hvar
296
hvar
þær . . . hafa Sigrdr 19. J/r hveimleiðr. — Gen. sing. (hvess) kan ikke konstateres. — B. Neutrum, nom.-acc. hvat, 1) hvad (direkte spörgendej, h. prymr par Eirm 3, h. es yðr hrafnar Harkv 3, h. es með psum o. s. v. Vsp 48, Pry 7, h. es pat et litla Lok 44, h. varð af húnum minum Vpl 32, h. es bér Atli, hvad er der i vejen med dig, Oudr III l, h. fyrst of mant, hvad som det förste, Vafpr 34, h. vissir þú, at, hvad kunde du vide om, Hhund II 11, h. hafa (æsir) at plmplum Lok 1, h. mun at bótum taka Grip 46, h. hafa til fregit skatnar Nj (XII) 10, h. es mik at þvÃ, hvad kommer det mig ved, Grip 28, h. er til ráða Lil 21; med gen. h. es Skjpldunga o. s. v. Hyndl 11, h. es manna Vafþr 7, h. fylgir þér jpfra Eirm 8, h. es pat alfa Ski 17, h. es pat fira, rekka Ã…lv 2. 5, h. nýra spjalla HH/ 31, h. er tÃðenda LU 62, h. es pat fiska Reg
1, h. es pat drauma Eirm 1, h. mun meir vesa minnar ævi Grip 18, h. megi rinna Korm Lv 49, h. megi fótr fœti veita Hamd 13, h. megi heldr of græta Likn 19. — 2) indirekte spörgende (med indik. og konjunktiv), h. fylkir vá H/l 3, h. val-kyrjur mæltu Hák 11, h. þá varð vitri Am 12, h. skal við kveða Hávm 26, h. þú sagðir Va/fir 55, h. unni oss, hvor-meget, Likn 46, h. fjórir drýgðu Hást 4, h. it æsir drýgðuð Lok 25, h. búmenn vilja Sigy 11, 13, h. verða kann Mhkv 28, h. sú grind heitir Fj 9; med gen. h. hann megins átti Vsp 5; við h. einherjar alask Grà 18; h. honum væri vinna sœmst Sigsk 13. — 3) hvorfor, af hvad grund, anledning, med ind., h. of kennum pat henni Korm Lv 48, h. parf ek of slikt at jaga Mhkv 9; særlig med verbet skulu, h. skal hann lengi lifa Håvm 50, h. skalt of nafn hylja Hårb 11, j/r 28, h. skalt kyrra fogla Rp 47, h. skalt vitja Helr 2, h. skal hans tryggðum trúa Hávm 110, h. skalt frýja oss Nj (XII) 7, h. skalt i sess minn Egils (XII) 3, h. skulum heim-fpr kvitta Mber/ 6, — med konjunktiv, h. of dylði þess hplðar H/r 2, 2, h. skyldir þú halda PKolb Lv 5, h. hafim at sitja, hvad grund har vi til at sidde, PI 14. — I omkvædet: vituð enn eða h. Vsp 27 o. s. v. betyder eða h.; 'eller hvad, eller hvorledes /orholder det sig\ — Gudr II 17: h. ek væra hyggjoð er uden tvivl forvansket; hvis ordene var sproglig mulige, skulde de betyde, 'hvad jeg havde i sinde, hvorledes jeg var tilsinds1. — 4) alt, þú vel hvat vitir Eirm 4, dælt es heima h. Håvm 5, brotnar beina h. Lok 61, h. hafim heldr an tptra, alt andet end, Pst/
2, 1; — med es, hvad end, h. es at hendi kømr Fáfn 31; h. es mátti, alt hvad han kunde, Haustl 8. — 5) noget (= eitt hvat), kveða h. valda Haustl 3, H/r Lv 18, h. hóti fieira býr undir oflæti þÃnu Leiknir. — Leid 8 er h. bitr fÃ¥r uden tvivl /ejl /or hver. — C. Dativ hvÃ, spör-gende, 1) h. gegnir pat, hvad betyder det,
Grip 38, Sigsk 27. — 2) som o/test konj., hvor/or (= fyrir hvi), h. eru pndott augu Pry 27, h. eruð margir Hår/ 2, h. namt hann sigri Eirm 7, h. es bér von Eirm 6, h. bu skiptir Hak 12, h. freistið min Vsp 28, h. þegið ér Lok 7, h. bu einn sitr Ski 3, h. est einn kominn Pry 7, h. skal eta Hhund II 7, h. nu Lil 62, h. hefr dróttinn bannat Lil 16, h. kveðum, hvorfor skal vi sige, Rst 34, h. stundaðir Lil 65; h. vartu hverflyndr Vitn 11; — med konjunktiv, h. sé drengr at feigri Krm 22,
— i indirekte sætninger, h. væri Baldri Bdr 1. — 3) hvorledes, h. þú vitir, hvorledes du kan vide, Va/pr 42, h. mák halda lifi, hvorledes jeg kan leve, Oddrgr 33, h. samir hitt at dúsa Eldj 1. — 4) tf/ bet. 'alt i hvat : æ hvi meira, stadig mere end alt, mere og mere, Anon (X) II B 8.
hvarbrigðr, adj, overalt (altid) foranderlig, upålidelig, h-ð aldar gipt Sturl 4, 10.
hvardyggr, adj, overalt, i alle henseender, brav, pÃ¥lidelig, Sigv 11, 5, Valg 5, Ãsldr 12 (ved rettelse), PI 31, Grettis 54.
hvarf, n, 1) kres, runding, især en der er begrænset ved et indelukke (j/r hverfi), tanna h., hvad der er inden/or tænderne, mundhulen, tanna h-s hleypiskarfr (s. d.) = fluga (der sluges), Ul/r Lv. - 2) tilflugt, hjælp, vesa at h-i, være (en) til støtte, Anon (XII) B 7, vesa h. Gyd 3;
— tilflugtssted, hvert h. vas hætt Bkrepp 8; — at h-i PjóðA 3, 22, synes at betyde 'endelig, langt om længe', eller 'tilgavns'? — 3) som stedsnavn, GrHj 1. Jfr af-, aptr-, ið-.
hvarfa, (-aða, -at), bevæge sig, gå /rem og tilbage (uden mål og med), h-ak blindr of branda Eg Lv 45; — /ærdes, h. fyr kné e-m Porm 2, 3. 20, h. innan stafnrum Ul/r, h. of hauga Herv III 13,
— bevæge sig i alm., om en hest, und Aðilsi grár h-aði Pul II 3, láta sér à hendi h. ker, lade karret /ærdes i sine hænder, holde på karret (for at drikke), Hamd 20, — vakle, være i tvivl, lengi h-aðak Gudr II 6.
hvarfla, (-aða, -at), /ærdes /rem og tilbage (j/r foreg.), h. of hættan loga Fj 1, h. þóttu verk með himinskautum Hyndl 14; mulig er hvarfa det oprindelige i disse to til/ælde; h. á hallar golfi Hjálmþ IV 9, h-ak hvers manns burfi Okik 2, solur h. heima á milli Anon (XIII) B 8; — vakle, hugr h-ar Åsm II 3.
hvarflauss, adj, uden til/lugt (sted), Hard 13.
hvarfúss, adj, allevegne begærlig, begærlig e/ter alt, vankelmodig, ustadig, h-t hpfuð, om Brynhild, Helr 2.
hvargegn, adj, overalt, i alle henseender, brav, dygtig, Mark 1, 27.
hvargi, adv, kun med es, h. es (hvargis), hvorsomhelst end, h. es þjóð heyrir Am 105.