hraun                                                         277                                                         hregg

er usikker (v. 1. hra>r, hramr, der ikke lyder mere naturligt).

hraunskjpldungr, m, 'sten-konge', jætte, Qrv IX 19.

hraunsóbyggð, /, ubygd, opfyldt af sten, Hellulands h-ir Qrv IX 61.

hraustgedr, adj, 'tapper i sind', modig, Bjhit 2, 24, Steinn 3, 11.

hraustla, adv, tappert, ÞjódA 4, 24, PI 9. 39.

hraustligr, adj, tapper, h-t bragð Anon (XI) Lv 7.

hraustr, adj, 1) tapper, Sindr 5, Eg Ad 2, Bbreidv 2, ESk 6, 18 o. s. v., Úd 12; Vagn enri h-i Jorns 14, h-ir menn ESk 6, 54, h-ar hetjur Jorns 41; acc. h-an, adverbiel^?), ganga h-an Anon (XII) C 22 (men h-an kan have hørt til et ord i de tabte linjer). — 2) stærk, stærkt bygget, h-t holl, om en kirke, RKet, pålidelig, h. skjoldr Qd 34. Jfr boð-, for-, geð-, lið-, sœmðar-.

hráki, m, spyt, h. Gleipnis tuggu, Fen-risulvens spyt (fråden der flyder ud af dens gab), elven Vón, hvilket igen er brugt for vón 'håb', Stríðk.

hrár, adj', 1) rå, ukogt, hrátt hold Þorm 1, 5, Nj (XII) 10, Bplv 1, hrátt kjpt Hhund II 7. — 2) saftfrisk, om unge" trær og planter, h. viðr Ski 32, jfr Håvm 151 (hvor formen rár synes krævet).

hreði, m, okse, rettere hreiði, s. d.

hreðjar, /. pi, pungen med testiklerne, Qrett 2, 10.

hrefni, n, (den femte) plankerække (fra kølen), Pul IV z 7; h-is stóð, skibe, PKolb 3, 3, h-is Goti, d. s., GrHj 3. Jfr Torp, Tidsskr.f Phil. 3 r. XVI, 144, Falk, Seew 53.

hregg, n, storm, uvejr, især forbundet med sne eller hagl, i kenninger 'storm' i alm., Pul IV oo 1, h. austan, snestorm østfra (den drömte isbjörn i Gronland tydet således), Am 18, harða hvast h. PQisl 2, grimt h. PQisl 10, skýja grjót h-i keyrt Jorns 32, unnr h-i œst PjódA 1, 16, verðr í h-i svalt Mhkv 21, h. rak borðhplkvi Qldr 4, h. bóru (skip) Eforn, h. tók' leggja (skip) í spónu Steinunn 1, h. af hróka landi PjÓdA 4, 2, húnskriptr (sejlene) h-i blásnar Sturl 4, 14, h. blésu merki ESk 2, 2, h-i hpggvin, om en elv, stormpisket, Pdr 6, h. svalteigar, storm på søen, Rv 21, h. hríðar, d. s., Sturl 5, 16, h-s vón Jpkull 1. — Hyppigt i kenninger for 'kamp'': h. Þundar Porf 2; h. Hpgna Vigf 1, h. geira Qldr 5, h. hjorva Jor 5, h. mækis eggja Rst 20, h. stála Ólhv 2, 6, h. hildar kerta QOdds 7, h. hrotta Kuml 1, h. vápna Porm 1, 3; h. benvargs (øksens) HSt 2, 5; h. hjalms Isldr 21, h. hjal ma Am 5, 5; h. hlifa Ht 62, h. hlýrgarðs Ingj 3, h. Hrundar grundar Ht 61; h. hrafns vins Pmåhl 13; — h-s h£borg, himlen, Has 45; — uklart er bergstjóra h., jættens vind, man væntede 'jættekvindens vind1, mod, Qiz 2, 2, — h-s váfreið, Tors kærre (se váfreið og

húfstjóri), Pdr 14; — h-s hrærikytja, blæsebælgen (egl. 'den lille hytte, der bevæger vinden"), Skall 2; — hreggi Anon (X) III B 5 er fejl, mulig for hnøggvi (s. d.), ligeledes hreggs vistnok for veggs Evids 2. Jfr drifa-, flein-, gny--// hreggbjóðr, m, 'storm-byder', randa h., skjoldstormens, kampens tilbyder, kriger, Od 8.

hreggblásinn, adj, 'storm-blœsf, sat i bevægelse ved stormen, h-in uðr Hfr Lv 26.

hreggboði, m, 'storm-bebuder', hjorva h., kriger, Jorns 36, nættings (sværdets) h., d. s., Porm 2, 5.

hreggdraugr, m, 'storm-stok', elfar skíðs (skibets) solar (skjoldets) h., kriger, P Hjalt l; i øvrigt er ordet h-a rettelse af hreggdoggvar.

hreggdpgg se foranstående.

hreggmiðjungr, m, 'storm-væsen', Hildar h-ar, krigere, Korm Lv 30.

hreggmildr, adj, 'som gærne vil have med storm at gore, frembringe storm', geirnets (skjoldets) hyrjar (sværdets) h., som gærne vil kæmpe, QOdds l.

hregg-Mimir, m, 'storm-Mime', navn på den nederste himmel, Pul IV ff nn.

hreggmóðr, adj, storm-udmattet, Frp I 21.

Hreggnasi, m, et lille fjæld, ås, på det vestlige Snefjældsnæs (Island), Bård l.

hregg-Njprðr, m, 'storm-Njord', Hildar veggs (skjoldets) h-Nirðir, krigere, mænd, Qrett 2, 9.

hreggratin, m, 'storm-hus, -tag', himlen, fagrgim hós h-s, den höje himmels skönne ild, solen, Le id 2, jpfurr hós h-s, gud, Leid 17, gramr h-s, d. s., Leid 25, h-s konungr, d. s., Mdr 24.

hreggsalr, m, 'storm-sal', himlen, h-ar jpfurr, gud, v. /., for jofurr heims ok himna ESk 6, 64.

hreggskár, adj, 'storm-betrådt', stormomsust, h-tt hlíðartjald, himlen, Merl I 65.

hreggskornir, m, örn, Pul IV vv, Anon (X) III a 2, Hæng VII l.

hreggskrin, n, 'storm-skrin', himlen, Gmlkan 1, 2, Mgr 49.

hreggský, n, 'storm-sky', hringa h., sværdstormens skyer, skjoldene, h. slitusk hringa Krm 9.

hreggstoerir, m, 'storm-forstærker', hjalma siks (sværdets) h., kriger, Ólsv 5.

hreggsuilr, m, 'storm-svulmen', (sullr — svulst), Skpglar furs (sværdets) h., kamptummelen, Ingj 2, 3.

hreggsvalr, adj, 'storm-kold', om bølgen, Am 5, 19.

hreggtiald, n, 'storm-tælf, himlen, stillir h-a, gud, Has 1.

hreggvani, adj, 'uden storm, stormfri', hraun-Atla sprakki, jættekvinde, hendes hregg, mod, det hele: 'mod-manglende',