hjalm 255 hjarl
hjalmr, skrækkehjælm, vant til at bære skrækkehjælm, frygtindgydende, om Harald hårfagre, Oldr 6.
hjalmtamr, adj, hjælm-vant, vant til at bære hjælm, Lids 5.
hjalm-Týr, m, 'hjœlm-Tý, kriger, Hl 25 b, Jit 35.
hjalmvitr, /, (-rar? pi. -vitr), (hjælm-vœtte\ valkyrje, kómu ór himni h. Hhund I 54.
hjalmvplr se hjolmunvolr.
Hjalmþér, m, hovedpersonen i Hjålm-þérs s., Hjálmþ I 2. V. 1. til Hjalmr, Pul II 1.
hjalmþollr, m, lhjælm-fyrf', kriger, mand, Grettis 23.
hjalmþornaðr, adj, torret i 'hjælm1 j: under (korn)tag (opbevaringsted), h-at korn Sigv 13, 28.
hjalmþrima, /, 'hjælm-torden', kamp, i Ti-u Am 6, 14, h-u herðir, kriger, Eldj 2, gjarn h-u Ãsldr 4.
Hjalmþrimul, /, blandt valkyrje navne, (egl. 'hjœlmlarmende', j: som bevirker 'hjœlmlarmen', kamp), Pul IV aaa 2.
hjalm-Þróttr, m, 'hjÅ“lm-Odin', kriger, lið Ãlendra h-a Arn 5, 22.
hjalmprr, m, 'hjœlm-bœrer', kriger, Am 6, 2.
hjalpa, (halp, holpinn), 1) hjælpe, frelse, h. hvivetna Oddrgr 10, vildi þeim h., vilde frelse dem, Am 3, svá h-i þér véttir, stÃ¥ dig bi, holde sin hÃ¥nd over dig, Oddrgr 9, h. blindum QSúrs 16, h-endr, hjælpere, Eg Lv 27. — 2) læge, helbrede, h. við sorgum ok sokum HÃ¥vm 146, vitt ef h-ir, / barnsnød, Oddrgr 4. — 3) særlig brugt med hensyn til den evige salighed, hjalp Rpgnvaldi, frels R, giv R. den evige salighed, Arn 1, 3, sÃð mun Simon h-ask af slÃkum róðum, pÃ¥ grund af slige handlinger vil S. sent frelses, ESk 8, 2, hjalp mér dróttinn LU 75, lýðir h-ask LU 62.
hjalparauga, n, frelsende öje, sjá með h-um Mey 12.
hjalpari, m, frelser, h. allra, gud (Kristus), Leid 25, h. manna Mey 13.
hjalparfúss, adj, villig til at frelse, om Kristus på korset, Mgr 18.
hjalparkænn, adj, kyndig i (til) at bringe frelse, hjælpe til at opnå saligheden, om biskop Gudmund, Gd$ 11.
hjalparvøn, /, frelsens håb, jomfru Maria, Mdr 9.
hjalpprýddr, adj, udstyret med (ævne til at) frelse (rettelse for hjalm-), om gud, Likn 12.
hjalpreip, n, k hjælpe-tov", tov til at hæve roret (Falk, Seew. 77), blandt navne på skibets dele, Pul IV z 7.
hjalpremdr, adj, gjort stærk ved frelse, stærk til at frelse, ydende kraftig frelse, h-d skynsemð Mdr 14; hofuðmusteri lasta læknis, eigi lamit með hamri h-rar skynsemðar, ikke opført med den frelse-kraftige fornufts hammer, hvorved der vist sigtes til den uforståelige jomfrue-
lige undfangelse, men egl. væntede man, at h. skulde være epitet til læknis eller bu (subj.).
hjalprikr, adj, mægtig ved frelse eller mægtig til at frelse, om gud, Ã