hregg
278
hrein
Þórkatli vasat . . . . _ hreggvana, Torkel manglede ikke mod, lsldr 5.
hreggviðr, m, 'storm-træ', hjprva h-ir, krigere, fóms 30, hjalma skóðs h-ir Jorns 20. — Som mandsnavn, GpngHr 1.
hreggvindr, m, 'storm-vind', hrotta (sværdets) h., kamp, Qrettis 4.
hreggvorðr, m, 'storm-vogter', hpbrautar h. = hreggs hpbrautar vprðr, stormens hoje vejs, himlens, bevogter, gud, Has 5.
hreggbjalmi, m, 'storm-tvinger, storm-omslutter', himlen, h-a hilmir, gud, Leid 4.
hreggpld, /, 'storm-tid', Hristar hreggpld = styrj-pld, kamp, fit 59.
hregna EgBer er uforståeligt.
Hreiðarr, m, sagnperson, Hálfs III.
Hreiðgotar, m. pi, egl. 'de berömte Goter', men bruges, som det synes, om den skandinaviske folkestamme i almindelighed Vafpr 12; h / forlyd er bestemt ved rimet. Jfr Bugge, Rokst i 35 f, 2 32 f, ifølge det her givne skulde H. være = Østgoterne. I senere norsk-isl. gik h tabt i forlyd og den oprindelige betydning i (h)reið- gik tabt. Navnet Reið-gotaland findes adskillige steder; Snorre bruger det ~ Ootland (tikr I 33) og dette er identisk med „Danernes land" (Edda I 530), d. v. s. Jylland, (hermed stemmer fortalen I 26), jfr hermed Her-varars. i Hauksbók; i samme saga i cod. reg. siges R. at ligge nærmest ved Vendland og nord for Húnaland og Saxland; mellem R. og Húnaland er Myrkviðr. Jfr sammenstillingen Húna leóðe og Hreðgotan / Elene og Widsld. Når det (Ems XI 414) hedder, at R. ligger øst for Polen, er dette uden tvivl fejl for 'vest for'. I det hele må det siges, at man (på Island) har identificeret R. med Jylland (jfr Eygotaland om det danske riges øer).
hreiði, m, oksenavn (sål. ét hds, de øvrige hreði, men metrum kræver lang vokal), Pul IV ö 3.
hreiðr, n, rede, Merl I 27, Qrv IX 58.
hreiðrask, (-aðisk), danne sig rede, Merl I 26.
hreifa, (-ða, -ðr), bevæge, h. blóðorm Þjsk Lv 3.
hreifi, m, hånd (nedenfor håndleddet), arm, Pul IV öö, h-a eldr, guld, h-a elds viðir, mænd, Sigv 2, 13, h-a kvistir, fingrene, Qrettis 46.
hreifislóð,/, 'bevægelig vej, sti', h. vala, falkenes sti, arm (hreifi-, rettelse for hræfa, hreifa), GSúrs 27.
hreimr, m, klang, tone, illr h. varð à helli, der opstod slem, ynkelig, stój (klage) i hulen (hvor folk blev indebrændte), Hskv 2, 8. — En af Træls sönner hed Hreimr, Rþ 12. Jfr orða-.
hrein, /, renhed, h. i hjarta Arngr II 1.
hreina, (-da, -dr), rense, ór hreindu hÃði EOils 1, 38.
hreinalpgr, m, ren væske, jætternes navn på øllet, Alv 34.
hreinbraut, /, 'rensdyr-vej', hede, f/æld, hæst h., om Skotland, EgAd 2.
hreinbyggvir, m, 'ren-bo', hrófs hreinn, skibskurets (nøstets) ren, skib, dets -byggvir, søfarer, om Olaf Tryggvason, Ód 16.
hreinferðugr, adj (yngre låneord), ren, kysk, h-ar meydóms greinir, kysk mødom, Lil 33, h-astr andi, den hellig ånd, LU 68.
hreingalkn, n, Hym 24, er vanskeligt at forklare: 'rensdyrets fjende' (o: ulv) kan der ikke være tale om; ordet er vistnok fejl for hraungalkn (Gudbr. Vigf.), 'sten-uhyre', jætte; h-golkn hrutu, jætterne styrtede (ved jordskælvet, der opstod og straks efter nævnes).
hreingróinn, adj, 'rent bevokset', (skjoldr) h. steini = gróinn hreinum steini, malet med lys farve, (men gróinn er valgt af hensyn til hovedordet blað / skjoldken-ningen), Rdr 1.
hreingullinn, adj, lysende gylden, h-it ker Ht 87.
hreingprr, adj, gjort ren, lys, skinnende, om skjoldet, Haus ti 1.
hreinlátr, adj, renlig, elskende renlighed, om en kvinde, Anon (XIII) B 12.
hreinleikr, m, renhed, kyskhed, h-s dyggðir Lil 30.
hreinliga, adv, rent, þvá h. Sól 73.
hreinlifi, n, rent, kyskt, liv, kyskhed, Lil 27. 89, Mv I 2, et hæsta h. Nik 1, 1. h-is klaustr Mey 56.
hreinlifr, adj, som fører et rent, kysk, liv, Hsv 5, Mey 17, Gmlkan l, 4.
hreinlyndr, adj, ren i sind, om gud, Leid 4.
hreinlæti, n, renhed (i sæder og sind). SnE II 246.
1. hreinn, m, ren, rensdyr, herida h-n i þáfjalli Hávm 90, kyrra h-a Hæng II 1. — Hyppigt i kenninger for 'skib': Gylfa h. Steinunn 2, Sveiða h. Hallv 1; unnar h. Ãsldr 15, hlýrvangs h. Jgkull 1, Rpkkva reinar h. Ht 73, humra nausts h. (ved rettelse) Gmlkan 1, 2, húnlagar hreinn (se htmlpgr) Hókr 2, húnferils h. Pfagr 4, Gylfa skÃðs glójarðar h. Ód 23; branda h. Porm 2, 15; hlunns h. Ótt 2, 20; — gnÃpu Lista (fjældets) h-ar, jætterne, deres hlpðr, banemand, Tor, Pdr 13. Jfr byr-, haf-, ok-, skaut-, stÃ¥l-, streng-, sund-, tak-.
2. hreinn, blandt skibsnavne, Pul IV z 2, medmindre dette er identisk med det følgende, hvad det snarest er.
3. hreinn, adj, 1) ren, klar (utilsmudset, ugrumset), h-t vatn ESk 6, 22, Leid 20 (her reint), h-n mjoll Rþ 29, h-t haf PjódA 3, 34, h-n hpfn Sturl 5, 5, h-ar æðar, om Jordans kilder, Lil 37. — 2) ren, blank, skinnende, epitet til våben og guld, h-n sverð Ht 4, h-ar randir Ht 8; h-t goll Valg 10, h. auðr PI 17, h. bom dagr GSúrs 12, h-n hnossfjolð Sigv 9,1, h-t hand-bál Rst 34 (jfr hnykkilundr), h-n sjóðmjpll Sturl 4, 36; — om andre ting, h-ir kyndl-