hug

291

hug

hugna, (-aða, -at), behage, være efter ens sind, þjóð (dativ) h-ar Steinn 3, 13, sem dolgstæranda h-ar ÞjódA 3, 10, medium, d. s., engum så h-az, es o. s. v. Hsv 84; vald (ens magt) h-ask skaldi Mfr Lv 7.

hugprúðr, adj, modig, Þham 1, 2, Isldr 25, Jorns 13. 29, Nkt 3, Stúfr 6 (v. 1. for hugfullr), Sturl 5, 18, Hålfs IX 5, Hæng VII 5.

hugprýði, /, mod, djærvhed, PKolb Lv 10.

hugr, m, 1) sind, tanke, sindelag, tænkemåde (de enkelte nuancer kan ikke sikkert holdes ude fra hinanden), Pul IV zz, h. mága tjáðumk, velvilje, Eg Lv 26, h. einn bat veit Håvm 95, h. es heill, oprigtig, Am 20, heill h. Håvm 105, Reg 7, Sigsk 42, Am 96, harðr h., ubetvingeligt sind, HHj 6, Fåfn 19, Ghv 3, Qudr I 2 (her om det sorgfyldte sind, der er stumt og ubevægeligt), góðr h., velvilje, gjold ens góða h-ar Håvm 117, trauðr góðs h-ar Qudr II 10, œðri h., bedre, venligere, sind, Reg 12, horskir h-ir Håvm 91, þróttar h-ir, mod, Pdr 13; af heilum hug, oprigtigt, Sigv 11, 7, Sól 4, af ollurn hug, af ganske hjærte, Hhund II 15, Grip 47, Brot 10, Sigsk 30, með stórum hug Obreid 1, kløkkum hug LU 2; gen. als h-ar, oprigtigt, Grip 32; brigðr es karla h. konum Håvm 91, bua of hverfan hug Sigsk 40, grár h., fjendtligt sind, Mhkv 12, illr h., uvenligt, slet, sind, ESk 6, 58, Hym 9, Hhund II 18, Gudr II 37, heiptgjarn h. Brot 11, rangir h-ir, falskhed, G Surs 25; af grimmum hug, ud fra grumme tanker, om en der pønser på hævn, Sigsk 9, af sórum hug Sigsk 60; h-um sterkr, modig, HolmgB 1, h-um strangr, d. s., fóms 39; es gótt í hug Sigsk 47, es verra i hug, man tænker på noget værre, Mhkv 4, es hryggt i hug, man er trist, Gudr III 1, blíðr í hug Am 34; i h-um, ved godt mod, sitja i h-um Hyndl 2, vesa i h-um Hák 9, og fyldigere: vesa i h-um góðum Hym 11; bera hervig i hug, tænke på kamp, Sigv 10, 10, men hafa i hug, tænke på, ønske sig, Sigrdr 20, koma i hug, mindes, Am 89, ganga ór hug, glemmes, Has 37, — trur at hug, pålidelig med hensyn til sit sind (eller mod?), Mhkv 7, duga vel h. Sigv 10, 2; h. hvatti mik Lok 64, h. teygir Akv 12, þótt h. hvettimk Kveld, h. hverfi e-m til handa, ens sind vender sig til velvilje mod en, Gróg 9, h. hlær í brjósti Pry 31, Gudr III 10, h. sagðit hónum vel, han havde morke anelser, Hym 14, sveip sinum hug, var tvivlrådig, Sigsk 13, h. vas á hvorfun Sigsk 37, tveir h-ir renna á e-n, en er tvivlende, Ólhelg 3, h-ir deild-usk, var tvivlende, Gudr II 6; men hug skaltu deila, du skal beherske dig (se deila), HHj 40; segja e-m allan hug, hele sit sjælsindhold, Håvm 121. 124; mæla of hug, tale udover, mod sin (virkelige) mening, tale falsk, Håvm 46, Hhund II

17, Am 74; gleðja hug ESk 6, 22, hverfa e-m hugi, bevirke omstemning hos en, Håvm 161, síða hug leikinn (s. d.), forhekse ens sind, Vsp 22; Sigvats h. mun hittask, Sigvat vil med sin sjæl træffes, Sigv 11, 17, séask h-i e-s, være bange for ens sindelag, Hak 15; h. á (vífi), tilbøjelighed til, for, Hhund II 14, Korm Lv 15; h. fylgir ráði, der er alvor med, ESk 6, 69, segja sinn hug, sige sin mening rent ud, Sigv 13, 31. — h-ar fylgsni, bryst, St 1; h-ar korn, hjærte, Mhkv 7. — 2) mod, h-ar gløggr, fej, Porm 2, 9, hafa hug Hhund I 46, II 24, Hamd 27, trua hug Hym 17, h. dugir Am 52, frýja h-ar Isldr 16, hug es brugðit við Evids 4, hugr hvetr Fåfn 6, jfr 28. 30, Ht 15, h. ræðr holfum sigri PjÓdA 3, 23, h. es i miðju (sverði) HHj 9. Jfr ástar-, dróttin-, fár-, fjand-, heim-, hermðar-.

hugragr, adj, fej, Hjprtr 3.

hugrakkr, adj, modig, Ht 99, Nkt 76, hlakkar h., modig til kamp, Lids 1.

hugraun, /, sindsprøve, hård prøve, Jorns 33.

hugreifr, adj, glad, munter i sind, h. Aleifr Sigv 5, 7, Hfr 3, 29, h. þengill Hókr 6, h. hildar stjóri PjódA 3, 35, h. Gpndlar beys, glad i kampen, PKolb 2; urigtig v. 1. for herreifr Húsdr 1.

hugrekki, /, mod, Hfr 3, 1, Hrafn 3, Vagn, Anon (X) III B 4.

hugreynandi, m, 'sinds-prøver', ven, h. Hœnis, Höners ven, Loke, Haustl 12.

1. hugró, /, lille plade hvori det söm, hvormed hjaltet fæstes(P), nittedes, idet sömmets spids hamres ud til et hoved, (jfr maðr hafði hnoðit við h. á sverði sínu), Pul IV l 12. _y 2. Hugró, /, norsk ø, Pul IV bbb 3.

hugrúnar, /. pl, 'sindrunef, kløgtruner, runer, der giver eller øger ens kløgt (ef vilt hverjum vesa geðsvinnari), Sigrdr 13.

hugsa, (-aða, -aðr), tænke, overveje, pat skyli herr of h. Vell 37; Gd% 35.

hugsan, /, overvejelse, tanke, Mv 1 6, SnE II 234, LU 71. 79.

hugsi, adj, tænkende, grublende, á lítt of h. Korm Lv 41; ved rettelse Gautr II 5 (jfr hagli).

hugsjúkr, adj, bekymret, Hsv 142.

hugskœðr, adj, med skadelystent sind, ondsindet, grum, om løven, PI 23.

hugsnarr, adj, rask i sind, Orv IX 64 b.

hugstijallr, adj, modig i hu, Porm 1, 1.

hugspø, /, (tanke-)spådom, segja h-spár Merl II 14; h-spár (tvivlsom rettelse) bregðask Hard 17.

Hugstari, m, v. 1. Haugspori, Vsp 15, skrives hogstari Pul IV ii 5, men v. 1. er hug-.

hugstarkr, adj, stærk i hu, kraftig, uforfærdet, Korm Lv 8. Jfr hugsterkr.

hugsteinn, m, 'hu-sten', hjærte, half-sviðinn h. Hyndl 41.

hugsterkr, adj, = hugstarkr, Am 5, 17.

19*