hún
294
hús
Húnir se Húnar.
húnknprr, m, ldet skib, hvorpÃ¥ hurÃen, d. v. s. brikken húnn (s. d.), færdes", spillebræt; nÃ¥r der hertil föjes hjarra krapta, hængsel-stoks (se krapti), synes der at være tale om et bræt, der bestod af to dele, der var til at lukke sammen, og hvoraf den ene del (lÃ¥get) drejede sig pÃ¥ en tap, som en dor om sine hjarrar; det hele skulde sÃ¥ betyde; 'det skib, hvorpÃ¥ hunn færdes og hvis krapti er hjarri', Korm Lv 4.
Húnkonungr, m, hunnisk konge, harðr hugr H-a Ghv 3, hnossir H-a Ghv 6; det er Atles forfædre, der begge steder er ment.
húnlenzkr, adj, hunlandsk, hunnisk, marar h-ir, hunniske heste (om heste fra Atles hjem), Hamd 11; udenlandsk, sydron i alm., betyder det vistnok: malmi h-um ffarkv 16.
hunlpgr, m, kun i kenningen húnlagar hreinn = lagar húnhreinn, søens maste-top-rén, skib, Hókr 2.
Húnmegir, m. pi, Hunnerne (jfr Huna-kappi), Åsm II 1.
Hunmprk, /, 'Hunnerskoven", d. v. s. det med skov bevoksede Hunnerland, Akv 13.
1. húnn, m, 1) bjorneunge, bjprn, Pul IV cc\ h-s nótt, 'bjórnenat', vinter, Rst 13; fjarðar h., skib, VGl 5. — 2) ung mand, dreng, Vpl 24. 32. 34, vistnok ogsÃ¥ Ghv 12, om Gudruns sönner; Akv 12 stÃ¥r or garði ok húna, hvor ordet er uforstÃ¥eligt, vistnok fejl for Hogna. — 3) søkongenavn, Pul IV a 5. — 4) brugt synonymt med Bersi, Sigv 5, 5. -— 5) hovedbrikken i et slags brætspil (hnef-tafl), h-s vangr, brætspil, dets hirðidÃs, kvinde, Halli; verpa h-um hører formentlig hertil, Harkv 16, lege med brikker (heller end Hege med bj orneunger', som et slags sport).
2. húnn, m, toppen af masten, især de 4 firkantede plader, der omgav den (hunspænir), Pul IV z 7, skaut lék við hún Ótt 2, 20, jfr StjO II 1, snara segl við h-a JÓms 33, segl sett við h-a Gtsl 1,14; h-s hestr, skib, Rv 9, h-a hógdýr, d. s., Refr 4, 1, — h-a gnipur, bølgerne, Mark 4,1; — h-a hyrsendir, gavmild mand, (her synes h-a hyrr at betyde 'guld', fordi toppen var guldprydet(P), jfr uppi glóðu élmars typpi eldi glik, Am), Sigv 12, 16. — Dette h. er vist identisk med foregående, især med h. / betydningen 'tavlbrik', da bægge var tærningformede; h. på mastetoppen er da det sekundære.
húnskr, adj, hunnisk, h-sk þjóð, om Atles mænd, Gudr I 26, h-ar meyjar, kvinder i Atles land, Gudr II 26; iøvrigt bruges ordet kun om Sigurd fafnisbane, i de to unge digte, Am (100) og Sigsk (her 5 gange); dette beror på en sen sammenblanding og uklar opfattelse; der er ikke grund til at søge nogen anden forklaring (jfr f eks. EBrate i Deut.
wortforsch. VII 108 ff), idet h. her har fÃ¥et en mere almindelig betydning, omtr. = 'sydrörÃ, som Sigurd ogsÃ¥ kaldes Sigsk 4; jfr húnlenzkr.
húnskript, /, (-skriptr), farvet, stribet, dug, knyttet til mastetoppen', farvet, far-vestribet sejl, hlaða h. PjóðA 1, 2, láta ósvipt h. (dativ) Ht 78, h-r blásnar hreggi Sturl 4, 14.
hunspænir, m. pi, de 4 firkantede plader, der omgav mastetoppen og tilsammen dannede et slags tærning, Pul IV z 10; jfr 2. hunn og typpi.
hus, n, hus, enkelt bygning, i h-i Korm Lv 41, Rst 31, Am 72, frá h-i Halli, ór h-i Am 97, at endlongu h-i, gennem hele bygningen fra ende til anden, Am 19. 26, (koma) at h-i (einu) LU 27, Vsp 17, Rp 2, h. hefr upp lokizk Fj 44, fara firr h-i Am 39, vega at h-i, bringe en (pÃ¥ vogn) til ens hus (hjem), Ghv 10, half-brunnit hus HÃ¥vm 89; sonr huss, husets sön, sönnen i huset, Rp 11; h. guðs, kirke, Merl II 45, h. dróttins, d. s., Gd 37, — / pi. bygninger, bygningskompleks, gÃ¥rd, koma til h-a Vsp 22, Grott 1. 16, h. Nials Nj (XII) 2 (jfr stafr), h. Fjolnis Krm 25, h. skata Arbj 7, h. Haralds Harkv 22, h. Aðils Anon (X) Il B 1 (i alle disse tilfælde stÃ¥r at . . h-um), ór h-um. indefra, ud af gÃ¥rden, Sigv 3, 12; Jorns 19 (op fra husene, om flammerne, der slÃ¥r op), jfr h-um hæri, om ilden, Sturl 3, 10, i h-um Mark 1, 22, koma i h. e-s Am 100, vitja h-a e-s Helr 2, eiga h. Rp 16, timbra h. Rp 22, i gpgnum h. min Am 15; meld h. Sigv S, 2. — I kenninger, for bryst (jfr SnE I 538): h. mærðar (eller digtmngsævnen) Katr l, — for j skjoldet: Ã