hygg

303

hyl

liggi Hást 1, jfr 4, hygg at sjaldan gyggvi vorum MhkV 22; hyggjask = hyggja sik, hyggsk munu ey lifa Håvm 16, hugðumk rammari vesa Fáfn 16, hyggsk arfi ráða HHj 11; hugðut þat varða Am 5 må betyde 'de trode ikke at det havde nogen betydning' (jfr varða). Ofte står h. som et beskednere udtryk, hvor vita ^lat vide' menes, og således kan det ofte rigtig gengives, f. eks. nær hykk í nótt bjogguð Harkv 3, og i nogle af de anførte eksempler f. eks. Hast 1. — 2) have i tanke, tænke, h. flátt, tænke falsk, Håvm 45, jfr 90. 91. — 3) overveje, sák ok hugðak (eller her: iagttage?) Håvm 111, ýmist hann hugði Sigsk 14, hitt h. téði, hvat o. s. v. Brot 13. — 4) tænke på, mindes, mega varia h. dauða e-s Ingj 2, 6. — 5) iagttage, hugði jóreið ættar. sinnar Hhund 1 48. — 6) tænke på, have i sinde, ilt hann hugði Sól 5, kløkkva siz hugði Akv 24, hugði lítt vægja Am 40, ef koma hygði Hhund II 50, hugði at foera Rdr 8, hugði forðask Sigv 2, 2, hugðak at sækja Korm Lv 54, hygg leyfa vin ESk 6, 9, hygg meir geta tsldr 7; hefk hugt at smíða Hl 18 a. — 7) forstå, gennemskue, mákat hitt of hyggja Korm Lv 32, þær of hugði Hroptr Sigrdr 13, mákat enn h. Am 12, hvártveggja kank h. Rv 1, fár hyggr þegjanda porf Sol 28. — 8) tiltænke, þaz hefr ljufum hugat Håvm 40, hvar sess hafið hugðan mér Sigv 5, 6, til hatrs hugat Reg 8. — 9) se i sövne, drömme, som oftest i impf, hugðak, hugðumk, jeg troede at se, jeg drömte, G Surs 27. 28. 32—35, Eirm 1, Hrafn 1, Brot 16, Qudr II38. 40—42, Am 15. 17— 19 o. s. v. (med infin. eller part. pass., adj. med underforstået vesa). — 10) med dat., h. e-m, være sindet overfor en, h. nónum gótt Am 35, ód 3, jfr verst hyggj-um því, 'det er det værste jeg kan tænke mig', Grip 24. 40, h. ráði e-s vel, være tilfreds med ens stilling, Bbreidv 4; betr hugðak þá brigði sárteina GSúrs 3, hører vel ikke herhen, underforstået er vist vesa, 'jeg troede, mente, at han befandt sig bedre den gang'. — 11) absolut med vel eller illa, 'være vel eller ilde tilmode', hyggjum vel Hfr Lv 23, vel hygg ek G Surs 37; h. hála rœkðarmólum e-s, holde meget af ens venskabsbrd, Mberf 5; men: hugat vas því illa, det var ilde betænkt, Am 30. — 12) med præpositioner, med af: h. af, lade være med at tænke på, glemme, h. af pro Mberf 4, — med at: h. at, lægge mærke til, undersøge, jofurr h-i at Hfl 3. 19, h-ið at GSúrs 14, ESk 6, 8, hygg at jpfurr Sigv 5, 6, hygg at því St 13, h. at hvivetna Håvm 23, h. at andsvorum, tænke, grunde, på svar, Harkv 4, h. at róðum Am 11, Sigsk 48. 50, h. at hefnðutn Hym 3, h. at manviti Am 3, h. at prmum Rp 28, — med ^a: hyggja á Vt, tænke på noget (som man ønsker, eller er i færd med at ville göre), h. á mjoðdrykkju, glæde

sig til, Harkv 11, h. á þorf, tænke på ens tarv, Am 103, h. lítt i sáttir, tænke lidt, ikke, på forlig, Pfagr 2, h. á vægðir GOdds 6, h. á flótta Hfr 3, 2, h. á bleyði Þmáhl 11, h. á kvíða Þmáhl 15, h. á harðræði Am 49, jfr 88, h. á þenna heim, tragte efter denne verdens goder, Merl

1 55, men: h. á grið Am 33, tænke mod, d. v. s. pÃ¥, at bryde sikkerhedsløfter, — med lyr: h. fyr, sörgefor, h. vel fyr atkvæð-um HHj 7, hyggsk vætr hvatr fyrir, den raske ser sig slet ikke for, er ikke i nogen henseende ængstelig, Lok 15, h. fyr gjpf Hsv 10, h. fyr orði ok eiðum, vogte godt pÃ¥, Hsv 11; herhen hører vel ogsÃ¥: hugð-umk pat fyr betra, jeg tænkte, hÃ¥bede, pÃ¥ noget bedre for mig ved det (fyr betra, dativ, bebudende noget godt?), Korm Lv 26, jfr hugðak mér fyr betra, jeg glædede mig til det bedre, eller: trode at det var bedre for mig, Ghv 14, — med til: h. til e-s, vænte noget, vas at h. til hrafns vins hreggs PmÃ¥hl 13, h. til bagnar, tænke pÃ¥ tavshed, forholde sig tavs, EgBer, — med of, umb, hyggr fÃ¥r of mik, kun fÃ¥ bryder sig om mig, Þorm 2, 24, hygði hann of sik FÃ¥fn 35, hyggjask umb, tænke sig om, tænke pÃ¥ udveje, St 13. — 13) medium, ef einhverr hyggsk at skorða, tænker pÃ¥ at ville, har i sinde at, LU 92, púkans slægð hugðisk at blekkja LU 45. — 14) part. aet. hyggj-andi, tænkende, betænksom, seggir h., de fornuftige mennesker (ironisk), Harkv 11, — part. pass. hugat, tænkt, alvorlig tænkt, mæla hugat, tale fortrolig og ærlig, Grip 10, Gudr II 20, rœða h-at mÃ¥l of e-t, sige sin ærlige mening om noget, HolmgB 7, h-at mælik bar Hfl 18, hugðu fegri, skannere end tænkt, Likn 41; jfr hugaðr. Jfr fulk

hyggjaðr, adj, forsynet med hyggja af en vis art, hvat ek væra h-juð Gudr II 17, men teksten er her utvivlsomt stærkt forvansket, og et sådant adj. helt usikkert.

hyggjandi, /, fornuft, klogskab, hræs-inn at h. Håvm 6, hafa h. Hamd 27, fyr h., / stedet for klogskab, Rv 14, af h. Sigsk 51. Jfr hyggindi.

hyggjubragð, n, omtrent = /. hyggja, s. d., Gd& 8.

hyggjugegn, adj, rettere i to ord, se l. hyggja Jorns 43.

hyggjuhvass, adj, skarpsindig, Gdfi 14. 65.

hyggjustórr, adj, tænksom, klog, Hjálmþ IV 4.

hylbauti, m, blandt skibsnavne, Pul IV

2  3, (eg/, 'som slÃ¥r bølgedybet').

hylda, (-da, -dr), skære kødet (af døde dyr), flænse (af hold), h. hval knífi ÓI helg 6; også om mennesker (rent undtagelsesvis i et grønlandsk digt), hyldið (Hogna) með knífi Am 59.

i. hylja Sindr 1 se hylr.

2. hylja, (hulða, huliðr Og huldr), 1) hylle, dække, tilhylle, h. axla limu hring-