hríð

283

hrís

h., kriger, (skjoldets storm, kamp), Bersi 1, 2.

hríðeflandi, m, 'storm-volder', hjorva hríðeflendr, krigere, Ód 16.

hríðeflir, m, s. s. foregående, 'som volder uvejr', Anon (XIII) B 33.

hríðfeldr, adj, stormfuld, h-d svana fjoll, stormoprørte bølger, Hl 76; men h-d ský, skyer fulde af hagl og sne, (v. 1. til harð-móðig ský), Gri 41.

hríðfitnr, adj, 'storm-flink', Skpglar h., dygtig i (til) Sköguls storm, kampen, NolmgB 1.

hríðgorvandi, m, 'storm-foranstalter', hjorva h., kriger, ísldr 21; derimod foreligger der to ord hríð og gørvandi (rent part.) Gunnl Lv 13.

hríðir, m, sværd-navn, (vistnok af hríð), Pul IV l 8.

hríðlundr, adj, stridsindet, ophidset i sind (egl. med stormfyldt sind), Vigl 12.

hríðmundaðr, m, 'storm-styrer, -leder', Þundar hyrjar hríð, sværdets storm, kamp, dennes 'leder', kriger, Gunnl Lv 7.

hríðmgl, n. pi, ifølge SnE I 332 navn på vinteren (egl. 'storm-tid1, den tid da stormene begynder at indfinde sig); Stj O II 6: drótt þá er h. sótti er det dog vanskeligt at sige, hvad ordet (hvis det er det rette) betyder; 'om vinteren1 (acc. lemp.) synes ikke at give nogen mening; 'om morgenen1 eller 'om aftenen' vilde bedre kunne passe; i senere islandsk skal ordet betyde: „tempus diei matutin-um vel vespertinum, quo effusiores nivi-um imbres incidunt" (SE, der henviser til Fél. rit 4, 198).

hríðr, m, oksenavn, Pul IV ö 2.

hríðremmir, m, 'storm-forstærker', hjprs h., kraftig kriger, Vell 11.

hriðtjald, n, 'storm-tælf himlen, flýti-leygr h-s, solen, dens hilmir, gud, Has 28.

hríð-UlIr, m, 'storm-UH', hrotta h., kriger, Grettis 15.

hríðvpndr, m, 'storm-vånd', hjalms h., sværd, HolmgB 14.

hríðpflugr, adj, 'storm-kraftig', hjorgráps (sværd-bygens) h., kraftig i (til) angreb i kamp, Rst 34.

hrim, n, 1) rim (rimfrost), dat. h-i i en uklar sammenhæng, Arn 5, 19 (jfr Arkiv XXV 298 f), skaka h. af tjaldi Korm Lv 34, h-i sollinn visundr, om skumsprøjtet blevet til is, Arn 3, 6, h-i stokkin varta, d. s., Arn 2, 4; overført: hjortu, kold hvers konar h-i, verdens kulde, Merl 151. — 2) sod, røgsod, eimr skaut h-i á her PSær l.

hrímfaxaðr, adj, med rimfrost i manken, hvis manke er kold, h-ar hrannir, de koldtoppede bølger, Frþ I 6.

Hrimfaxi, m, Rtmfaxe, nattens hest, (egl. 'med rim i manken'), Vafþr 14, Pul IV rr 4.

Hrímgerðr, /, jættekvinde, der færdedes i havet, HHj 17. 20. 21. 24. 27. 29. 30, Pul IV c 3.

Hrímgrímnir, m, 1) jættenavn, Pul IV

b 2, Ski 35. — 2) v. 1. til ulvenavnet hrisgrisnir, s. d.; navnet kunde betyde: 'hvis ansigt er (som) sodet'.

hrimi, m, = hrim n, rim, hræljóma h. fellr, lig-strålens rimdug falder, sværd-bygenis dråber) falder, kampen raser, Ht 61.

hrimkaldr, adj, rimkold, om jætter, enn h-i jotunn, om Yme, Vafþr 21, det samme om Favne, Fåfn 38; om Lokes son, h. mpgr Lok 49. 50.

hrímkálkr, m, 'rimkalk', glasbæger (vistnok på grund af glassets art kaldt således), h. fullr forns mjaðar Ski 37, Lok 53.

Hn'mnir, m, jættenavn (egl. 'sodet' eller = hrím-þurs?) Pul IV b 1, Ski 28, H-is kind Hyndl 32, Bergb 9, H-is dóttir Lod 1 2, H-is drós Pdr 17, hornstraumr H-is, digterdrikken, digtet, EVald l. — 2) ild (egl. 'den sodfrembringende', v. 1. hrimir), Pul IV pp 1. — 3) galt (v. 1. hrin(n)ir), Pul IV dd. — 4) høg, Pul IV ss 1. — Jfr And-, Eld-, hall-, Sæ-, val-, vet-, við-.

hrímugr, adj, sodet (i ansigtet), h. hluki Korm Lv 13.

hrímþurs, m, rimturs (såkaldt på grund af ur jætten Ymers tilblivelse af de frosne rimdråber, idet disse smæltede, se SnE I 42), Pul IV b 2; om Yme Vafpr 33; h-ar, om medlemmer af slægten, Håvm 109, som boende under en af Yggdrasils rødder, Gri 31; h-a holl Ski 30, heyri h-ar Ski 34, hati hann h-ar BOS 8.

hrina, (hrein, hrinit), grynte, ok harð-liga h. Ragn VII 2, men ordet kan næppe være rigtigt og beror vist på forvanskning (for hroknir?); hrein Pmåhl 6 er mulig også fejl for hvein ?

hris, n, krat, h-i vex ok hpu grasi vegr Håvm 119, Gri 17, þjokkva skal við með h-i, man skal tætte skoven med krat (beskedenhedsudtryk), Sigv 11, 2, bera h. heim, de i krattet afbrækkede grene (til brændsel), Rþ 9, brinna h-i Vpl 9; brjóta h. i hæls hleypikjóla e-m, brække grene (af, i krattet) i, til ens fødder, for at hindre hans gang(P), PjódA 3, 19; seiðr h-ss, slange, EGils 1, 38; — også 'skov' SnE II202, h. bat et mæra (o: Myrkviðr) Akv 5, Herv V 9.

hrisgrisnir, m, ulv (v. 1. hrímgrímnir, hergrímnir m. m.; hris = krat, grisnir vel identisk med grisnir / tanngrisnir), hoss serkr h-is, ulvens grå pels, ulveskind (jfr ulfheðnar), Hál 8.

hrisi, m, =. hrisungr, s. d., som tilnavn til Sigurðr, Nkt 42.

hn'sla, /, gren (i krattet), hrafn á h-u Ragn X 1. Jfr mar-.

hrisrunnr, m, riskrat, VGl 3.

hrisungr, m, egl. 'person, avlet i krat, i skoven' (hris; jfr hrísi), sön af en skovgangsmand (fredløs) og en fri kvinde (jfr Gulapl 104) eller 'en person, der er undfanget, endnu medens moderen var ufrV (jfr Gråg I 224), heipt h-s Yt 26;