hug                                                            292                                                         hund

hugstinnr, adj, uböjelig i sind, uforfærdet, Þfagr 9, Anon (XII) C 17.

hugstórr, adj, stor i hu, uforfærdet, Vell 1, Sigv 3, 1. 12, 17, ísldr 9. Jfr hugumstórr.

hugstrangr, adj, stærk i sind, uforfærdet, Steinn 1, 2, ÓTranon 5.

hugstríðr, adj, uböjelig i sind, h. hrað-sløngvir hringa Anon (XII) B 15; om en björn, Grettis 19.

hugstrpnd, /, 'hustrand, bryst, hallr h-ar, hjærte, Leid 42.

hugsvinnr, adj, klog i sind, klog, h-nn kona Sigv 3, 12. Som egennavn: H-s mól Nsv 148 (oversættelse af Cato, j: — catus).

hugtorg se hauktorg.

hugtregi, m, sjælsorg, kummer, Hsv 37.

hugtrur, adj, modig, Merl II 17 (jfr trur at hug).

hugtún, n, 'hu-tun¹, bryst, fastr h-um, urokkelig i sind, QSúrs 9; h-s hof, hu-tunets hov (det hov der stÃ¥r i hutunet og er identisk med dette), brystet, Ht 50 (h. er næppe 'hjærte').

hugumstórr, adj, = hugstórr, modig, Helgi enn h-i Hhund I 1, Hamðir enn h-i Ghv 4. 8, Hamd 6. 24. 27, Hjalmarr enn h-i Qrv VII 20.

hugumstrangr, adj, — hugstrangr, modig, Jorns 39, rettere i to ord.

hugbekkr, adj, kær for ens sind, afholdt, yndet, hegra kyn h-t firum Merl I 27, h. himna ferðar grami Merl II 60, h-kk réttvisi SnE II 230, h-kk mær Hålfs IX 26, Vigl 10; v. 1. Rv 11.

hugþrútinn, adj, mod-svulmende, h-it hjarta svellr ESk 12, 7.

huld, /, skjul, h-ar hottr, skjulende hat, falda h-ar hetti, skjule sig, göre sig ukendelig, Þorm 2, 7 (jfr djarfhottr).

hulizhjalmr, m, skjulende hjælm, hjælm der gör en usynlig, hafði Kristr of kon-ungs efni h-m, d. v. s., Kristus holdt sin hånd over kongsæmnet (så at fjenderne ikke fandt ham), Sturl 4, 3; adskilt hjalmr huliz (-iðs) som navn på skyen „i helju" Alv 18. Findes ofte i prosa.

humarr, m, hummer, Pul IV x 1, vesa í búð með humrum SnH 2, 6; humra braut, havet, Bjhit 2, 19, humra naust, d. s., Gmlkan 1, 2; humra fjoll, bølgerne, PGisl 2, humra heiðr, d. s.,' EGils 3, 17, humra bingr EGils 3, 13; foldar h., slange, leið foldar humra, guld, Likn 51.

Humli, m, sagnkonge (over Hunner), Herv V 1.

Humlungr, m, efterkommer (dattersön) af Humli (s. d.), Herv V 10.

Humra, /, floden Humber (England), Arm 2, Pul IV v 4.

hunang, n, honning, h-s oldur, honning-krydret væske, mjød, Ht 24, h-s bára, d. s., Sturl 4, 33, h. ok mjólk Gd 71, tugginn við h. Gudr II 41, Akv 36.

Hundalfr, m, jættenavn, Pul IVf 3; v. 1. -allr, -olfr.

hundbitr, m, 'hundebider¹, en der bider som en hund, Bjhit 1, 3.

hundeygr, adj, med hundeojne, med skamfulde, luskende ojne, Grettis 27.

hundiorn, adj, ældgammel (hund- forstærkende), om en jættekvinde(s ryg), Pdr 14.

hundgeðjaðr, adj, med hundesind, lavsindet, Hfr Lv 14.

Hundingi, m, sagnperson, Hjálmþ IV 2.

Hundingr, m, sagnkonge, Hhund I 10, II 1. 10. 39, H-s synir, Hhund I 11. 14, Grip 9, Reg 15. — Søkongenavn (vist identisk med hint), Pul IV a 3, H-s elgr (se elgreynir), skib, Isldr 3.

Hundingsbani, m, tilnavn til Helge, Hhund I 53.

hundmargr, adj, overmåde talrig (hund-forstærkende), h. herr Hfr 3, 5, PHjalt 2 (ved rettelse), h-ir vikingar Sigv 12, 6, halir h-ir Hhund I 22, h-morg hof ok horgar Vafþr 38; Sigv 9, 1, Pfagr 1, Jorns 22, Krm 17, Hard 7, Ragn IX 2 (ved rettelse).

Hundolfr se Hundalfr.

hundr, m, 1) hund, hund (skal feita) á búi Hávm 83, Garmr h-a baztr G ri 44, h-ar fagna Fj 44, glaumr h-a Am 25, binda h-a Hhund II39, verpa h-um, under jagten, Rp 35, elska at h-i Harkv 23, h. sitr við stýri Pór; v. 1. Haustl 11. — 2) om et menneske (skældsord), hundgeðjaðr h. Hfr Lv 14; h-s verk, skammelig, nederdrægtig gærning, Porm 2, 12. — 3) i kenninger, (h. = skadeligt væsen), h. viðar, ilden, Sturl 4, 9 (jfr SnE I 330, II 512). — 4) som tilnavn til Pórir, Sigv 12, 16. 17. Jfr bur-, mann-.

hundrad, n, 1) hundrede, o: 120, h. rasta á hverjan veg (Vigridsletten) Vafpr 18, mprg h-uð Jóms 28, h-uðum, /' hundredevis, liggja h-um, ligge i hundredevis, Krm 11, fljuga h-um, om ravne, lv 40, heimsoekja h-um Gd 65; med gen. af subst. halft annat h. skipa Steinn 1, 2, halft fimta h. Norðmanna ESk 6, 55, fimm h-uð dura, golfa G ri 23. 24, sjau h-uð manna, (hringa) Gudr III 7, Vpl 7, átta h-uð einherja Grí 23, níu h-uð hofða Hym 8, tíu h-uð Gotna Hamd 22, tolf h-uð manna Hhund I 25; uden gen., þrimr h-uðum Vell 25, Steinn 1, 2, sex h-uð Pfagr 4 (her som appos., hvis ikke -tamða står for tamðra som det ene hds har) — som adj. h. hirðmenn Þ Skall 1 (jfr Steinn 1, 2); — h-s flokkr Skúli l, 3, PjóðA 1, 7. — 2) et hundrede sølv (h. silfrs) — 20 aurar (21/2 mork) meta þriggja, fimm h-aða, vurdere til 3, 5 hundreder, Korm Lv 7, gjalda 30 h-uð Anon (XII) B 5; her er egl. alna underforstået (100 silfrs = 400 alen vadmel omtr. = 10 mark „lovøre").

hundradfaldr, adj, hundreddobbelt, h. heiðr Gd 63, h. ilmr Gd 73.

hundvillr, adj, fuldstændig vildfarende (hund- forstærkende =. hund-rað), B breidv 6.