hræf

288

hrœv

hræfa, (-ða, -t), tåle, finde sig i, h. of e-t Am 71.

hræfikinn, adj, begærlig efter lig, Merl I 36 (ordet beror på gisning).

hræflóð, n, 'ligström', blod, Þmáhl 2, Hl 25 b.

hræfrakki, m, sværd, Pul IV l 2 (men som v. 1. til hafrakan), hrokk h. QSúrs 1, við h-a PSkall 1; jfr frakíca /.

hrægagarr, m, 'lig-hund', ('den hund der bider ihjœl'), sværd, Krm 6 (her udtalt ræ-).

hrægammr, m, 'lig-grib', ravn, Vell 30, ÞjódA 3, 30 (hvor sammenhængen synes noget forstyrret: ara sævar, blodets, h., hræ, der er overflødigt, er sikkert; hræ-sævar-gammr vilde være godt, men da er ara overflødigt; skulde Þjódolfr her have begået en fejl?); h. sævar = hræ-sævar gammr, om, leir h-s sævar = arnar-leir, j: dårlig digterdrik, elendigt vers (jfr leir), Anon (XIII) B 13.

hrægeitungr, m, 'Ug-geting (jfr geitungr), ravn, h-a feitir Hókr 1.

hrægífr, n, 'lig-trold', ulv, drukku h., huginn hjartblóð saman Qudr II 29.

hrægjarn, adj, lig-grådig, begærlig efter Hg, h-gjorn ylgr ESk 12, 5.

hrækerti, n, 'lig-kærte', sværd, leika at h. Hjålmp II 5.

hrækja, (-ða, -t), spytte (af hráki), Lil 63, Mgr 14.

hræklungr, m, 'lig-torn', sværd, hnykkir h-rs, kriger, ísldr 21.

hrækyndill, m, 'ligfakkel', sværd, Krm 7 (her ræ-).

hrækostr, m, lig-dynge, of h-kesti Hl 19 b, hlaða h-(u) Þfagr 5, Am 3, 11, ESk 2, 2.

hræla, (-aða, -aðr), anvende redskabet hræll, o: "hvæsset pind af ben eller sejt træ, som bruges til at føre islættet hen på sit rette sted", en orum h-aðr, med pil for en sådan pind, Darr 2.

hræleiptr, n, 'lig-lyn', sværd el. spyd, flugu h. Sturl 4, 20.

hrælinnr, m, 'lig-orm', spyd, h-s flugr, spydflugt, Sigv 2,12, h-s hljómr, kamp (jfr hljómváttandi), Rst 3; h-s sund = hræ-sunds, blodets, linnr, spyd, dets hirðimeiðr, kriger, Leid 5.

hræljómi, m, 'lig-glans', sværd, Ht 61.

hrælundir, /. pi, kun Sigrdr 1: sleit fyr skommu hrafn (hrafns hds.) h.; lundir betegner ellers 'mörbradstykkerne', men en nævnelse eller anvendelse af dette her er enestående og meget smagløs; desuden er der her tale om en slange, der ikke kan have lundir; der er næppe tvivl om, at der her foreligger en — iøv-rigt meget ringe — fejl, nemlig at et s er læst som 1, at der altså bör læses hræs undir, ligets sår, den dræbte Fåfnirs sår.

hrælœkr, m, 'lig-bæk', blod, hjarri h-jar, spyd, HelgÅsb; h-jar haukr, ravn, O Surs 31.

hrælogr, m, 'lig-væske\ blod, láta hlakk-

ar hauka drekka h-g Am 2, 14, h. fell af hjarar borðum Sturl 4, 22.

hræmáni, m, 'lig-måne', sværd, h-a ur (jfr urfræningr), blod, QDropl 3.

hræmæki, n, spydnavn (v. 1. mækir, næppe rigtigt), Pul IV n.

hrænaðr, m, 'lig-orm (slange)\ spyd, oddr h-ra Ht 79.

hrænet, n, 'lig-næf, skjold, meget urimelig kenning og vistnok fejlagtig, for hjornet(?), h-s Reginn, sværdguden, krigeren, QSúrs 33.

hræpollr, m, 'Ug-pøV, blod, h-s Hrund, økse, ESk 11, 11.

hræseiðr, m, 'lig-fisk\ sværd, h-s meiðr, kriger, mand, EG ils 3, 17.

hræsikr, m, 'lig-helt (fisk)', sværd, h-s prima, kamp, ESk 6, 69.

hræsild, /, 'lig-sild', spyd, h-ar (v. 1. silna, som af et ntr. -sila — sil) hjaldr, kamp, Krm 13.

hræskári, m, ' lig-måge (unge)\ ravn, h. hlaut vaða fen bénja Drv (XI) 1; hds. har -skærri.

hræskóð, n, 'lig-fordærv' (skóð ødelæggende våben, egl. 'sådanne redskaber der gör mænd til lig'; v. 1. herskóð, hjalm-skóð), h. roðin blóði Hfr 2, 2, h-s styrr, kamp, Likn 34.

hræskurðr, m, 'lig-skœreff?), åbenbart betegnelse for 'ravn\ ESk 2, 1; jfr hold-bori.

hræskufr, m, 'lig-fugl', ravn, h-s nistir, kriger, ESk 8, 1.

l/ hræsoll, n, 'lig-væske', blod, gjalla of h-i Egils (XII) 3.

hræstorð, /, 'lig-stang', spyd, h-ar borvar, krigere, Hav 1.

hræstykkis (v. 1. -ins, -styttins urigtigt) Nj (XII) 3 er uforståeligt og sammenhængen forvansket.

Hræsvelgr, m, vindjætten (egl. 'lig-sluger'), Vafþr 37, Pul IV b 2; da denne var i örneham, kunde ordet også betyde om, Pul IV vv.

hræsær, m, 'lig-sø', blod, bergir h-var, ravn, Harkv 20.

hræteinn, m, 'lig-tén', spyd, h-a hveiti, hvede (korn) der er spyd (eller pile?), spydregn(?), PjódA 3, 32; sammenhængen er uklar men synes at være den, at 'kongen ryster skudvåbnene, der har fæstet sig i hans brynje, bort'.

hræugr, adj, fuld af lig (trævler af lig, kød)', h-gum fæti Yt 19 (jfr hold loðir í klóum Harkv 3).

hrævagautr, m, blandt sværdnavne, Pul IV l 5 (af hræ og Gautr = sværd af gotsk oprindelse?).

hrævakulði, m, 'lig-kulde' (jfr nákaldur, nákuldi), kulde som et ligs, den stærkeste kulde, Qróg 12.

hrævarðr, m, blandt sværdsnavne, Pul IV l 6 (egl. 'den med lig-, kødtrævler omviklede'?).

hrævarskrúð se hræ.

hrævinns, Hfr Lv 22, er urigtigt og for-