hlé

261

hlíf

'kant, rand1). Identisk hermed er formentlig navnet Hlébarðr, en jætte, Hårb 20.

Hlébjprg, n. pi, sagnsted, Hhund II 27.

hléborð, n, læbord, læside (på et skib), skeið, holl á h., hældende til læbord, ÞjÓdA 3, 8, h-s visundr, skib, Am 3, 6.

hlédr, adj, (måske egl. part.; jfr med hensyn til betydningen Hj. Falk Akad. Afh. 1888 s. 17), hørt, omtalt, hvat es hlézt (parallelt med hvat es frægst), hvad er det mest omtalte, vigtigste af tidender, Oddrgr 4. Måske hører hléþum Hamd 22 også hertil.

Hlédis,/, sagnperson, H. gyðja Hyndl 13.

Hléfreyr, m, navn på Odin (egl. 'den beromte hersker'?), Pul IV jj 5.

Hléfoðr, m, (-rs), Odin, Pul IV jj 4 (v. 1. Hleifruðr); hlé- — berömt?

Hlégunnr, /, sagnperson (fingeret), StjO II 5.

hlémáni, m, 'læmåne\ måne, der giver læ, yder værn, nausta blakks (skibets) h., skjold (fordi det stilledes op på skibets kant),jfr gifr, gimsløngvir og drifa, PSær

2,  1.

hlémyldr, adj, 'overtrukken med varm muld\ (mold), hds. skriver tildels -mildr, hvorefter ordet skulde betyde 'gavmild på læ, beskyttelse, beskyttende", hvad der kunde give mening, men ordet er i sammenhængen meget unaturligt), h-ar holdi hauks kplfur, armene hvis varme muld er kød (Jfr kalfa), PjódA 3, 27. Jfr JPork, Arkiv VIII, 4.

Hlér, m, navn på havguden (havet, findes ikke i Pul, men jfr SnE I 206. 326, jfr Kock I. F. X, 105 f), H-s doetr, bølgerne, Sveinn 3; h-s viti, guld, Eg Lv 15.

Hlésey, /, Læssø (i Kattegat; har dette fordums haft navnet Hlér? eller kommer navnet af hlé, 'læ\ fordi havet var mindre stormfuldt og farligt end Nordsøen?), Pul IV bbb 5. 7, Hårb 37, Hhund II 6, Oddrgr 30, H-ar brpmr ESk 2, 2; ESk 3,

3,   Qrv VII 12, hryngarðr H-ar, havet, PjÓðA 4, 23.

Hlévangr, m, dværgenavn, Vsp 15 (v. 1. -vargr; en fra *Hlévangar?).

Hlévargr se foregående.

1. hlið, n, 1) led, ledåbning, indgang (port), lát h. mér rúm, åbn indgangen for mig, Fj 43, hefja (hurð) frá h-i Fj 10, of ho h-i Merl II 34; óðborgar h., / lúk mér upp óðborgar h., luk digtningsbor-gens dör op for mig, giv mig ævne til at begynde (digte) kvad, Has 1; h. á frændgarði, åbning i frændegærdet (-rækken, derved at et medlem af slægten er rykket ud), St 6, vasat h. á her, der var ingen tom plads i hæren, Sigv 11, 2; — h. himinrikis, jomfru Maria (porta celi), Mdr 30; — folk-Sýrar h., valkyrjens dor, skjold, Steinarr 2 (jfr skerðandi). — 2) mellemrum, afstand i tid, hvildar h., tid til hvile, et öjebliks ro, Snjólfr 1. — h-s init Korm Lv 31, er forvansket, jfr hlœði-viðr. Jfr borg-, garðs-, járn-, tun-.

2. hlið, /, side, á h. hvára, på bœgge sider, Rþ 3 o. s. v., ESk 12, 15, á h. aðra Sigsk 66. 67, Arbj 10, á tvær hliðar standa dísir Reg 24, standi mér á h., stå ved siden af mig, stå mig bi, St 14, skjpldr á h. PjóðA 4, 4; fúna á h-u (rettere h-um?), på siden (siderne), om Ygg-drasilsasken, Ori 35; hrannir skaka h-ar Ht 38.

hliða, (-aða, -at), vige, trække sig tilbage, flygte (af hlið, åbning, bevirke at der fremkommer en åben plads, afstand mellem to, jfr bil og bila), h. fyr hjaldr-viðum, vige for krigerne, Orv III 5, ek h. gøroa Qrv IV a 1, h. ekki Hålfs VII 4, h-ar þú (sværdet) at hjorbingi, viger du, svigter du, Hæng VII 4.

hliðdyrr, n. pl, sidedör (eller 'dör der er en åbning; hlið /. ell. n.P), h. hellis, en hules åbning, Pstf 1, 4.

hliðfarmr, m, 'sidebyrde", h. Grana, Grånes sidebyrder, (Fåfnis) guld, Oddrgr 21.

hliðr, m, 1) blandt oksenavne, Pul IV ö 2 (jfr SnE I 546). — 2) blandt hjortenavne, Pul IV cc 2.

Hliðskjglf, /, Odins hojsæde (oprl. vistnok navnet på selve hallen, Valhal(P), egl. 'hallen, huset med de mange indgange eller med den ene (store?) indgang), H-ar gramr, Odin, Pórolfr, H-ar harri Hfr Lv 6. Jfr liðskjalfar.

hliðvorðr, m, dörvogter, Qudr II 36.

hlinnar St 4 forvansket (for hlynir?).

hlinninn Graf 2 er forvansket se hlunninn.

hlíð, /, //, fjældside, skråning, Pul IV æ 2, (jfr SnE 1546), døkkvar h-ir Hhund I 47, hlæja h-ir við Hallsteini Hallst, h-ir miklu óblíðari síðan Sigv 13, 26; — h-ar bang, græs, træer (jfr bitsótt), Yt 24, — heiðis h., skulder, heiðis h-ar land, (skulder og) arm, Korm Lv 43, — Meita h-ir, søen, bølgerne, Am 2, 18, skipa h., bølgen, skipa h-ar ból, havet, Snæbj 1, — h. fjornis, hjælmens li, hoved, Ht 65, — hauðrmens h-ir, slangens lier, guldet, Hást 8. I kenninger for kvinde (hlíð = Jorð): h. hrings Mv II20, h. auðs Hard 2. — Som stedsnavn (i Norge) ESk 6, 37. — hlíði Korm Lv 30 fejl for hildar. Jfr beð-, hneigi-.

hlíðrœkjandi, m, kun i heiðar jofra galdrs h. = heiðar hlíð-jofra galdrs rœkj-andi, hedeskråningens konge, fjældkonge, jætte; dennes galdr, tale, sang, guld, dettes rækjandi, plejet, besidder, (rig) mand, ESk 13, 2.

hlíðþang, n, 'liens tang', græs, træer (jfr hlíð), halifs benævnelse på viðr, skov, Alv 28.

hlif, /, (pl. -ar og -x), 1) værn, beskyttelse, á skjold (skal) orka til h-ar Håvm 82, veita e-m h. Ód 28. — 2) det som yder værn, skjold, Pul IV r 1, hvítar hlífr ÞjódA 3, 14, h. vel skrifuð Gisl 1, 12, hjorr gall við h-ar Gldr 5, hlommun vas á h-um Harkv 9, jfr Jorns 32, við h-ar