hyrn

305

hæð

nede'?), of h-u þerði, af torrede sit næb, Harkv 4, hvis ikke h. her betyder 'klippe-hjörne', klippepynt. — 2) navn på øksen (efter spydbladets 'hjörne'), Pul IV m, men teksten er ikke helt uforvansket, og der bör vist læses járnsparða. Jfr arg-, jarð-.

Hyrningr, m, nordmand (omkring 1000), PKolb 3, 5, Rst 21.

hyr-Njprðr, m, 'ild-Njord¹, hóps, søens, h., mand, Rst 35, h. fleystéttar (havets), d. s., Hl 27 a.

hyrr, m, (-jar og -s), ild, Pul IV pp 2, ljóss h. brann Nj (XII) 2, h. es á sveimun Herv II 5, hyr sék brinna Hyndl 49, h. gerði þá kyrra Am 6, 8, flýja hvárki hyr né malm Am 2, 17, bjóða þara rauðum hyr, om en saltbrænder, Anon (XI) Lv 9, h-jar ljómi, ildens flammeglans, Am 2, 12, h-jar leistar, ildens fødder (Jfr sammenhængen), Yt 27; — / uklar og uforståelig sammenhæng findes h-jar Audun 2, h-jar baugr(?) Haustl 14, og forvansket (for hyggju?) Korm Lv 4. — I kenninger, for guld: hyrjar hrannbrjótr, for hrann-hyrjar, bølgeildens, guldets, bryder, mand, EgAd 1, flóðs h. Styrkárr, h. vága SnE II 230, hyrs lá-reiðir for láhyrs, guldets, reiðir, Tindr 1, 8, má-grundar h. (ved rettelse) QSúrs 22, blá-foldar skafla h. QSúrs 20; geirs eyrar, armens, h. (ved rettelse) Korm Lv 15, h. haukláðs PI 44, h. haukstrandar OSvert 9, h. handa EQils 1, 27, — for sværd: h. Þundar Gunnl Lv 7, Vell 20, h. hjaldrs Ht 50, hjalma h. Ht 58, h. geirnets (skjoldets) QOdds 1, hjorlautar h. Vell 31, h. hrafnvins (blodets) Hfr Lv 12, — for solen: heiðs hyrjar (solens) tjold, himlen, Has .14. — h. ástar, kærligheds ild, Pet 3; urigtig for hverr, Yt 30. — Blandt sværdnavne, Pul IV 18. Jfr flóð-, lauð-, sund-.

hyrrjóðandi, m, Hid-rødner", hildar hyrr, sværdet, dets rjóðandi, kriger, Ólsv 5.

Hyrrokkin, /, Jættekvinde, især kendt fra myten om Balders bålfærd, (egl. hyr-hrokkin, 'den ved, af, ilden rynkede'), Pul IV c 2, H. dó fyrri Pdis 1, 2.

hyrrunnr, m, 'ild-trœ', gunnar h., kampildens, sværdets, træ, kriger, HolmgB 6.

hyrsendir, m, 'tid-sender, -uddeler', huna h., gavmild mand (jfr 2. húnn), Sigv 12, 16, vágs h., d. s., Rdr 19.

hyrsenna, /, 'ild-strid¹, hildar h.₍ sværd-strid, kamp, urigtig v. 1. Pmáhl 9.

hyrskerdandi, m, 'ild-ødelægger', arms h., gavmild mand (arms hyrr = guld), Leid 9.

hyrskerðir, m, s. s. foregående, Hropts h., sværdets bryder, kriger, Pmåhl 9.

hyrsløngvir, m, 'ild-udslynger', hvalran ns h., gulduddeler, gavmild mand, PI 3.

hyrstríðir, m, 'ild-bekriger', lægis h., som bekriger guldet, gavmild mand, Ód 14.

hyrsveigir, m, 'ild-bójer', som böjer

'ild' til siden, svinger den, skjaldar hríðar h., sværdets svinger, kriger, Dagst, hafs h., som böjer, uddeler, guldet, gavmild mand, G Odds l.

hyrtælandi, m, 'ild-besnærer, -ødelægger', heiðis gatna (armens) hyrr, guld, dets tælandi, gavmild mand, Sigv 13, 14, fjarðar h., d. s., GGalt 1.

Hyrvi se Hprfi.

hyr-Þróttr, m, 'ild-Odin', odda pings (kampens) hyrr, sværd, dets Odin, kriger, PI 48, hjaldrserks (brynjens) h., d. s., PI 40.

hyrbpll, /, 'ild-fyrr', hafs h., kvinde (hafs hyrr, guld), Kolb 1, 4.

hý, n, tyndt, kort, uldagtigt hår (på hovedet), stóð hnakka hý Anon (XII) B 12.

hýða, (-dda, -ddr), hudstryge, piske, kun i gåden om væven, Heidr 36, hýddi merr, hvor det tilsyneladende har en ob-skön betydning; Fritzners tiltalende formodning er næppe nødvendig.

hýjafn urigtigt for hufjafn, s. d.

hýndr, egl. part. til et hýna (af húnn, mastetop), hýnd segl, sejl hejste til toppen, PjódA 1, 4, hýnd rif Valg 6.

hýnótt, /, findes kun Ski 42, an sjá holf h.; betydningen er ganske usikker. Rimeligst var det i förste led at se et ord, der betød 'vænten, vœntetid'. Jfr Kock Zs. f. d. alt. 40, 197 ff, Arkiv XIV, 270.

hýrliga, adv, venligt, blidt, Mgr 18.

hýrlundaðr, adj, venlig, munter af sind, Hjálmþ IV l, hvor dog en kortere form hýrlundr (i fem.) synes at være den rigtige.

hýrmæltr, adj, venligt talende, om en kvinde, Leiknir.

hýróg, n, strid mellem husjolkene (tyendet), holl (tekr) við h-i, hallen (huset) tager imod (gemmer den indre) husstrid, splid, d. v. s. den indre splid bör(P) ikke komme udenfor huset, Håvm 137. Dette er den sandsynligste forklaring af sætningen. Mulig er dog tanken deri den samme som i talemåden: „hustrætte varer ej længe".

hýrr, adj, glad, venlig, esa så h., es ór holti ferr Vpl 16, hýr mær, om jomjru Maria, Likn 18, h. hplða stýrir, om Gudmund bisp, EQils 1, 31. — Vistnok egennavn på en sal Fj 32 (næppe Hyrr). Jfr sjald-.

hýski, n, husstand, familje (forældre -f börn), harmvesalt h. Valg 8; h. hjprrunna, det menneskelige samfund, Hard 14.

hýsnoppa, /, egl. 'dun-trut', kvinde med dun på læben, Hjálmþ III 7.

hæð,/, (-ar; -ir), 1) hojde, h-ar fullr, hof, Gd 70, á h. (acc.), i höjden, opad, Pul IV ff, h. himna Mdr 4; yfir himna h-ir LU 67, h. hafnar ljósa, 'havnens (j: havets) lys', guldets, h. (= Jprð), kvinde, Katr 35. — 2) hojhed, h. stols vex, ærkebispesædets höjhed, værdighed, anseelse, vokser, ESk 6, 9.

20