hodd

271

hollr

hensyn til (at give) guld, karrighed, fifl 17.

hoddfinnandi, m, 'guld-finder, -erhvær-ver' (måske rettere hoddfiandi, Sperber), Arbj 10.

5 hodd-Freyr, m, 'guld-Freý, mand, v. 1. til hringbrjótr Hfl 17.

hodd-Gefn, /, 'guld-Gevn', kvinde, PI 17.

hoddgeymir, m, 'guld-gæmmef (karrig mand?), Bjhtt 2,v14.

hoddglotuðr, m, 'guld-ødelægger', gavmild mand, Am 6, 3.

hoddgrimmr, adj, 'grum mod guld1, gav* mild, Ht 66.

hodd-Grund, /, 'guld-Jord', kvinde, Leiknir.

hoddlestir, m, 'guld-beskadiger', -uddeler', gavmild mand, Bjhtt 2, 24, Kplb

2,  4.

hoddlógandi, m, 'guld-giver', gavmild mand, ísldr 2.

hoddmildingr, m, gavmild mand, Edáð 3.

hoddmildr, adj, gavmild på guld, Húsdr 1 (v. L).

hodd-Mímir, m, 'guld-Mtmtr', den rige Mimtr, eller blot 'gavmild mand'(P), holt h-is Vafþr 45, hvor det ragnarok overlevende menneskepar skjulte sig.

Hoddrofnir, m, ukendt væsen, logr es lekit hafði ór . . . horni H-is Sigrdr 13. Ordet måtte vel egl. betyde 'guld-bryde? (rofnir jfr rjúfa, rofinn).

hoddsendir, m, 'guld-uddeler'', gavmild mand, Eg Skj, PI 40.

hoddskati, m, (guld-) gav mild mand, Merl I 29. II 97.

hoddskerðandi, m, 'guld-ødelægger', gavmild mand, PI 54.

hoddspennir, m,'guld-omspændef, 'guld-erhvœrver', mand, Ht 29.

hoddstiklandi, m, 'guld-uddeler', gavmild mand, Ht 39.

hoddstríðandi, m, 'guld-bekæmper', gavmild mand, Qunnl Lv 6.

hoddstríðir, m, s. s. foregående, Bplv 7.

hoddsveigir, m, 'som böjer guld til siden, sætter guld i bevægelse', gavmild mand, Edåd 2.

hoddsviptir, m, 'guld-rykker, -bryder', gavmild mand, Pdis 2.

hoddvegandi, m, 'guld-dræber', gavmild mand, Arbj 22.                                   y

hoddveitir, m, 'guldgiver', gavmild mand, Nj 14, SnE II 200.

hoddvonuðr, m, 'guld-for minsker', gavmild mand, Refr 3, 3.

hoddorr, adj, gavmild på guld, Stetnn

3,  15.

hof, n, tempel, gudehov (dette er i nordisk hovedbetydningen), hótimbra h. ok hprga Vsp 7, h. munk kjósa, horga marga HHj 4, ráða h-um ok horgum Vafþr 38; h-s lond Einriða ok banda, gudernes tempellande, Vell 15, ganga i h. PI 59, h. sviðnuðu horgar brunnu Qrv VIII 1, Oddr brendi h. ok horga braut sst 2; — h. hugtuns, brystet, Ht 50, moldar h., himlen, SnE II 242. — Kun

etsteds findes h. brugt om 'bolig' i alm. (minde om den oprindelige betydning?) om jætten Hymirs bolig: út ýr óru h-i Hym 33, men mulig er ordet her brugt om Hymtrs prægtige hal (holl v. 7, salr v. 10, bær v. 26. 27; som klippehule fremtræder 'boligen' afgjort ikke).—Som stedsnavn Sigv 3, 4. Jfr láð-, orð-.

hofgylðir, m, 'bolig-, hus-ulv', Uden, men v. 1. for det rigtigere plgylðir Yt 29.

hofreginn se hafreginn.

Hoíshofði, m, stedsnavn (uhistorisk), StjO II 3.

hokinrazi, m. (el. adj?), med nedhængende bag (eller én som går med böjede knæ og sænket bag), Herjolfr h. (jfr brunninrazi) Anon (X) I B 1.

hol, n, hulning, hulhed, straumr ferr of h. knerri, det hule sktb(skrog), Anon (X) I B 8.

holborkr, m, '(legems-, bryst-)hulhedens bark', brynje, h-ar ró, spyd (sværd, hds. har iøvrigt hold barkabra, holl barkat ra), Hfr 3, 6.

hold, n, kød, legeme, h. hplðs Korm Lv 23, h. Flæmingja Hfr 2, 7, Ymis h. Vafpr 21, Gri40, beru h. Vpl9, h. at hræum orðit Qudr II 42, h. loðir í klóum, kødtrævler. Harkv 3, slita h. Krm 19, h. móður mellu dolgs, jordens muldbeklædning, Eyv Lv 8; sollit h. PKolb 3, 12, hrátt h. Porm 1, 5, á h-i slikr Bjhit 1, 1; h-i fentr, bedækket, overtrukken, med kød, Ht 65, h. ok blóð LU 11. 83, h. ok bein LU 30. 93, h. ok pnd Likn 39; h. ok hjarta Hávm 96; — legeme, skært h. LU 12, fara h-i e-s Gróg 12, af h-i þínu LU 29, grœðing h-s Od 65, meyjar h. Elndr, blezat h. Od 45, jfr 16, h. er kløkt LU 54, h-sins bond LU 83, — l kirkelig betydning, lifa 'at h-i, efter kødets begær, Merl I 57, blekkiz h. LU 78. — blóðugt (blóðs) h. Hetðr 28 er usikkert at tyde; mulig skal der læses blóðs hol, åre, æðr (acc. æði), der substituerer æðr 'edderfugl' (acc. æði).

holdbori, m, navn på ravnen (egl 'kødborer', som borer sig ind i kødet, legemet, o: på de faldne), Pul IV tt 1; v. 1. holdboði, vistnok forvanskning.

holdgan, /, kødpåtagelse, Inkarnation, LU 32.

holdgróinn, adj, vokset sammen med kødet, legemet, som sidder fast og levende på legemet, h-in hpnd (arm) Hamd 13.

holdmimir, m, navn på sværd, Pul IV l 5.

holdvarinn, holdvari, m, blandt slangenavne, Pul IV qq 3. 2.

holfa se hval fa. . hollosta, /, gunst, yndest, gefa hæsta h-u, om gud, Has 25.

hollr, adj, huld, venlig, gunstig (mod en), især om gud(erne) og höjere væsner, holl regin Lok 4, h-ar véttir Oddrgr 9, disir h-ar i hugum Sol 25, seggjum h., om gud, ESk 6, 34, ýtum h., d. s., Leiå 11, gerva sér (guð) h-an ESk 6, 66; om