hpð
308
hyt
Hjðr, m, en af aserne (oprl. = 'krigeren', kampgaden), som Balders banemand Vsp 32, Bdr 9. 10, kommer tilbage fra Hel Vsp 62; Pul IV e (Odins sön), g. — / kenninger, for krigere, H. brynju Eg Lv 12, H. hjalmgrands Hfr Lv 17 (ved rettelse for halr), H. viga Finng., (ligeledes for horðr), H: heinlands Hallv 4.
hpfða, (-aða, -aðr), smedde hoved på et söm, Hrólfs 6.
Hpfði, m, gård (nordlige Island), Hallst.
hpfðingi, m, høvding, fyrste, Pul IV j 4, PjóöA 2, 1, Blakkr 1, 1, h. liðs PJóöA 3, 4, h. lýðs Pl 43, h. drengja Jorns 8, jfr 6. 9. 20. 21, h. engla ok manna, gud, LU 28, h. snóta, jomfru Maria, Has 61, þingrÃkir h-jar Kali. Jfr lands-.
hpfgi, m, døsighed, blund, h. rann á LU 12.
1. hpfn, /, havn, Halli 1, taka h. Frp I 21, sinna til h-ar Sigy 13, 23, halda til h-ar Eg Lv 1, fyr h. Ólhelg 7, fjarri h-um Rst 14, hrein h. Sturl 5, 5, skoða h-ir H Hj 26; sø i alm., EQils 3, 19; lifs h., (det evige) livs havn, Likn 33. — hafnar hestr Ragn X 2 kan ikke være rigtigt, kenningen kan kun betyde 'skib', medens der åbenbart kræves en kenning for 'ulv' (f. eks. hplu hestr); h-ar fýri, guld, EQils 2, 8, h-ar ljós, d. s., Katr 35; h-ar EQils 2, 13 er uden tvivl fejl for hyrjar.
2. hpfn, /, ejendom, besiddelse, deila h. Sigsk 36. Jfr munns-.
3. hpfn, /, = skipshpfn, skibsmandskab, varðat hronnum h. pingloga Hhund I 29.
4. hpin, /, = yfirhpfn, kappe, h-ar Jprð, kvinde, Qunnl Lv 7. Jfr yfir-.
hpfuð, n, (biform haufuð findes rimbestemt én gang, Bragi, Rdr 13; i sammensætninger altid hofuð-, når det kan bestemmes ved rim, og vist f. eks. i en linje som Randvés hpfuðniðja, Bragi, ikke Randvis haufuð-, jfr dog hofuðniðjar) — 1) hoved, det menneskelige hoved, h. ok hendr POisl 5, Sigsk 23, Sigrdr 34, skera, stinga (augu) ór hpfði ESk 6, 37. 59, kemba h. Vsp 33, Bdr 11, hpggva h. af halsi Ski 23, vas á brott h. Hhund II 27, typpa of h. Pry 16. 19, veðja hofði Vafþr 19, hofði skemri Fáfn 34. 38, halda hofði við e-m, have fortrolig samtale med en (ved helt at læne sit hoved til ham), Oddrgr 22, hnepta h-ðum à felda, stikke hovederne (som tegn på vrede, indeklemt sorg el. lign.) i skindkapperne, Sigv 11, 12, bera h. hæra, løfte hovedet (til tegn på glæde), Sigv 7, 8, stinga h-ðum à kjol, lægge sig med hovedet nedad i kølen, Harkv 10, skaka h-in LU 53, færa e-m h. sitt Sigv 13, 15, gefa e-m h. sitt, give en livet, ESk 8, 1, leysa h. sitt, løskøbe sit liv, Reg 1. 6; kylfa gpr til h-s Pskúm, hætta hofði til Håvm 106, tunga es h-s bani Havm 73; Mims h. Vsp 46, Sigrdr 14; kaupa saman h-um, kappes om livet,
kæmpe pÃ¥ livet(P), Sigv 5, 4, of h-ðum Sindr 6, at hofði, pÃ¥ hovedet, hovedkuls, Rdr 4, men 'ved hovedet', (her plur. f sing. som oftere; jfr MOIsen i Festskr. til Torp s. 121) Sigsk 67, Sigv 12, 18, drepa hpfði i ætt Sturl 4, 1, Ã