hlunn

264

hlut

forsøg, Beitr. XXII 127). Ordet er formodenlig forvansket.

hlunndýr, n, 'rullestoks-dyr', skib, h-s runnr, søfarer, mand, PI 19. 30.

hlunnfákr, m, 'rullestoks-hesf, skib, h-s runnr, søfarer, .mand, Ingj 1, 4.

hlunngoti, m, s. s. foregående, færa h-a utar, ro længere ud, Hym 20, halda h-um ÞJÓÓA 4, 9, ausa h-a Frp I 19.

hlunninn (og hlinninn) Graf 2, Jfr udg. v. 1.; for á sigr of h. har andre hds vas sigr of orðinn.

hlunnjór, m, 'rullestoks-hest', skib, h-s pollr, søfarer, mand, Þorm 2, 4, h-s hlœðiviðr (ved rettelse), d. s., Korm Lv 31.

hlunn-Njprðr urigtig v. 1. Vell 27 for hlym-N.

hlunnr, m, rullestok, cylindrisk stok, hvorover skibene trækkes (op fra og ned til søen), og hvorpå de står (på land, når de ikke bruges, især om vinteren), Elliði á h-um Frp II 2, frá skeiðum þrungit á vatn af dregnum h-i ÞKolb 3,

1,   draga borð af sléttum h-i Am 2, 11, geysa herskip af stinnum h-i Arn 2, 4, ýta (dreka) af h-i ÞjódA 4,18, setja skeiðr af (fýri)h-um Sturl 3, 3, láta festa hesta ganga af h-i Ht 71, eldi hrauð ór dregnum h-i Sturl 3, 12; hástallr h-s, enten alle rullestokkene, betragtede som et hójt underlag, eller et træstel ovenpÃ¥ disse, snarest dog det fórste, Ht 83; hÅ“fa með h-i, ramme, slÃ¥ en med en rullestok, Hav 5. I kenninger, for 'mand¹: auðar h. Gd§ ðl, hjorhríðar h. Grettis 44, — for sværd: bremja h. GSúrs 27, hjaldrs h. EGils 1, 22, — for arm, hÃ¥nd: hauka h. Hl 11 b, — for skib: h-s, hlunna hestr Oddi 3, Þorm 1, 1 (jfr hestrennir), h-s hrafn Þorm 2, 1, h-s stóð (rettet for skíð) Ht 76, h-s hleypiblakkr Ótt 3, 10, h-s hreinn (rensdyr) Ótt 2, 20, h-s dýr se følgende h-s bekkr, h-a reið Arn 2, 17, h-s hafreið Þdis 2, h-s vÃ¥gn StyrkÃ¥rr, h-s eik Rv 12, h-s hleypiskíð Oddi 1; h-s bekkr, søen, dens dýrlogi 'herlige flamme", guld, eller h-s dýr-, skib, dettes bekkr, søen, dens -logi, guld, Sigv 3, 14, h-s rost, søen, dens hestar, skibe, Bjhit

2,  19: — byrjar h., börens, vindens, underlag, himlen, jofurr byrjar h-s, gud, Has 12. Jfr ben-, fýri-.

hlunnroð, n, rødning af rullestokke, kaldtes det, når et menneske (tilfældig) omkom under skibet, idet dette blev skudt ud i søen, hildingar hpfðu h. Ragn V 5. Anderledes Falk (Seew 28).

hlunntamiðr, adj, vænnet, vant til rullestokke, h-ðir húnferils hreinar (skibene) Þfagr 4.

hlunntamr, adj, s. s. foregående, h. hríðar skær (skib) Evids 1.

hlunnviðr, m, 'rullestok-træ' skulde være 'skib', men ordet er urigtig v. 1. til hlyn-viðr, Qrv III 7.

hlunnvigg, n, 'rullestok-hest', skib, h. hrapa, styrter (forover ned i dybet), Reg

17; Ht 74; hleypimeiðr h-ja. søfarer, mand, Hfr 2, 5, gæti-Njorðr h-s, d. s., Edåd 8.

hlunnvisundr, m, 'rullestok-okse' (egl 'bison'), skib, Þfagr 11.

hlunnvitnir, m, 'rullestok-ulv', skib, h-is runnr, søfarer, mand, Refr 3, 3.

hlust, /, 1) egl. hørelse, og så 'høreredskab', øre, den forste betydning findes vist i: h. es þorrin Eg Lv 44, h-ar munnr, øre, Yggs full kom at h-a munnum Arbj 6, drekka h-ar munnum, høre på, Isldr 1, og vel også i: hlertjold, h-um gofguð, 'lyitetœlte forsynede med hørelse', Arbj 9 (vistnok uægte) (jfr SnE II 430). — 2) øre, h. en hægri Merl I 38 (jfr SnE I 538), h-a grunnr, hoved, Hiisdr 6, h-a kvistir, hårene (h-ir altså som pars pro to to), År ni 2, 1.

hlutgjarn, adj, tilböjelig til at blande sig i andres sager, h. ferr með annars sok Mhkv 16.

hluti, m, lod, andel (som man har eller får), kår, lítt mun við bœtask h. hvárigra, ingen af os vil vinde ved det, Am 102; séi goð h-a minn Pråndr (kredda).

hlutr, m, (-ar), 1) lod, andel (bestemt andel, f. eks. tildelt af skæbnen), bera hæra h-t, vinde sejr (egl. 'få höjere, bedre, lod', end modstanderen), HolmgB

1,  Isldr 6, varð þeira h. meiri, de gik aj med gevinsten, sejren, Korm Lv 25, náa meira h-t Hfr 3,17; bera lægra h-t, komme til kort, Hhund II21, bera verra h-t Nefari, minni h. Arn 5, 11, valda sinum h-t, volde sit,have sin andel i noget, Am 84; gerðit h-t piggja, du modtog ikke din andel, i dette tilfælde konkrete genstande, Am 96; denne betydning ogsÃ¥ i følgende: mærðar h., andel i digtning, digterævne, eller et enkelt digt, Hfl 1, men billedet er hæntet fra delingen af de pÃ¥ en rotur fangede fisk mellem fiskerne; brimr h-um minni, tre dele mindre, tre gange sÃ¥ ringe, ESk 6, 32; engi h. féar, intet gods, Sigsk 36. — 2) lod, kÃ¥r, velja e-m slikan hlut Rst 8, gørva e-m þungan h-t Evids 7, vinna e-m pungan hlut Sturl 6, 1; — hafa jafnan vegs h-t af vígum við e-n, stÃ¥ sig lige godt, fÃ¥ lige megen hæder af, Brúsi, sitja of skorðum h-t, finde sig i at være krænket (berøvet sin ret), Eg Lv 21. — 3) del af noget, h. mækis enn mjóvari, (hornets) smallere del, Yt 16, fóta h. (bedre som ét ord), den del aj legemet, der bestÃ¥r af benene, Sigsk 23, skifa h-i af, hugge dele af, SkÃ¥ldh 3; á engi h-t, / ingen henseende, Sigsk 39; — hniga til tveggja h-a, segne, falde, (hver del) til to (sin) sider (om et søn-derhugget legeme), Sigsk 23. — 4) lod, j: afgörelse, vón váfir und hlut e-s, er under ens afgörelse, i ens magt, GullÃ¥s

2.  Jfr fjár-, fóta-, jarð-, þjór-. hlutskipti, n, lod, andel (man fÃ¥r ved

deling), skæbne, hljóta h. Alpost 13. hlutvandr, adj, omhyggelig med hensyn