hyl

304

hytt"

um Ht 2, valr varð at h. heiði ÞjódA l, 7, valr nam voll at h. Hskv 3, 1, h. brunna Merl I 8, h. bjóð, dække bord, Rþ 31, h. duk, lægge mad (føde), sst.; huldr heyvi, tildækket med hø, med hø udbredt over sig, om Kristus, LU 35; figurligt, h. hjalmsetr, tildække sit hoved, d. v. s. skjule sig (— fara hulðu hofði), ÞjódA 3, 1; med of: varaði at h. of hrør fylkis, hun frarådede at tildække, rådede til at afdække, Oudr I 12, h. of nafn, skjule sit navn, Hårb 10. 11; skjule, dølge, h. harm Eg Lv 10, h. gríðar skap GSúrs 4. — 2) iføre en noget (så at det oprindelige skjules), goð réð at h. goðdóm vejrum manndómi Has 18, jfr h-jask blóði Máríu, om Kristus i moderlivet, LU 31; h. i krapti, tildække, overgyde med kraft, Mey 2. — 3) part., fara af huldu, holdes hemmeligt, skjult, LU 39, hafa á hulðu Hjalmars bana, skjule, gæmme for andre, Herv III 21, hulin fornyrði, skjulte gamle udtryk, uforståelige gamle ord, LU 98. — 4) dække i (med) jord, begrave, h. mik auri HolmgB 6, h. e-n hauðri Nkt 67, huliðr sandi ESk 6, 25, h. hpfuð Anon (XI) Lv 5, h. dauðan her Merl II 36, hræ h-jask foldu Merl I 7, lik hulit Merl 137, jfr hon (Geirvor, fjeldskredet) mun h. hausa Anon (X) I B 9.

hylli, /, hyldest, gunst, venskab, Óðins h. Qri 51, Ullar h. ok allra ,goða Qrt 42, til h. Steinn 3, 17, til h. Óðins, for at vinde, Hfr Lv 7, hafa h. Helga, Helges kærlighed, Hhund II 17, oðlask alla h. Þry 29, h. goðs Mark 1, 11, Merl II103, jfr Has 55, SnE II196, h. herstillis Bersi 2, Kolgr, h. foður ok móður Hsv 107, h. himinrikis Mdr 30, hornungr h., som går glip af, bliver berøvet ens kærlighed, Korm Lv 29, láta tilgøråir valda h. sinnar, lade sin gunst være afhængig af for-tjænester (jfr valda), ÞjódA 3, 26.

hyllir, m, som vinder gunst, h. lýðs, om Kristus, Mgr 10.

hylr, m, (hyljar) fordybning i en sø eller elv, Pul IV u 3; GSúrs 5 er urigtig v. /., hrafnvins hylir, blodpøle, Sindr 1.

hylríð, Þdr 11, uforståeligt.

hyltingr, m, slange (egl. '■som opholder sig i holt'), h-a vollr, guld, dets poll, kvinde, Korm Lv 10; iøvrigt beror ordet på gisning, hds. har hyll-. Med hensyn til ordet jfr holtskriði.

Hymir, m, jætte, især den, som er hovedpersonen i Hymiskvida (formen er sikker, men betydningen uvis, med húm har ordet intet at göre), Hym 5 o. s. v.; Pul IV b 2, H-is meyjar, jættemøer, Lok 34, áttrunnr H-is Haustl 9, H-is hausreytir (s. d.), ravnen, Harkv 2. Jfr Hellquist, Arkiv XVIII, 365.

Hyndla, /, jættekvinde, hovedpersonen i Hyndluljód (egl. 'den lille tæve'), Hyndl 1 o. s. v.

hyr-Baldr, m, 'ild-Baldef, skjalda h., skjoldildens, sværdets, Balder, kriger, Rst 25 (V. 1. hnig-).

hyrbirki, n, vistnok fejl for hrauðbirki, s. d.

hyrbíðandi, m, Hid-modtager, -erhvær-ver\ humra bings, søens, hyrr, guld, dets bíðendr, mænd, EQils 3, 13.

hyrbjóðr, m, Hid-tilbyder', hyrr Alda garðs, guld, dets byder, mand, Kolb 1, 5.

hyrboði, m, Hidbebuder', v. 1. til hjor-gœðir (hríðar), 5. d.

hyrbord, n, 'ild-bræt', h. (rettelse for hræ-) ritar, ritar hyrr, sværd, dets borð, skjold, Evids 1.

hyrbrigdir, m, Hid-svinger', gunnar ræfrs hyrr, skjoldets ild, sværd, dets 'svinger', kriger, Hast 4.

hyrbrjótr, m, Hid-bryder', h. hranna, bølgeildens, guldets, bryder, (gavmild) mand, PI 47, Anon (XII) C 13, geima h., d. s., men rettere hyrbroti, Ingj 2, 2, hauka strætis, armens, h., d. s., Hl 41 a.

hyrbroti se foregående.

hyrdraugr, m, Hid-Stav', h-ar fornbauga heslis, armens ild, guld, dets stave, mænd, Åsgr.

hyrfeldr, adj, ild-fældet, ødelagt ved ild, PjódA 1, 20.

hyrflœðr, /, Hid-flod', h-ar hreytir — hreytir flœðar hyrjar, flod-ildens, guldets, kaster, uddeler1, mand, EQils 3, 6; i verset findes også hringa, hvis dette er rigtigt (hvad det næppe er, hringum er vel det rigtige), må hyrfloeðar — flœðar hyr- være = gull- og sammen med hringa = gullhringa.

hyrfors, m, Hid-fos', skreytir h. = fors hyrskreytir, som pryder sig med fos-ilden, guldet, EQils 3, 16.

hyrgeymir, m, Hld-gemmer\ haukborðs hyrr, armens ild, guld, dettes besidder, mand, PI 27.

hyrgildandi, m, 'som giver ilden værd', járnsveims (kampens) hyrr, sværdet, dets g., kriger, Sturl 6, 3.

hyrgildir, m, s. s. foregående, hrafnvins (blodets) h., kriger, PI 49.

hyr-Grund, /, Hid-jord', hauka klifs hyrr, armens ild, guld, dettes Grund, kvinde, PI 55.

hyrketill, m, 'ild-keder, 'arneildens keder, hus, h-s staf nar, husgavlene, disses Gnóð (skib), må betegne 'lejet', et enkelt sængested i huset, Korm Lv 41.

hyrlestir, m, Hid-beskadiger", hríðar h., kriger (hríðar, kampens, hyrr, sværd) Bbreidv 2, (jfr hríð), bóru h., gavmild mand (bpru hyrr, guld), Qrettis 16.

hyrlundr, m, Hid-træ', h. (ved rettelse) styrjar, kriger, (styrjar hyrr, sværd), Svarfd 8, h. herleiks, sværdets træ, kriger, PI 16.

hyrmeiðr, m, Hid-træ', hafstéttar, havstiens, havets, hyrr, guld, dets 'træer', mænd, Gyd l.

hyrmildr, adj, Hld-gavmild', ósa h., gavmild på guld (ósa hyrr, 'elvens ild'), Anon (XII) B 14.

hyrna, /, 1) næb (af horn, 'det hor-