hrain 276 hraun
seende så skarpt som ravnen, h-ar ennis sólir EQils 1, 34.
hrafnstyrandi, m, 'ravn-styrer', en del af en kenning, hvis øvrige led sammen med hrafn- betød skib, men verset er forvansket, Eg Ber.
hrafnsvartr, adj, ravnsort (jfr hrafnblár), halr enn h-i tijålmp VI 2.
hrafnvin, n, 'ravne-vin', blod, h-s hyrr, sværd, Hfr Lv 12, h-s hylir, blodpøle, h-s hylja hrókr, ravn, Sindr 1, h-s hyrr, sværd (jfr hyrgildir), PI 49.
hrafnþarfr, adj, nyttig for, god mod, ravnen, om en dygtig kriger, Am 6, 2.
hrafnýss, m, (-ásar, -æsi), 'ravne-gud', Odin, h-ar vinr, Höner, Haustl 4, heilagt full h-ar, Odins hellige bæger, digterdrikken, digtekunsten, Refr 2, 2 (jfr koma).
Hrakhvammr, m, lokalitet (på Snæ-fjældsnæs, Island; egl. 'den dårlige hvam'), Bård 3.
Hrami, m, Odins navn (v. 1. hrammi, men metrum taler for kort m), Pul IV JJ4.
1. hrammr se rammr.
2. hrammr, m, hånd, arm (egl. 'griberedskab', og kan derfor bruges om mennesker og dyrs forlemmer, klør o. s. v.), Pul IV öö, arm, h-a hrynbál, guld, Ormr 1, 4, h-a harðeldr, d. s., PjÓÓA 1, 14, om en jættekvindes arme, Hjálmþ III 8; — om bjornens labber, Sigrdr 16, Am 17; om ornens klør, Anon (X) III B 2, Vell 25: om ulvens klør, Am 6, 13. Jfr járn-.
hrammtpng, /, 'hånd-tang', arm, h-ar hrynvirgill, guldring, Eg Lv 12; iøvrigt er ordet rettet fra det umulige hvarm-tong.
hrammbviti, m, 'armsten', guld, bjóðr h-a, gavmild mand, Hfl 17.
hrang, n, tummel, stöj, (v. 1. hrong ur.; af dette ord kommer navnet Hrongviðr), SnH 2, 6.
Hrani, m, sagnperson, Hrólfs 5, en anden Herv III 2 (en af Arngrimsson-nerne).
hrannbál, n, 'bølge-flamme', guld, h-s glotuðr, gavmild mand, Hskv 3, 3.
hrannblakkr, m, 'bølge-hest, skib, h-s hól-Njorun, kvinde, Bjhit 2, 12.
hrannblik, n, 'bølge-glans', guld, h-s Hildr, kvinde, Kprm Lv 37.
hrannbrjótr se hannbrjótr.
hranneldr, m, 'bølge-ild', guld, h-s brigðir, gavmild mand, PI 24.
hranngarðr, m, 'bølge-gærde', langstrakt bølge, Steinn 3, 9.
hrannláð, n, 'bølge-land', hav, Ht 35.
hrannlog, n, 'bølge-lue' (rettelse for harm-), guld, h-s hælibrekka, kvinde, QSúrs 25.
hrann-Valr, m, 'bølge-hest, skib, h-a fonn, bølgen, dens braut, havet, dets salr, hvælving (der hvælver sig derover), himlen, Refr 2, 3.
hrapa, (-aða, -aðr), styrte, hlunnvigg h., skibene styrter forover (ned i dybet), er
i færd med at styrte, Reg 17, h. á dauð-ans stéttir LU 16, h. at augum i eld, styrte i blinde, Herv III 17, h. til sylgjar, styrte af sted til, Merl I 36, h. hræva gjor, ligene styrter, mændene styrter som lig, Merl II 68; heill h-ar e-m, ens lykke brister, går til grunde, Sól 9; vanskeligere er det at forklare h. fyr heill (ilt es fyr heill at h.) Reg 25 se 3. heill.
hrapi, m, et af ildens navne (egl. 'farende'?), Pul IV pp 3.
hrapmunnr, m, 'rask(-gribende) mund', h-ar handa, armenes raske munde, hænderne (=: greipar), svelga h-um handa, gribe med hænderne, Pdr 17.
Hrappr, m, Islænder (c. 1000), dativ Hrapp, Nj 27.
hrata, (-aða, -at), falde, snuble, styrte, Eysteins arfi h-ar á Elliða stafni Korm Lv 57, h. à andar dauða (acc ) Has 9, h-at of mægi mun hverjum bykkja, enhver vil synes, at svogerskabet (giftermålet) fuldbyrdes altfor rask, Alv 1.
1. hrauð, /, brynje, Pul IV t.
2. hrauð, f(?), skib, Pul IV z 3. Eller hroð?
hrauðbirki, n, 'brynje-stok' (egl. 'birketræ'), sværd, Heinr.; ordets förste del beror på rettelse (for hyr-).
Hraudnir, m, 1) søkongenavn (egl. 'som rydder', til hrjóða), Pul IV a 2. — 2) jættenavn, Pul IV b 1; h-is gjold (ved rettelse), skjaldedrikken, digt, Tindr 1, 5.
hraudung, /, skynding (vokalen er sikret ved metrum, der kan ikke være tale om hroð-, medmindre man antager metrisk fejl, og det kan man vanskelig hos kong Harald; ordet betyder vel egl. 'rydning'), skjóta af h. Hharo 16.
Hrauðungr, m, 1) søkongenavn, Pul IV a 3 (jfr Hrauðnir, betydning identisk). — 2) jættenavn, Pul IV f 3, H-s mæt, jættekvinde, Hjálmþ II 1. I tilfælde 1—2 er au krævet af metrum. — 3) sagnperson (= den förste?), Hyndl 26.
hraun, n, 1) stensamling (især efter fjældskred), senere (på Island) - 'den størknede lavamasse', handa h., armens sten, guld, glaðsendir handa h-s, gavmild mand, Pmaur; kveifar h., huens sten, hoved, QSúrs 27; h-a Bil, utyske, EQils 3, 7. — 2) lavastrækning, fyr h. ofan Anon (XIII) B 31, i h-i Bergb 12. Jfr Beru-, dryn-.
hraun-Atli, m, 'sten-fyrste' (Atli søkongenavn), sprakki h-a, jættekvinde, hendes hregg, sind,. mod, tsldr 5.
hraunbúi, m, 'sten-bo', jætte, Hym 38, h-a verstr HHj 25.
hraundrengr, m, 'sten-dreng', jætte, Haustl 17.
hraungalkn se hreingalkn.
hraunhvalr, m, 'sten-hval, jætte (v. 1. hraun-Valir), Hym 36.
hraunketill, m, 'lava-kedel', fordybning, dal i en lavastrækning, Qrettis 29.
hraunn, m, hjælm, Pul IV s 1; formen