hof

309

hpgg

der går omkring (hestens) hoved (fetill = bånd), h. hnakkmars Yt 11.

hpfuðfremstr, adj. superl, allerypperst, h. jpfurr, omkvæd i Sigv 10 (9, 6); mulig er det rettere at henføre hofuð (ved tmesis) til jofurr, hpfuðjpfurr, hovedkonge.

hpfuðfpgnuðr (-fagnaðr), m, hovedglæde, h-fagnaðir fimm, jomfru Marias glæder, Mgr 42.

hofuðgnípa, /, den af hovedet dannede (hovedet udgörende) gnípa (höj, egl. 'fjœldtinde'), hovedet som legemets øverste del, hjoggum hjalma með h-utn Gautr II 11.

hpfuðgull, n, 'hovedguld', gulddiadem, guldbånd om hovedet, h-s Fulla, kvinde, Anon (XII) C 29.

hpfuðhvessingr, m, navn på sværd ('som er hvas mod hovedet' eller 'hovedhvas, meget hvas'?), Pul IV l 5.

hpfuðjofurr se hpfuðfremstr.

hpfuðkastafi, m, 'hovedkastel', hovedborg, h. prenningar, treenighedens hovedborg, jomfru Maria, Mdr 1.

hpfuðkirkja, /, hovedkirke, virki skrýdd-ar h-jur Mark 1, 25; Nkt 53, Oddi 5, BGils 1, 16; om Skalholts domkirke SnB

II 196.

Hofuðlausn, /, (Egils) Hovedløsning, Arbj 8.

hpfudmeistari, m, hovedmester, h. á hvers kyns listir, om jomfru Maria, Od 3.

hpfuðmerki, n, hoved-mærke, hovedvidnesbyrd, h. verka Leid 36.

hpfuðmusteri, n, hovedtempel, h. lasta læknis (Kristi), jomfru Maria, Mdr 14, h. hildings himins birti, d. s., Has 60.

hofuðniðjar, m. pi, hovedætlinge (Gudruns betegnelse af hendes brødre, her synes formen haufuð- at kræves), Gudr

III  5; rann Randvés h-ja, Jörmunrekks hal, (her er pi. brugt om den enkelte), Rdr 3.

hpfuðsár, n, sår i hovedet, bára h-a, blodet fra sår i hovedet, Sturl 3, 9.

hpfuðsbani se hpfuð.

hpfuðskald, n, hoved-skjald, peir es firår hétu h-skpld ESk 6, 12; Oddi 4.

hpfuðskeina, /, sår i hovedet, Qrettis 35.

hpfuðskepna, /, 'hovedskabning', et af de fire elementer, Sturl 4, 6.

hpfudskjpldungr, m, hovedkonge ( = þjóðkonungr), om danske konger (Sven Estridsens sönner), Mark 1, 11; Pul IV hh 3.

hpfuðskrípamadr, m, hovedgögler, h-s pipa SnE II 198.

hpfudsmaðr, m, = hpfðingi, 'hovedmand', anfører, fyrste, om Sidu-Halls sönner, tsldr 22, om paven (og kardinalerne) ESk 6, 65, om en konge, Gisl 1, 14, Sturl 4, 16; om Sturla Sigvatsson, ÞormÓl 1, 1, om Sæmund, Nkt 80.

hpfuðstaðr, m, 'hoved-stad, -borg', om jomfru Maria (efter undfangelsen), su bjó hæstum jpfri h-ð Mdr 2.

hpfuðstafn, m, 'hoved-stavn', forhoved, næb, gnúði hrafni á h-i Hfl 11.'

hgfuðsverðir, m. pi, egl. 'hovedhud med håret, standa e-m of h-svprðum, volde ens død, PKolb Lv 9 (forvansket til -snauðum).

hpfuðsynd, /, hovedsynd, Mv III 18.

hpfuðverkr, m, hovedværk, hovedsmær-ter, Gdfi 7.

hpfuðvíti, n, hovedstraf, hård afstraffelse, skapa e-m h. GOdds 3 (v. 1. hofugt viti).

hpfuðvprðr, m, hoved-vagt, ens personlige vagt, halda e-m h-ð Ólsv 5.

hpfuðþvóttr, m, hovedtvæt, hovedbad, Vigl 9.

hpfugligr, adj, tung, tyngende, h. ekki, trykkende sorg, St 2.

hpfugr, adj, 1) tung, vægtig, h. malmr Sigv 13, 16, h. auðr Mark 1, 30, h. hallr, hofgahallr, om møllestenen, Orott 12. 23, h. megindrpttr, om midgårdsormen, Húsdr 3. — 2) tung, trykkende, h-gar hlýra skúrir, tårerne, PBrún 2, h-gar nauðir, båndene, Vol 11, h-ug sótt Merl I 6, h-ugt sår Likn 20, h-ugt erfiði Hsv 93, h-ugt es at heyra Merl I 55, h-ugt ráð, slemt forehavende, Grettls 8, h-t viti (v. 1. til hpfuðvíti) GOdds 3. Jfr jafn-, vin-.

hpfundr, m, ophavsmand, dommer, hrosta h. (rettelse for hilmir), øllets brygger, Ægir, St 19; h. aldar, mændenes dommer, fyrste, Ht 37. Jfr sigr-.

hogg, n, hug, slag, keyra hprðum h-um Gudr 110, stæra hogg hart (adv) Jorns 26, h-um rammr Jorns 25, h. af hamri, h. hamars Hårb 47, Pry 32, á mæki [skal orka til] h-s Håvm 82, mækis h. Korm Lv 64, bíða h-s Haustl 17, hljóta stinn h. Korm Lv 54, hpggva e-m h. Sjórs 3, egg brast i h-vi Hl 38 a. Jfr bana-, hals-, læmingja-, skýli-, stór-, strand-.

hpggfáðr, m, blandt 'dele på sværdet', Pul IV 112 (skr. haug; vistnok sammensat af hogg og fáðr 'hug-poleret'?; v. 1. -staðr).

hpggormr, m, 1) hugorm, Merl I 46, Bós 4, om djævelen, ljótt heiti h-s Gd 2, h-s gróðr Gd$ 9. — 2) som kenning, 'huggets orm', sværd, herði-Þundr h-a, kriger, Nj (XII) 5.

hpggrammr, adj, stærk i (ved) hug, som giver kraftige hug (jfr hpggum rammr), Jorns 34.

hpggstaðr se hpggfáðr.

hpggusárr, adj, såret ved hug, med hugsår, GSvert 4.

hpggva, (hjó, hjoggum, hpggvinn), hugge, slå, h. e-m hpgg Sjórs 3, h. stort, give store hug, ísldr 26, h. skarð i skildi TorfE 5, jfr Evids 7, h. glugga á borði Pskakk 1, h. i skjpld Harkv 21, h. hpfuð af e-m Ski 23, h. fót af e-m Eg Lv 32, hpggnar hendr sem fætr Rdr 4, h. við í vindi Håvm 82, h. tog undan Am 73, h. belg, hugge huller i, Pjsk Lv 1, h. hjalma Am 52, hpggvinn skjpldr Qrv VII