hvat 298 hver
(hot-), Am 71 (hot-). 97 (hot-), Ånon (XII) B 21; dat. hvivetna Håvm 22. 23, telja heiptyrði à h. Fáfn 9, h. betri Leid 13, fremri h. góðu Has 35, hjalpa h. Oddrgr 10; h. vilmál talið, for alt, mod alle, Brot 12.
hváll, m, randagtig höj, blandt jordnavne, Pul IV æ 2.
hvárgi, hvárigr, pron. indef. (om enkelte former se Skjspr. s. 85), ingen af to, at hvárgi skerði Halli 6, h. mátti annars án vesa Sól 11, hét hvárigri Qrott 2, hluti hvárigra, ingen af parternes lod (ingen af os), Am 102, at hváriga nýtak (hond) Ragn V 12, vinir hvárskis Ólhv 2, 4, hvárskis (ntr.) þeir góðu Sól 12, h-kis þeira Hsv 107, baugfergir mátti bjarga hvórungi Pi 22, hvprungi frýk Sigv 12, 9; hvárki knátti okkar Helr 12, hvárki sér unði Am 88; hvárki — né (eða), hverken . . . eller, Hárb 26, Brot (FJ.s udg.) 3, Qudr I 17, Sigsk 36, Arn 2, 17, Rst 27, Lil 20. 71.
hvárigr se hvárgi.
hvárr, A) pron. interrog., hvilken af to, h. fleira viti, gestr eða enn gamli þulr Vafþr 9, hvárt es þá QrÃp 32; ntr. hvárt, / direkte spörgende sætninger, med følgende eða, Ski 12, Hhund II 40, i indirekte spörgende sætninger, med følgende eða, Hfr 3, 20, Vsp 23, Sigsk 37; med følgende es, hvad enten — eller, Sigrdr 33; uden eða bagefter, h-t sé manna nokkut Fj 15 o. s. v. (passim), h-t verð launið Am 32. — B) pron. indefin., hver af to, bægge, hefr h. fyr þvà Grip 43, h. hjorva snyrtir Rst 26, með flokki hvórum (urigtig v. 1. for hverjum) Jorns 20, i h-a hond PGisl 11, Ã¥ h-a hlið Rþ 3 o. s. v. (passim), jafntrúr hvárra liði Mhkv 10, á il h-a Sigv 3, 3, h-ir buask til snerru Anon (XII) C 18, hætt es þeira h-t HÃ¥vm 88, orðs þykkir enn vant ykru h-u (fejl for hvpru tveggja?) Hamd 9, hallæri veldr h-u, bÃ¥de det ene og det andet, Byv Lv 14; — at hvóru, / bægge tilfælde (egl. hvad enten dét ene eller det andet
— det modsatte — er virkelighed), alligevel, fæk þér hróðrs hlÃt at h. Sigv 13, 2, jfr GSúrs 20, Hfr 3, 20, Porm 1, 12. 2, 21, SnH 2, 3, Hym 33, ESk 6, 32, Jorns 3, Nj 6, Grettis 25, Anon (XII) C 31; undertiden findes bo foran. — Tvivlsomt er Lok 33; þótt sér varðir vers fái hóss eða hvárs, 'eller hver af delene1, bægge dele, (bÃ¥de ægtemand og elsker) ?
— Sigrdr 35 findes (i papirhds): hvarstu er, den simpleste og mest fyldestgørende tydning er at læse: hvárts est, hvad enten du er o. s. v.
hvárr-tveggja, pron. indefin. (i hds findes i reglen den sædvanlige prosaform hvártveggi, -tveggju, men i digtene, især fra den ældre tid, tor den oprindelige form trygt forudsættes, altså egenlig i to ord), enhver af to, bægge, hjoggusk h-ir-t-ja Graf 10, seggir h-ir-tveggja Sigv 2, 5, á h-ri-t-ja hendi Sigv 11, 16, h-n-
tveggja sák hpggva Arn 5, 21, braut h-u tveggja (fordelt på to linjer) sprundi Pdr 14, hrapa h-r 'tveggi' born Merl I 36, als þú hvártveggja (ntr. sing.) veizt, da du ved bægge dele (j: heill goða ok guma), Reg 19, hafði hvártveggja (også ntr.) Blakkr 1, 2, segja hvártveggja Hfr 3, 20.
hváta, (hvæt?, hvét?, hvÃ¥tinn), stikke, støde, h. brúna miðstalli Ã