hvít                                                     302                                                    hygg

navn), lótum h-a hvílask ÓTr 2; i ken-ninger, for kvinde: h-s Horn ESk 6, 37, h-s Hildr Þorm 2, 2. 21, h-a Hlpkk Skúli 1, 3, h-s Hlin Leiknir, h-a hilmir, d. s., Anon (XII) C 35. — 3) navn på havet, Pul IV u 4. — 4) navn på sværd, Korm Lv 27, Pul IV 17. — 5) navn på søkonge ('den lyshårede'), Pul IV a 3. Jfr írán-, gný-, gunn-.

Hvitingshjalli, m, fjældafsats (på grund af den lyse farve, jfr det norske ønavn Hvitingsey), / Hnappadal (Island), PKplb Lv 11.

hvitjarpr, adj, 'lyse-rødbrun', om håret, h. svanni Mberf 3.

hvítmýlingr, m, pil (egl. 'den med den lyse mund, spids', af múll?), Pul IV o

1,   h-ar stukku af almi Gisl 1, 13; Merl II 67.

hvitmpl fejl for hvikmpl, s. d. hvitr, adj, hvid, lys, om skjolde, h-(i)r skildir, skjoldr liarkv 8, Sigv 2, 8, Arn

2,  5, Sigjórs 3, Rst 25, Bjhit 2, 23, Akv 7, Hamd 20, h-t rit Hallv 5, Hl 5 b, tit 73, h-ar hlífr PjóðA 3, 14, skildir rauðir ok h-ir Helr 9, om spyd, h-ir askar Ht 57 — om andre ting, h. heilagr steinn Oudr III 3, dukr h. af horvi Rp 31, hleif-ar h-ir af hveiti Rþ 31, h-ir akrar, gule marker, LU 94, h-t Rón, den hvidtskum-mende bølge, Refr 4, 3, h-tt fé = silfr Hfr Lv 12, h. dpgurðr, hvid davre, davre med mælkemad, Sigv 13, 12, — om dyr, h-ir jóar Qhv 2, Hamd 3, h. hafr Hjgrtr

2,  om mennesker, kvinder, lys, fager, h-t mær Harkv 1, HHj 28, Rp 39, Sigsk 55, Sól 12, Porm 2, 24, III 2, h-t i haugi Hogna dóttir Hhund II 48, h-t linu Hlin Korm Lv 33, h-t dóttir Jorns 14, h. litr Sigsk 31, h-t hpnd Hfr Lv 27, h. hvarmskógr QSúrs 5, h. armr ESk 13, 9, h. hals Vpl

3,  Rp 29, h. haddr Qhv 16; nÃ¥r ordet bruges om mænd, synes det ofte at være nedsættende (jfr Fritzner), enn h-i hjalm-grands Hpðr Hfr Lv 17, enn h-i hplðr, om Torstein Egilsson, Gunnl Lv 8, om Erling Skjalgssón, Ólhelg 9, om Tord Kolb, Bjhit 2, 3. 9; rosende er det: enn h-i sveinn Lok 20, h-astr ása, om Heimdal, Pry 15, samt Vigl 1, hvor det synes at betyde Hys, skön'. Jfr all-, andlits-, blÃ¥-, blik-, brá-, brun-, drif-, fann-, goll-, kverk-, lin-, mjall-, skjall-, snæ-, sól-, svan-.

Hvitserkr, m, en af Ragnarssönnerne, Hl 11 a, Ragn IX 1.

hvitvpllr se hnitvala.

hvitvgndr, m, Hys, blank vånd\ h. ritar, sværd, PBrún 3.

hvgrfun, /, tvivlrådighed, tvivl, vesa á h. Sigsk 37.

hvgt, /, raskhed (jfr hvatr), rask dåd, handling, hinn 's likar h. Hfr 1, 7, magna h. Vell 2, nú est rikr af slíkri h. Ótt 2, 3, eggjaðr á meiri h., ægget til endnu större raskhed, kraftudfoldelse, Porm l, 7, ganga af meiri h., trænge frem ved (med) större raskhed, mod, Pmåhl 10,

vexa h. prleiks, /// (eller i) kamp, Pjóð A 3, 17. — / en forvansket og uforståelig sammenhæng, trýtti æ trpnu h. Hamd 17.

hvptuðr, m, fremskynder, h. hildar Sigv 12, 9, h. gunnar Útt 3, 6, malmþings h., kriger, Merl II94, eggleiks h. Gudr II31. Jfr él-, folk-, stål-.

hvptun, /, æggelse, ganga at h. e-s Grip 50.

Hyfjaberg, som bogstavrimet viser fejl for Lyfjaberg, 5. d., Fj 36.

hyggiliga, adv, forstandig, låta h., te sig forstandig, Hak 11.

hyggindi, /, (yngre form for hyggjandi), Hsv 58, h. þína íát at haldi koma Hsv 126, h. hugar Hsv 116; (i en yngre sprogform er h. n. pi.). Jfr hyggjandi.

hygginn, adj, forstandig, betænksom, om Torkel Geitisson, isldr 5, h-nir brimis draugar Anon (XII) C 10, h. huggari, om den hellig ånd, Heilv 17, ekki spillir h-s hjali Mhkv 15, tæla marga h-na Mhkv 20.

1.  hyggja, /, sjæl, sjælsindhold, forstand, hafa svinna h-ju Hamd 9, eiga h-ju, forstandig tænkning, Am 2, gól Hropta-Tý h-ju, tÅ“nkeÅ“vne, Hávm 160, hefr hvárr fyr því h-ju sína Grip 43; h-ju stríð, sjælekummer, Anon (XII) C 36 og (ved rettelse) Korm Lv 4, stór h., mod, Anon (X) I B 10 a, orð ok h. Has 9, h-ju bragð, omtrent = hyggja, Gdfi 8; — med adjektiver (i enkelte tilfælde mÃ¥ske bedre i ét ord), h-ju bjartr, forstandig, GGalt 5, h-ju blíðr, blid i sind, Likn 20, h-ju gegn, forstandig, Ólhv 2, 8, Jóms 43, h-ju snjallr, vis, PI 12; h-ju staðr, brystet, St 2, h-ju tun, d. s., Likn 40, h-ju knprr, d. s., Hl 37 b. Jfr á-, megin-.

2.  hyggja, (hugða, hugat eller hugt, præs. hykk, /. eks. GSúrs 25, Eskál Lv 1, Hókr 5), tænke, mene, absolut, sem ek hugða Bdr 13, sem fjandinn hugði Lil 16, snimr an hyggir Sigsk 54, an þjóð of hyggi ESk 6, 62; med acc. an pat of hyggi hverr, end nogen kunde tro, tænke sig, Gri 34, hitt ek hugða Hávm 99, sagði hitt es hugði Póralfr (i en dunkel sammenhæng), 'sem hers jaðar h. mundak, som jeg vilde tro han var, tro om ham, FÃ¥fn 36; meget hyppig med acc.-infin. (denne sidste kan dog være underforstÃ¥et) eller med at med konjunktiv, h. á Valhollu vesa Gri 23, hykk þik Å“pa munu HÃ¥rb 47, fátt hykk ykr séask HHj 12, jfr Hfr 3, 3. 9, Sigv 10, 3. 11, 5, Ótt 3, 3, Krm 5, PGisl 11, ESk 6, 65, Krm 24 o. s. v., hykk Bilskirni með bugum Gri 24, bars Hamal hugði Hhund II 1, eða hugðir þú líkams lygðir Lil 65, hugðak þat args aðal Lok 23. 24, hykka fót án flekkum Sigv 3, 3, hugði mik til hjalpar sér Oddrgr 29, hugðu vætr véla Am 5, hykk at unnit hafi Hávm 110, hykk at illa geti Vafþr 10, hykk at orðnir sé Grí 54, hykk at pil viti Lok 21. 29, hygg at hann heldi braut Jóms 33, hygg at halfir