hvar

297

hvat

hvargóðr, adj, i hver henseende god, om Kristus, Likn 13.

hvargrimmligr, adj., i hver henseende grum, blodig, h-ar rimmur ÞjódA 3, 7.

hvarkunnr, adj, overalt kendt, minn dróttinn h. H/r 3, 4.

hvarleiðr, adj, overalt, i hver henseende, afskyet, afskyelig, Hhund I 36.

hvarlofaðr, adj, overalt lovprist, BSk 6, 16 (v. l.J.

hvarmr, m, ojelågets kant, augna h-ar Qlvir 2, brúðr strýkr h-a, visker tårerne bort, Qrettis 31, bita i h-a, bide i ojnene, Frp I 9, h-ar Mardallar Ht 42; h-s hnup-gnípur, øjenbrynene, Eg Lv 13, h-a skogr, øjenvipperne, deres stjornur, öjnene, Ólsv 4, 2, h-a hnitvolur, öjnene, Eg Lv 45, h-a skildir, d. i., Bergb 11, h-a tungl, d. s., Korm Lv 3 (jfr geisli); h-a hrynregn, tårerne, Mfl (XII) 1, h-a barm-skur, d. s., Mfl (XII) 2.

hvarmraudr, adj, med røde ojelågs-kanter, Korm Lv 13.

hvarmskógr, m, 'öjelágskantens skov\ øjenvipperne, hvítr h. GSúrs 5.

hvarmtong Eg Lv 12 urigtigt for hramm-tong.

hvarmþeyr, m, 'öjelágskantens dug (tøf, tårer, h. Freyju, guld, ESk 11, 9.

hvarmætr, adj, i hver henseende udmærket, Ólsv 1, 2.

hvartveggja, adv, på bægge steder (sider), Halli 4.

hvarvetna, adv, allevegne, v. 1. til hver-vetna, /oms 30.

hvass, adj, 1) skarp, skærende, om våben og lign., hvoss vópn Sigrdr 20, Sigv 12, 6, h-t sverð Orott 6, Grip 15, Åkv 19, h. hjorr Fåfn 6. 28. 29, h. mækir Akv 7, h-ir skjómar Krm 14, h-ir benlaukar PGisl 7, hvetja h-an hlymbrand Pjsk Lv 4, h. hjaldríss OSúrs 21, h. knífr Ólhelg 6, h-ar kloer ÞjódA 3, 7, om øksen, hvpss megin-unda ÞSíð 3. — 2) skarp, gennemtrængende, om öjnene, hvpss augu Hhund II 2, h-ar sjónir Sigv 12, 13, om læben, hvpss vprr á harra, skærende (derfor ikke til at kysse), Anon (XIII) B 13, syngja h-ura munni, om den skarpe (vå-ben-)klang, Sturl 4, 25; — om andet, h. harmr, sårende, bidende sorg, Ohv 17, h. ótti Leid 38, hvpss (hds hvess) sótt Korm Lv 35. — 3) ^Qom personer, skarp, modig, enn h-i Blooøx Eyv Lv 1, enn h-i hjalm-Njótr (her måske noget dadlende) HolmgB 13, h. baugdrifr ESk 6, 17, h-ir húðlendingar ísldr 2, h-ir hildings synir Hhund II 11, h-ir hunar Ohv 12; h. hugr Heilv 4, h-t grjót hugar sess, modigt hjærte, Hl 15 b; med gen., h. ljóða, dygtig til at digte, EQils 3, 5; — om dyr, h. haukr Arn 2, 16, h-ir hvelpar Merl II 52, hvpss dýr Gudr II 2, men ordet strider her imod metrum og giver i og for sig ingen rigtig mening, hvorfor det må antages at være forvansket af hos dýr (se hpss). — 4) hæftig, om kamp, Hskv 2, 4, om vinden, h-t hregg PGisl 2,

tsldr 21, h. himinn, stormfuld, LU 10, om sulten, h. gróðr Gd$ 9, men: h-ast hungr-bann ÞjóðA 1, 7. — 5) nöjagtigt vejenac, om vægtskål, h-ar skálir Likn 36. — 6) hvast som adv., hæftig, kraftig, egg skerr h-t Ht 4, kasta h. Krm 15, skjóta h. Rst 23, ganga h. Sigv 3, 3, Rst 28, líða h. Ploft 2, 5, ríða h., om angrebsmaskiner, ESk 1, 5, bita h. Porm 2, 25, bita h-ara, bide mere hæftigt, spise grådigere, Pry 25, fœrr emk h. á hesti, jeg er dygtig til at ride rask, Hhard 5; rista h., om sejladsen, Halli 1. jfr all-, drjug-, egg-, eitr-, hyggju-, lang-, ræfr-, þrek-, þrif-, þróttar-.

hvassleitr, adj, med skarpe öjne, hrafn enn h-i PGisl 12.

hvassligr, adj, skarp, h-g augu E Vald 2.

hvassoddadr, adj, med hvas od, i superl. Hl 32 b.

hvassordr, adj, hvas i ord, tilböjelig til at bruge skældsord, Grett 2, 8, Hsv 26.

hvat se 2. hvar.

hvata, (-aða, -at), fremskynde, gore hurtig færdig, med dativ, h. gunni Hl 29 b, h. mærð Hfl 16; h-endr blóðíss glyggs, krigere, PI 23, h-endr oddregns, d. s., PI 41.

hvatfærr, adj, rask til handling, Anon (XII) C 8.

hvati, m, fremskynder, som udfører noget rask, hjprleiks h., kriger, Hfl 18. Som sværdnavn, Pul IV l 5.

hvatki, pron. indef, 1) hvadsomhelst, med es, hvad end, h. es pik dreymir Am 20, h. es mælir of þat Þmáhl 8, h. es dvelr sælan Sigv 13, 14. — 2) intet (ved rettelse), er per h. hlýr Hæng VI 1.

hvatla, adv, rask, Anon (XI) Lv 16, til h. Hl 3 b.

hvatliga, adv, s. s. foreg, Oddrgr 26, Merl I 30, Likn 26.

hvatlyndr, adj, rasksindet, Rst 29.

Hvatmóðr, m, navn på Odin (egl. 'med rask sind), Pul IV jj 5.

hvatr, adj, 1) skarp (omtrent = hvass), h. brandr Ht 8. — 2) rask, modig, om mænd og fyrster, Håvm 59, Lok 15, Fåfn 6 o. s. v. (v. 6 sættes det mod blauðr), Akv 34, Eyv Lv 2, PKolb 3, 12. 2, ísldr 13, ESk 6, 17. 27, Jorns 8, Ht 7, engi es einna h-astr Håvm 64, Fåfn 17, h. hugr Fåfn 26; med gen., rask, kæk, til noget, sóknar h. Eskål 1, hjprleiks h-ir Reg 23, h. gunnpings Hast 2, bpðvar h. Balti 4, h. malma skúrar Grettis 31; med præp. á, h. á e-t Stefnir 2 (hds harðr). — 3) om vinden, h-tt veðr ív 17. — 4) hvatt, adv, hurtig, rask, Korm Lv 42, Sigv 2, 7, VqI 20, Snæbj 1, Ht 78, stýra h. Valg 5. Jfr full-, gunn-, lífs-, ó-, ógn-, sig(r)-.

hvatráðr, adj, rask til handling, handlekraftig, Ótt 3, 11, Pfagr 7, Hl 30 b, Anon (XII) C 4.

hvatvetna, hotvetna, pron. indef, hvad som helst, alt, Ski 28, (hot-) HÃ¥vm 48