hreyt 280 hring
23, h. handar grjóts Þorm 1, 13; — h. hræteins hrÃðar, som sætter kampen i bevægelse, EQils 1, 14, — h. hlautteins, som ryster offertenen, stænker offerblodet, om en tempeltjænende dreng, ÞvÃdf. Jfr sundr-.
hriki, m, stor og kluntet person, findes som (rigtig) v. 1. til Herkir, Pul IV b 2.
hrikta, (-ta, -t), knirke og dirre, holt h-u grindr, dören knirkede, genlød, hojt, Am 38; lids. skriver hrikbo, men der er derfor næppe grund til at opstille et hrikja (hrikða).
hrinda, (hratt, hrundinn), 1) støde, støde til (til side eller forover), støde bort, h. e-m i eld Akv 19, hrundu Vinga Am 41, h. (hvelpum) fyr hallar dyrr, jage dem ud (ved et spark), Akv 41, h. e-m fyr borð Rst 29, h. e-m af halsi sér, støde en tilbage fra sig, Sigsk 43, h-ask á, støde til hinanden, Qd$ 51, h. brynju á voll, kaste brynjen, Hak 4, h. forsi af sér, om skibet, der kaster bølgen tilbage, Qtt 2, 14; h. glóðum PjóðA 4, 2, elris garmr hratt gneistum i rjáfr Sturl 3, 11; limdolgr hratt eim, ilden udspyede røg, Am 5, 16; almr hratt af sér malmi Krm 9; rost hratt skipi fv 17, glygg hrindr gunnfana Ht 52, h. rifjum á stag ESk 12, 14; særlig om 'at støde skibe fra land, h. skipi frá jorðu ESk 12, 9, h. herskips brondum út á ægi Sturl 3, 12, h. skeið ór 9 PjódA 4, 18, men: hratt vengis dreyra blakki á vit Dan-markar, du førte skibet (ved vindens hjælp) til Danmark, Ótt 2, 3, láta snekkj-ur h. hniggrund Ht 75; sék kálki hrundit ór knéum, jeg ser mig berøvet bægret, Hym 32, h. bjóri, støde til og bryde gavlvæggen opy Hålfs VII 3, h. á hurðir, støde til dören (så at den lukkes op), Fj 43; h. upp gerðihomrum, hæve öjen-brynene, Eg Lv 13; grund grápi hrundin, slået, pisket af, Haustl 15. — 2) støde bort, tilintetgøre, h. fjorvi Korm Lv 36, h. sorg Leid 30, h. grandi gumna Merl I 68, h. illu ráði Merl 164. — 3) nedlægge (embede, stilling), h. stétt Qd 54. — 4) h. upp ópi, opløfte skrig, Ragn III 1.
hringa Skall 3, urigtig v. 1. for inga.
Hringar, m. pi, beboerne af Ringerike, gramr H-a Sigv 12, 7, logi þingaði H-um dóm PjóðA 3, 21, H-a viðþingaðr Sturl 5, 7, men her kan også hringr antages =. sværd, s. d.
Hringariki, n, Ringerike (Norge), Nkt 5.
hring-Baldr, m, 'ring-Balder', mand, Anon (XII) B 6.
hringberandi, m, 'ringbærer', eller mulig 'sværdbærer', mand, hlýði h-endr Harkv 1.
hringbjóðr, m, 'ring-byder', gavmild mand, EQils 1, 9.
hringbrjótr, m, 'ring-bryder', gavmild mand (v. 1. hodd-Freyr), Hfl 17.
hringbroti, m, s. s. foregående, Oddrgr 22, Hhund I 45.
hringbætandi, m, 'ring-giver' (egl. 'en der giver ring som bod'), mand, Krók 3.
hringbplkr, m, 'ring-gærde', rundt gærde, hellis h., de en hule omgivende fjælde (jfr Kumrar), Pdr 13.
hringdofi, m, v. 1. til hodddofi, betydningen må være d. s., Hfl 17.
hringdrifi, m, 'ring-spreder', gavmild mand, Akv 31.
hringdrifr, m, s. s. foregående, Sigv 10, 11, Arn 5, 15, Sturl 2, 3.
hringdropi, m, 'ring-dråbe, -dryp', ring (i henhold til myten om Draupnir), Ht 42.
hring-Eir, /, 'ring-Eir', kvinde, Korm LV 24.
hringeygr, adj, med ring om ojet (især brugt om heste; hds. har huikeygr, hringl-eygr; hring- kræves af metrum), brugt spottende, EilSn 3.
hringfár, adj, 'med få ringe', så slidt, at kun få ringe er hele, om en medtagen brynje, Tindr 1, l; betydningen 'ring-skinnende' kunde måske gå an.
Hringhorni, m, egl. Balders skib (jfr SnE I 176. 260), Pul IV z 2; egl. 'med et ringformet horn', krumhornet, på grund af stævnets form (jfr ags. hringed-stefna).
hringhreytandi, m, 'ring-uddeler' (v. 1. urigtig hringheyjandi; iøvrigt kræver rimet udtalen ring-), gavmild mand, SnE II 407.
1. hringja, /, spænde (i el bælte eller en sadelgjord), beltis h. Korna, Anon (XIII) B 61. — Som kvindenavn (oprindelig tilnavn), Hålfs III.'
2. hringja, (-ða, -t), ringe (med klokke), bjgllur kneigu h-ask sjalfar Ploft 3, 6, herr tók h. Mark 1, 29.
hringkofl, m, 'ring-kappe', af ringe sammensat kappe, h. Inga, brynje, Anon (XI) Lv 8.
hringleginn, adj, liggende i ring, som ligger bugtende sig i en ring, ormr h. Håvm 86, h. heiðarlax Ragn I.
hringlestandi, m, 'ring-bryder', (gavmild) mand, PI 43.
hringlestir, m, s. s. foregående, Steinn 3, 6, Anon (XII) C 22, Od 22, Vigl 4.
Hringmaraheiðr, /, i Østangeln (England), PKolb 3, 12, Sigv 1, 7, Ótt 2, 9.
hringmerkðr, adj, forsynet (egl. mærket) med en ring (jfr 1. hringr 2), h. fetil-stingi Hav 4.
hringmiðlandi, m, 'ring-uddeler', h-endr hljóms = hrings hljóms miðlendr, de som uddeler, tilvejebringer, sværdklang, krigere, Sigv 2, 8.
hringmildr, adj, gavmild på ringe, Kolli 2, Hl 6 a. 18 a, Ht 47.
hring-Mimir, m, v. 1. (næppe rigtig) til hrÃmgrÃmnir, jætte, Pul IV b 2.
hringmót, n, 'sværd-møde', kamp, h-s meiðr, kriger, mand, Likn 26.
hringofinn, adj, 'ring-vævef, o: sammenføjet af (jærn)ringe, h. serkr Harkv 19, Tindr 1, 3.