskop Gudmund, Gd$ 11.

hjalparvøn, /, frelsens håb, jomfru Maria, Mdr 9.

hjalpprýddr, adj, udstyret med (ævne til at) frelse (rettelse for hjalm-), om gud, Likn 12.

hjalpreip, n, ^k hjælpe-tov", tov til at hæve roret (Falk, Seew. 77), blandt navne på skibets dele, Pul IV z 7.

hjalpremdr, adj, gjort stærk ved frelse, stærk til at frelse, ydende kraftig frelse, h-d skynsemð Mdr 14; hofuðmusteri lasta læknis, eigi lamit með hamri h-rar skynsemðar, ikke opført med den frelse-kraftige fornufts hammer, hvorved der vist sigtes til den uforståelige jomfrue-

lige undfangelse, men egl. væntede man, at h. skulde være epitet til læknis eller bu (subj.).

hjalprikr, adj, mægtig ved frelse eller mægtig til at frelse, om gud, Ã