hver                                                           300                                                            hvé

ættar Hák 1, h. vas hpfðingi /óms 8, h-n mæra vil Gunnl 2, 1, h-n rekka kvóðu Hfr 3, 15, h. hlýtr at standa Tor/B 4, h. jptna elztr Vafpr 28, h. þik glapði Lok 20, h-n i brynju (hvilken brynjeklæat) feldu Hhund II 1, h. eiga myni Mhkv 29, h. mér standi St 14, h. skyldi dverga Vsp 9, h. hefði lopt blandit Vsp 25, h. fara vildi Oudr II 18; med subst., með hverjum hætti LU 30, h. ýtir ferr Rv 3, hverju geði stýrir Hávm 18, af hverjum rótum rinnr Fj 20; h-s peir ro kyns Håvm 133, h-s af rótum rinnr Håvm 138 (her må tres eller viðar være underforstået). — 2) efterklassisk brug af ordet som relativum, með hverri (vigr) hann vann Snjólfr 2. — 3) ntr, hvert, hvorhen, Hhard 14, LU 62, Hhund II 5, Am 79. — B. pron. indef. 1) enhver, uden subst. efter sig, þat frá h. Yt 30, h. vas hræddr Hfr 3, 12, h. vas minni hreystimaðr /óms 8, sló h-n ok þó Sigv 10, 2, h. es vill Mhkv 29, halr es heima h. Håvm 36, of sik es h. i sliku Hårb 22, h. vildi velja Oudr II 20, leysa ór hpptum h-n Lok 37, h. es segja ræðr Håvm 124, h. es tekr á funa G ri 42, h. es á annan lýgr Re g 4; med ordinaltal, ena níundu hverja nótt Ski 21, — med subst. i samme kasus som h., h. gramr Arn 2, 1, h. maðr (eller omvendt) GSúrs 13, Mark 1, 3, Mhkv 2, jfr 12, LU 45. 88, Oddrgr 34, h. gumi Håvm 14, i heimi h-jum Alv 8, h-jan dag Vafpr 11 o. s. v., Qri 30, Sigv 13, 23, h-ja nótt Vafpr 14, h-ja hrafns ævi Korm Lv 41, h-ja húns nótt, hver vinter, Rst 13, morgin h-jan Vsp 28, á h-jan veg Vafpr 18, of verpld h-ja Vsp 29, leita hóðungar hverrar Håvm 102, við faranda h-n Fj 10, at h-jum hjaldri /oms 9, h-t sinn LU 81, h-ju sinni Rst 3, h-jar stundir Has 14, á h-ju landi Am 105, LU 40; — med gen., manna h. Håvm 54—56, ESk 6, 66, gumna h. Håvm 15. 18, alda, fyrða h. Fåfn 10, h. ósviðra apa Gri 34, seggja h. Sol 49, lýða h. Eg Lv 6, fróðra h. Håvm 7. 63, ráðsnotra h. Håvm 64, h. beira Gudr I 3, h-ju eru beira Akv 7, h. goðmólugra Hym 38, — med pron., h-t várt, hver af os, Am 98, jfr sér h., hver især for sig, St 18, Grett 2, 1 — hvers kyns, af enhver art, Gd 3, h-s kyns stafir Gudr II 22, h-s konar, d. s., Styrbj, Merl I 55, II 32. 77. — 2) h. . . . annarr, den ene . . . den anden, hver tók aðra Mark 1, 17, h. oðrum verja Hamd 8, h. byngir annan LU 21, h. lå of annan Krm 16, af h-jum til annars LU 20, ferr h-t á annat, det ene følger efter det andet, ESk 6, 46, h. sem annarr, den ene såvelsom den anden, LU 71, h.pðrum hróðrs leitaði HálfsIX 16. Jfr ein-. hversu, interr., 1) hvorledes, h. máni heitir Alv 13, h. snúnuðu konur Hárb 17, h. framm gingu lofðungar Krm 21, h. es fengit Harkv 20, h. vegnar Lil 8, h. (her udtalt hvessu) ek gáða Mgr 29, h. Vols-ungr veita knátti Sturl 4, 30. — 2) hvor (med adj), h. fégjpfull Harkv 15.

hvervetna (også skr -vitna), adv, alle vegne, /óms 7. 30, Hsv 142, næmir h., som alle vegne bör pågribes, Sól 9.

hvessa, (-ta, -tr), hvæsse (skærende redskaber), h. sverð Vpl 18, h. Laufa tårs laungogl, pilene, PKolb Lv 6; — skærpe, h. brek, opbyde sin kraft, Sturl 8, 2, mål h-andi, førende djærv tale, Gd 37, h. augu, se med skarpt blik, Hhund I 6. Jfr fleinhvessandi, geirhvessandi.

hvessimeiðr, m, 'hvæssende trœ\ morð-linns h., kriger, Rst 14.

hvessir, m, hvæsser, skærper, h. hjalm-skassa (øksernes), kriger, Nj (XII) 6, — som ophidser, gor hæftig, hildar h., kriger, Stúfr 1, ógnar h. Eg Lv 37, heiptar h., fjendskabets forøger, hidsig fjende, Nj 18.

hvetja, (hvatta, hvattr), 1) hvæsse, h. sverð Korm Lv 16, h. brand jpru randar Þjsk Lv 4, hvattr hjaldrs hyrr Ht 50. — 2) ægge, ophidse, opmuntre, hvpttu (in-fin.) Audun 2, þótt hugr hvettimk Kveld, bats mik hvatti hugr Lok 64, med acc. pers. og gen. rei (eller blot det ene), h. valsæfendr vigs Yt 13, h. svika Sigv 3, 19, h. heiptar Brot 3, /oms 22; sóknar hvattr ív 6, — med infinitiv, hverr pik hvatti at fara Fåfn 5, h. at hefna Hamd 2, h-ask at fara Fåfn 5, h-ið mik . . sorg at segja Brot 14, Gautr hvatti preyta SnSt 4, 4; underforstået infin., h. e-n heiman Þdr 1, med acc. og at med dativ, h. e-n at vigi Ghv 1, h. e-n at hjprpingi Ghv 6, h-jask at vigi Sigsk 10, h. (fejl for heita?) Hogna at runum, /// samtale, Sigsk 44; — absolut, niðjargi hvpttu Akv 9, hjarta hvetr Ht 15. — Hamd 28: hvpttumk at disir, diserne æggede mig dertil, men i den foregående linje findes intet ord med h, så at det er rimeligt, at ordet her er galt.

hvettr, adj (eller part. til et hvetta, jfr no. kvetta 'støde ned med et enkelt stød', Ross), dreven frem (ved sit mod), Porm 1, 1. Jfr mål-.

hvé, interr., 1) hvorledes, h. skalk . . . Haustl 1, h. så hestr heitir Vafpr 11, jfr 13. 15 o. s. v., h. of þreyjak þríar Ski 43, h. sú jprð heitir Alv 9 o. s. v., h. mun ævi snuna Grip 6, hvés ef ek hleyp at krusi Bjúgvís, — indirekte sporgende, h. skalk leyfa Rdr 1, h. mér þœtti Korm Lv 13, h. pylja fet Hfl 3 jfr 19, h. herskjpld bóruð Arn 2, 11, h. fóru á svik Sigv 11, 7, h. ferk verka ESk 6, 8, jfr 71, h. ormar slfta mik Krm 26, h. gulduð Sturl 3, 3, h. rista skal o. s. v. Håvm 144, h. Vafþrúðnis salakynni séi Vafpr 3, h. bu vegr Lok 42, sé nú seggir, h. hverr velli Gudr III 9. — 2) med adj. og adv., hvor, h. vel hafði þyrmt Hák 18, h. lengi Sigv 11, 9, h. sæll ek vas Sol 33, h. nauðgir sst.

hvégi, adv., altid med es, hvorledes end, h. es bat gørvisk Am 35, li. es fundr ferr Anon (XII) B 20, h. es landgarðr lét Anon (XII) B 4, h. es valdr vagnbrautar fagnar mér Obarr 1.