hrym

287

hræ

kæmper med guderne i ragnarok, Vsp 50 (sikkert ikke Hrýmr, jfr Arkiv XXX, 160 f).

hrynbál, n, 'klang-flamme, klingende flamme', hramma h., klingende guldring, Ormr 1, 4.

hrynbeðr, m, 'klingende leje\ h. fjor-gynjar åls, slangens klingende leje, guld, Anon (X) III B 5.

hrynbraut, /, 'klingende vej', h. åls, ålens brusende vej, havet, dets eldr, guld, ESk 11, 8.

hryneldr se hrynjeldr.

hrynfiskr, m, 'klingende fisk\ h. brynju, det klingende sværd, Drv (XI) 1.

hryngarðr, m, 'klingende gærde' (v. 1. hh/m-), h. Hléseyjar, Læsøs brusende gærde, bælte, havet, ÞjódA 4, 23.

hryngráp, n, 'klingende hagl\ h. Egils vápna, Egils våbens, buens, hvinende hagl, pilene, Hfr 1, 8.

hrynja, (hrunða, hruniðr, yngre hrun-inn), falde med knald eller klang, fare brusende af sted, lótum und hónum h. lukla Pry 16. 19, hlunnblik (s. d.) h. á hæl Sigsk 69, (brynja) hrynr of e-n, falder klirrende ned, Anon (XI) Lv 8, h. brynju spangir Ht 57, brynjur h. of herðar Hálfs IV 10, láía hræteina hveiti h. ór brynju ÞjóðA 3, 32, — om tårerne(P), h. hart á dýnu hloð (s. d.), Bjhit 2, 2, láta fylvingar h. G Surs 5, — om bølgernes susende falden, fjoll fyllar h. Refr 4, 5, h. hóvar bórur Frþ 17,.— om blodet, dogg hrunði af sverðum Krm 12, sveiti hrunði á borð ÞQísl 12; — om håret, láta hausmjoll h. lausa ESk 13, 10, — om et digt, der fremsiges, meðan framm hrynr Hårf 1.

hrynjeldr, m, (metrum kræver lang förste stavelse) 'klingende ild\ brynju h., brynjens klingende flamme, sværd, Graf 8.

hrynleið, /, 'klingende vef, seiðs h., fiskens brusende vej, havet, dets eldr, guld, ESk 3, 1.

hrynregn, n, 'klingende regn\ hvarma h., de nedfaldende tårer (jfr hrynja), / pi. mprg h. hvarma Mfl (XII) 1; når tårerne kaldes hryn(regn), beror det vist på den lydelige gråd.

hrynserkr, m, 'klingende særk', Hanga h., brynje, Tindr 1, 1.

hrynslóð, /, 'klingende vef, vpgnu h., hvalens brusende vef, havet, dets eldr, guld, Ód 7.

hrynsær (hrun-), m, 'brusende sø', hræva h., blod, men i en forstyrret og forvansket sammenhæng, Haustl 11.

hrynsgðul se heinsoðul.

hrynvengi, n, klingende vænge, land", sefbvengjar h., slangens klingende land, guld, Hl 18 b, grundar mens h. (skr. hron-), d. s., Has 42.

hrynvirgill, m, 'klingende snor (strikke/, hrammtangar h., armens klingende bånd, guldring, Eg Lv 12.

hræ, n, (va-st; i pi. ofte om et enkelt

lig ligesom i prosa), lig, kadaver, hrafna seðja á h-um þínum Hhund I 44, springa á h-um Hhund II 33, nÃ¥ h-vi Hhund II 25, fljúga á h. SnE II 142, gina of h. ESk 6, 29, bjóða ulfum h. Hfl 12, jofn fengusk h. hrofnum, der var lige stort mandefald pa bægge sider, Am 5, 19, hrafn naut h-va Þmáhl 6, fáa hrafni h. tsldr 7, fáa undarn af h-um Ótt 1, 4, h. Ã