hór

275

hrafn

þótt sér varðir fái vers hóss (skr. hós) eða hvárs; meningen synes at være: 'at kvinder skaffer sig en mand eller en elsker"; men da skulde ordstillingen være vers eða hós; men også hvárs er vanskeligt; opfattes det som hvárs tveggja 'bægge dele\ og vers eða hós som forklarende apposition, væntede man ikke eða men ok, og det er det, meningen under alle omstændigheder kræver; uagtet eða ofte kan findes brugt identisk med ok (se eða 4), vilde det dog netop her være noget påfaldende.

hóstu, Am 97, bör vist opfattes som hófstu, hófsk þú, 'du hævede dig, gjorde dig overmodig'.

1.  hót, n, trussel, hræðask h. Re g 9, ekki þarf at hræðask h. Mhkv 16, verða fyr h-um Hfr Lv 22, heyra h. Sigv 11, 12; randar h., kamp el. sværd, randar h-s rÅ“kimeiðar, krigere, Orett 2, 6.

2.  hót, n, noget, noget betydeligt (aliquantum), kun i gen. el. dativ, med adjektiver eller adverbier; 1) gen., h-s h£vir (stafnar), meget höje, PKolb 3, 3, h-s meirr Gudl, h-s annan veg, betydelig anderledes, Háv 9, Blakkr 2, 2, Anon (XIII) B 17, rimeligvis ogsÃ¥ i h-s baztr, hvor hds. har hóti (mod metrum), Hyndl 32; absolut findes h-s GSvert 8. — 2) dativ, h-i fyrra SturlB 2, h-i framar Hæng IV 1, h-i síðr Mhkv 1, h-i fieira Leiknir, h-i fleiri Rst 24, h-i minni Jorns 8, h-i fastara Ingj 1, 4; altid foran komparativ, hvilket ogsÃ¥ taler for, at det fra Hyndl anførte sted er galt (dog findes dativ med superl. i prosa).

3.  hot, n. pi, tegn, lader (gebærder), h. sÅ“mðar, omtrent = sÅ“mð, SnE II240; almindeligt i nutidsislandsk; dette ord er mulig identisk med 2. hót.

hóta, (-aða, -at), true, h. e-m e-u Porm Ol 2, 2.

hótun, /, trussel, Eg Lv 17 (v. 1. hpggvan).

hraða, adv, hurtig, rask, skipta h. Ht 43.

hraðfeigr, adj, hjemfalden til snarlig død, som snart vil dø, Nj 11.

hraðfeldr, urigtig v. 1. for hrað-, harð-sveldr Ht 55; ordet skulde, brugt om kamp, betyde 'hurtig istandbragf, men kunde vel egl. kun betyde 'rask tilendebragt.

hradfærr, adj, hurtig, rask (til at løbe), h. hestr Ohv 18.

hraði, m, som fremskynder, rask uddeler, hrings h., gavmild mand, fyrste, Ht 86.

hraðkvæðr, adj, som taler rask, digter rask, emk h. hilmi at mæra, med hensyn til Hofudlausn, Arbj l.

hraðliga, adv, rask, ufortøvet, seg h. Herv II 2.

hraðmæltr, adj, rasktalende, veltalende, Sturl 5, 7, men dadlende, 'som taler uforsigtig, ubesindig, h-t tunga opt sér ógótt of gelr Håvm 29.

hradskyndir, m, rask fremskynder, h. Gunnar, rask kriger, Þdr 17.

hradsløngvir, m, rask uddeler, h. hringa, gavmild mand, Anon (XII) B 15.

hraðsveldr, adj, bragt til hurtig, rask, at svulme, om kampen (v. 1. harð-, hrað-feldr), Ht 55.

1.  hrafn, m, (hramn findes GSvert 7, ramn Leid 16), ravn, Pul IV tt 1, xx 2, Hfr 2, 3, Sigv 13, 23, Isldr 10, Harkv 1, PmÃ¥hl 6, Vell 36 (som spÃ¥fugl), Sturl 5, 10 o. s. v., h. enn hvassleiti PGisl 12, enn døkkvi h. (jfr hpsfjaðr) Reg 20, horskir h-ar Fj 45, h. kvað at h-i á meiði Hhund I 5, h. at meiði Brot 5, jfr 13, Odins ravne, Húsdr 9, SnE II 142, Heljar h-ar Sol 67, h-a gjpr Hfl 10, h. óð í valblóði Krm 2, dygg fylgja h-s Reg 20, á nef h-i Korm Lv 63; sút h-s Isldr 25, h-a vin, blod, Isldr 1, h-s vins hregg, kamp, P mÃ¥hl 13, seðja h-a Hhund I 44, h-ar gjalla Gudr II 8, h-s verðgjafi, kriger, Am 5, 1, h-s prr, d. s., (mÃ¥ske forvansket for hjalms), QDropl 4; h-s ævi, nat, Korm Lv 41; — ramn Glarnma þjóðtraðar, skib, o: Noahs ark, Leid 16. — h. fjpturs uforstÃ¥eligt Audun 2; — h-s hrælundir, Sigrdr 1, er uden tvivl forvansket for hrafn hræs undir, se hrælund. — Som mandsnavn: H. Önundsön (c. 1000) Gunnl Lv 6. 8, PKolb 2; H. Sveinbjoms-son (c. 1200), G G alt 1; Krm 6, her i formen Rafn.

2.  Hrafn, m, Ã…les hest (egl. identisk med foregÃ¥ende, pÃ¥ grund af den ravnsorte farve), Pul I a 1, II 3, IV rr 3. — Hyppigt i kenninger for 'skib': Heita h. ESk 12, 11, Atals h. Anon (X) II B 9; stpðvar h. Hfr 1, 6, varar h. PjódA 1, 12; hlunns h. Porm 2, 1; sævar h. VGl 5, hranna h. Vell 10; stafns h. Edáð 2 (jfr flatbplkr), hlýra h. Porm 1, 8. Jfr byr-, stÃ¥l-.

hrafnblár, adj, ravnsort (om hårets farve), h-ir Erps of barmar, Sörle og Hamde, Rdr 3; jfr hrafnsvartr.

hrafnblót, n, 'ravne-dyrkelse', h-s goði, Odin, Hfr Lv 8.

hrafnfreistuðr, m, 'ravne-prøve f, Odin, mpgr h-ar, Balder, Húsdr 10.

hrafnfœðir, m, 'ravne-føder', kriger, Steinn l, 7.

hrafngreddir, m, 'ravne-føder' (se gredd-ir), Bkrepp 4, Ód 20.

hrafngrennir, m, 'ravne -føder(?) eller -lokker(?)\ kriger, Am 6, 17, Halli 2.

hrafngœðir, m, 'ravne-mætter¹, kriger, V. 1. hrafngreddir, Bkrepp 4.

hrafngælir, m, 'ravne-glæder¹, kriger, Halli 1.

Hrafnista, /, den nummedalske ø, Ramsta, Pul IV bbb 1, Hæng II 3.

Hrafnketili, m, nordmand (9. årh.), Rdr 1.

hrafnreyðr, /, hvalart, Pul IV y 2.

Hrafnsey, /, ukendt ø, Hæng V 2.

Hrafnseyrr, /, Ravenseer (England), Steinn 3, 5.

hrafnskyggn, adj, 'med ravne-öjne',

18*