hjól

257

hjpr

hjól, n, 1) hjul, Hpgna meyjar h., Hilds hjul, skjold, Rdr 2, Hildar h., d. s., Siurl 8, 1, h. mundriða, d. s., Hl 19 a. — 2) hjul som torturredskab, kalt h. Mey 45, *-horð h. SnE II212. — 3) jarðar h., jordkloden, Od 62. Jfr fagr-, fetil-, morð-.

hjón, n, 1) ægtefolk (altid i pi.), Pul IV j 6, Rp 2. 3. 5. 14 o. s. v., heita h-a nafni, kaldes ægtefolk, Sigsk 68. — 2) medlem af husstand (da også i sing.), hugr sextán h-a vas einn PKolb Lv 3, nær h-ura, nær ved, o: over hovederne på folk, ÞjódA 4, 2, vætr h-a Am 96.

hjú, n. pi, 1) ægtefolk, h. gerðu hvílu Am 9, bæði h. PI 5, kendusk h. PI 56, rimeligvis også hvé bik hétu h., j: dine forældre, Fj 46. — 2) husstand, nær gengr garðr mér ok ollum minum hjuum VGl 1, oli unna h. Halli Edraum. — 3) tyende, PI 12, Hsv 7. Jfr hjón.

hjúfra, (-aða, -at), 1) græde, klynke, gerðit (gerðiga) h., Gudr I 1, II 11. — 2) med acc, begræde (jfr grata), engan þarf at h. mann Mhkv 24.

hjupa, /, kappe, i heilagri h-u Ragn VI 3.

hjolludr, m, blandt oksenavne, Pul IV o 2.

hjplm, /, ror, h-ar skíð, rorets (øverste) tværpind (= hjplmunvplr), fáa hpgg af h-ar skíði Korm Lv 57; — h-ar (rettelse for h-i) skær, skib, Hl 27 b.

Hjplmun-Gautr, m, person i 10. årh., hed egl. Gautr, men fik tilnavnet (hjolm-un-), fordi han slog en stavnbo med en hjplmunvplr, Pórsnep.

hjplmunlp, /, blandt elvenavne, Pul IV v 4, Sigv 10, 5 (her vist i bet. 'bølge'); 16 betyder et slags bølge; måske bet. navnet egl. 'elv så lige som en rorpind'; jfr hjalm- / norske elvenavne (Rygh. S. 102).

hjplmunvplr, m, rorpind (jfr hjplm), Pul IV z 7 (v. 1. hjalm-, som passer bedre til metrum).

hjplp, /, hjælp, bistand, frelse, h. handa Sifjar vers =^ Þórs bjorg j: Þórbjprg Grett 1, 7, gefa aumum h. ESk 6, 38, h. heitir eitt (ljóð, der hjælper mod sakar ok sútir) Hávm 146, koma e-m til h-ar Oddrgr 29; om hjælp i barnsnød, Oddrgr 1. 10; om den evige frelse, Likn 24, LU 85 o. s. v; h-ar hreinstolpi, gud, Olsv 1, 2. — Navn på et skib, Rv 8. — ESk 6, 69 er h. urigtig læsemåde for létt.

hjprborg, /, 'sværd-borg\ skjold (hjor-er rettelse; der mangler en stavelse i linjen), h-ar merki-Móði, kriger, PKolb Lv 12.

hjprbprr, m, 'sværd-træ', kriger (adskilt ved tmesis), Háv 8.

hjprd, /, hjord (vistnok altid kvæg, når ikke andet udtrykkelig angives), hverf til h-ar, o: hvor kør og okser var, Hym 17, h. rekr handar vanr Håvm 71, h-ir vitu nær heim skulu Håvm 21, njóta h-ar (her måske mere alm., også får indbefattede, jfr sammenhængen) Hfr Lv 17, hilmis

hjarðir (forblommet hentydning til kon-, gens mænd) Hildr, h. tók at falla PI 12, nánar hjarðir Merl 147; h-ar mækir, oksehorn, Yt 16, h-ar visi, okse, Anon (XI) Lv 2; — bpru h., bølgens hjord, fisk, Lod 14, f jprðhjprð (adskilt ved tmesis), d. s., især sild, Eyv Lv 14; — den kristne menighed, h. Krists Pét 37, hjarðar stýrir, Kristus, SnE II 248; Od 31. Jfr fjprð-.

Hiprdís, /, Sigurds moder, Grip 3, Hyndl 26.

hjprdjarfr, adj, 'sværd-djærv', dristig til at kæmpe, kæk, Hfr 2, 4, Porm l, 10 (v. 1. urigt. -krafðr).

hjprdómr urigt. v. I. for hans domr. SnSt 4, 4.

hjprdrifa,/, 'sværd-byge', kamp, Graf 11.

hjprdrifr, m_; som sætter sværdet i bevægelse, kriger, Korm Lv 36.

hjprdrótt, /, 'sværd-skare', sværdbevæb-net krigerskare, Gudr II 15.

hjprdynr, m, 'sværd-don', kamp, Sigv 13, 5, Am 3, 10.

hjprdpgg Pmåhl 15 bör opfattes, som to ord.

hjorél, n, 'sværd-byge', kamp, urigtig v. 1. for hjaldrél, Úlhv 1, 1.

hjprfangs se hjprvangr.

hjprflaug, /, 'sværd-flyven, -bevægelse', kamp, Anon (XII) C 10.

hjprflóð, n, 'sværd-flod', blod, h-s hnig-reyrr, sværd (jfr hnykkimeiðr), Rst 24.

hjpr-Freyr, m, 'svœrd-Freý, kriger, Anon (XIII) B 21.

hjprfundr, m, 'sværd-møde', kamp, Korm Lv 54.

hjprgaldr, m, 'sværd-sang', kamp, Porm 1, 9.

hjprgráð, n, 'sværd-storm', kamp. h-s boði, kriger, Qrettis 27.

hjprgráp, n, 'sværd-haglbyge', kamp, h-s* hríðpflugr, kraftig i (til) kamp, Rst 34; hrið er her egl. overflødigt, men må betegne en enkelt 'byge' (storm) i det store 'uvejr'.

hjprgœðir, m, ' sværd-forstærker', h. hriðar hlunns = hjpr-hríðar hlunns gœðir, 'sværd-bygens, kampens, stok' — sværd, dets gœðir 'kraftige svinger', kriger, Qrettis 44; h. hríðar =._ gœðir hjprhríðar, d. s., Qudl.

hjprgpll, /, 'sværd-klang', kamp, h. vas þá Sigv 8, i h. Sturl 4, 24.

hjprklofinn, adj, sværdspaltet, h-ar Geitis hurðir, skjolde, spaltede ved sværdet, Vigfl.

hjprklufiðr, adj, sværd-kløvet (klufiðr, part. til klyfja, v. /. kleyfðan, klyfðan, klufðan, der står i alle hds. acc. for dativ), of hjprklufðu valtafni, over de søndrede lig, Sturl 5, 10.

hjprkrafiðr, adj, ' sværd-kræve f, som har fået bud om at bruge sit sværd, opfordret til at komme til kamp, eller 'krævet af sværdet', o: bidt af sværdet? PSær 2, 4.

hjprlaut, /, 'sværd-land' (laut, fordybning i jorden, jfr det hule skjold), skjold,