hring

281

hring

/. hringr, m, 1) ring, guldring (armeller fingerring, i reglen det förste), h-a fjolð Þry 32, ljóss h. Rst 26, rauðr h., rauðir h-ar (jfr rautt goll) Akv 8, Þry 29, Grott 20, Reg 15, Gudr II 25, h-ar hand-bærir Harkv 19, auðr ok h-ar Hhund I 11, h-ar ok men Vsp 29, h-um gædd (kona) HHj 5, framask með h-um Sigv 11, 16, gefa h-a ESk 6, 46, velja e-m h-a HHj 42, hreyta h-um Rþ 38, eyða h-um Mark 1, 7, kljúfa h-a PSær 3, reifa h-um Akv 39, ráða h-um HHj 6. 11, i nogle af disse eksempler bliver h-ar omtrent = auðr, goll, jfr á hringum == á golli Jorns 37; svira h-ar = men, halsring (brugt om en enkelt), Rdr 10; h. Ullar Akv 30.

—  / kenninger, for mænd: h-a rneiðr Jóms 14 (kande ogsÃ¥ henføres til 2. hringr), h-s sÅ“kitívar Þorm 2, 14, h-a hreytir Jorns 43, h-a skerðir Ht 63, h-s særendr ESk 6, 22, h-a síríðir fór 5, h-a skati Ht 90, h-a Baldr Starl 3, 4, — for kvinder: h-a Gnó fóms 42, h-a Hlín Korm Lv 3, h-a Hildr GSúrs 24, — for arm: h-a hangferill Refr 1, 1. — 2) om forskellige slags 'ringe, ringformede genstande', 'ring' i et sværdhjalte (sÃ¥danne sværd var særlig kostbare), HHj 9 (jfr Studier tillÃ¥gnade O. Montelius 1903 s, 114), — ring i en dör, h. vas í gætti Rþ 27, — om den halvringformede kedelhank, en á hælum h-ar (= hadda) skullu Hym 34 (jfr SnE II 42), — om anker-ringe, akkeris h-ar Anon (XI) Lv 6 (mulig i ét ord s. d.); — om brynjeringe, hylja axla limu h-um Ht 2, ganga i h-um, / en ringbrynje, SnH 2, l (kunde ogsÃ¥ opfattes anderledes), — — mannhringr, en omsluttende skare, Ólhv 3, 1. — 3) / kenninger, for hav: foldar h. Ód 4, eyja h. Katr 3, h. Hernar Nj 26, h. Hveðru ESk 13, 14, h. Þrymlinga ESk 13, 13;

— for slange: brautar h. (v. 1. til bvengr) Rdr 17, h. lyngva Porf 1, h. myrkviðar Ragn IV 3, vallar h. Ód 12. — 4) mæla h-g of e-t, ligge i kres, rundt omkring, Merl I 46; i h-g um, omkring, Mgr 49.

—  5) slange, Pul IV qq 2. — 6) með h-um, = með bugum, med alle ringe, bugtninger, helt, fuldstændig, uden undtagelse, fáa oli flaust með h-um Am 2, 15, jfr 3, 13, *Nkt 32, Merl 113. II 83, og h-um alene (ved rettelse) EGils 3, 6. — 7) skib (jfr Hringhorni), Pul IV z 3. Jfr akkeris-, glym-, goll-, járn-, stétt-.

2. hringr, m, sværd (jfr hringr es i hjalti; af en sådan ejendommelighed har et bestemt sværd vel fået sit navn; ordet er altså som sådant et egennavn og i grunden identisk med 1. hringr), Pul IV l 7, Sigv 11, 9, Hl 6 b, 34 a, h-s él, kamp, PjóðA 3, 28, h-s, hringa þing, d. s., Hókr 8, Isldr 9. 18, h-s hórodd, d. s., Isldr 14; h-s þrymr (jfr brymdraugr) Ód 14. — / kenninger, for mænd: h-s pollr Sigv 1,11 (her kunde også 1. hringr antages), h-a hristir7V/'2, h-s snyrtir GSúrs 21; hertil kunde også h-a víðþingaðr hen-

føres = 'den der holder viden om sværdenes ting" (jfr Hringar), Sturl 5, 7, — for Hild Högnes datter som krigsgudinde: h-a hristisif Rdr 8, — for skjold: h-a hjarl Pham 1, 3, h-a hreggský Krm 9, h-s setr (jfr Baldr), Porm 2, 8, — for sværd: h-a hnitsól Pjsk Lv 2 (h-a hnit = kamp), — for brynje: h-a gráskyrtur SturlB. — Sigsk 69: h-i litkuð, kan ikke forklares på nogen naturlig måde; mulig er h-i fejl for hringa, h-a litkuðr, som farver sværdene røde, kriger (men teksten er iøvrigt lidet forståelig, jfr hlunnblik). Jfr megin-.

3. Hringr, m, (egl. identisk med 1. hringr), navn på en Nordmand (11. årh.), Porm 2, 22, — på en angelsakser, Eg Lv 11 (jarl over Bret land), — sagnperson, H-s synir Hhund I 52.

hringreifðr, adj, forsynet med ring(P), om hjælmen, hjalmr h. Herv V 2; ordet er mulig opstået ved misforståelse af hringgreypr, 'omgivet af en ring, kant.

hringserkjaðr, adj, som er iført hring-serkr — hringabrynja, iført ringpanser, h-at lið Merl II 46.

hringserkr, m, 'ringsærk', ringbrynje Orv VII 10 som v. 1. til járnserkr, sveit klædd h-jum Snjólfr 5, fólk samði h-k Ht 36, h-s liruðr, kriger, Am 3, 18, h-ja bol, sværd, Jorns 26. Jfr hringskyrta.

Hringsfjprðr, m, fjord i Bretagne(P), Sigv 1, 10.

hringskati, m, mand som er gavmild på ringe, Starl 4, 34.

hringskemmir, m, 'ring-afkorter', gavmild mand, Ht 47.

hringskóð, n, 'ringjbrynjens] fordærv", sværd, herðimeiðr h-s, kriger, Rst 32.

hringskúr, /, 'svœrd-byge', kamp, (rettelse fra hringstyre), h-ar pollr, kriger, Has 43.

hringskyrta, /, 'ring-skjorte", ringbrynje (jfr hringserkr), Hfr 3, 9, hristask h-ur Hæng IV 2.

hring-Skpgul, /, 'ring-Skögul', kvinde, holmleggjar hilmir (=; litr, skonhed) h-lar HSt 2, 1.

hringsnyrtir, m, 'sværd-pryder", som gör, holder sit sværd (næppe 'ring') blank, kriger, Korm Lv 45.

Hringstaðir, m. pi, Ringsted på Sælland, PjódA 1, 17. — Sagnhistorisk sted, Hhund I 8. 56.

hringstríðandi, m, 'ring-bekæmper', gavmild mand, ESk 6, 44.

hringstríðir, m, s. s. foregående, Arn 5, 23.

hringstýrir, m, fejl, se hringskur.

Hringstpð, /, sagnlokalitet, Hhund I 8.

hringtælir, m, 'ring-besnærer, ringfjende', gavmild mand, ESk 11, n.

hringtopuðr, m, 'ring-ødelægger', gavmild mand, Anon (XII) C 7.

hringvaridr, adj, 'ring-besat' (jfr baug-variðr), forsynet med ring, malmr h. Sigsk 68.