hpgg                                                          310                                                          hPnd

5, hjósk Hildar ský ESk 7, 7, h. bu, nedhugge, Sigv 11, 11, h. bráðir (hrafni) HolmgB 11, h. sverði Grip 15, Qrott 6, es hjók greipum Korm Lv 28, h. i gogn Sigv 12, 17, h. með hjorvi Krm 1 o. S. v., h. sundr baug Rþ 38; h. e-n, såre eller slå ihjæl, HHj 17, Gudr II 7, Am 39. 51. 61, Jorns 42, Hfr 2, 5. 9, ÞHjalt 1, h. mína goðvefjar Hlín Þmáhl 9, h. sundr Sigurð Brot 7, h. borðum í grås, segne dræbt til jorden, ísldr 12, h. skeggi niðr, d. s., Tindr 1, 6, h. ut, ved hug, slag, at danne hulheder (bølgedale), Eg Lv 23, h. galga, med hug at tildanne, Am 39. Medium, kæmpe med, såre, fælde hinanden, Vafpr 40. 41, Gráf 10, Hl 21 a, herr hjósk Hl 35 a, jfr h-ask orðum á (hvor den rigtige læsemåde måske er ljúgask) Reg3, h-ask til skeggj-um, spøgefuldt om at 'stikke hovederne sammen', Grett 2,9; þótt verðak hoggvinn Hfr Lv 19, hpggvinn gunnbings heggr Hfr 3, 6, hpggvin hræ Skall 1, hoggvinn hauss, Pflekk, hoggvin lýða ferð EGils 2, 15; — hoggvit goll, afhuggede guldringe, Steinn

3,  17; — hreggi hoggvin, pisket af snestormen, Pdr 6.

hogna se hagna.

Hpgni, m, navn på forskellige sagnpersoner, 1) H. Gjukason Hyndl 27, Grip 37 o. s. v. i heltedigtene. — 2) Sigruns fader, Hhund I 17. 52. «56, // 13. 17. 18. 26. 44. 48. — 3) ukendte, Hhund II 4 og (en anden) Oddrgr 8, samt H-a hrør Yt 26. — 4) søkonge, Hilds fader, Pul II

4,  IV a 3, Rdr 10, H-a lið Styrkárr; H-a mær, Hild, Hdl 9 (jfr viðr), Rdr 2 (jfr hjól), Ht 49 (jfr tjald), H-a man, d. s., Sturl 4, 25 (jfr hlýrn). — / kenninger, for kamp: H-a skúrir Vell 35, H-a hregg Vigf 1, H-a él PKolb Lv 7, — for skjold: H-a hurð Lids 7, Mberf 3, H-a vé PmÃ¥hl 13, — for hjælm: H-a hufa Pstf 2, 3, — for brynje: H-a váðir Hfr 1, 7, H-a væðr Arn 3, 14, H-a kufl Krm 10, — for havet: H-a sjot, Högnes bænk, Merl I 31. — 5) H., Gunnars sön, Nj (XII) 1.

Hpgstari, m, dværg, Pul IV ii 5, jfr Hugstari.

hpguðr, m, sværd, Pul IV l 1.

hpldborinn, adj, af de höjere bønders, holdernes, slægt, Hyndl 11. 16.

hpldr, m, (-s; -ar), fuldgyldig fri (odels-) bonde, (jfr holðar: búendr . . . gildir af ættum ok réttum fullum, SnE I 456, og så er h., er hann hefir óðal at erfðum tekit Gul 458; — uagtet den hyppige skrivemåde haulðr má holðr være den rette og ægte form, rimbestemt ESk 6, 4 fjolði : holða; hvis ordet er nærbeslægtet eller endogså identisk med halr, er vokalen o så meget sikrere; jfr Noreen3 s. 349, hvorefter holða, holðum udelukkende skulde være gen. og dat. af halr, medens halir skulde være nydannelse), h-ða barmi, Hildr, hugfyldir holðar Gldr 7, hlaðnir vóru h-a Harkv 8, gpfugir h-ar Eirm 2, á holdi h-s Korm Lv 23 (hvor

dog betydn. 'mand' kan antages); vistnok også i kenninger for 'høvding' som, h-a reifir Hfr Lv 8, h-a vinr Pfagr 10. — løvrigt findes h. utallige gange i betydn. 'mand' i alm., hvilket vel også er ordets egenlige betydning, jfr Pul IV j 2, som f eks. TorfE 5, Vell 11, Hfr 2, 2, Arbj 7, h-a morð Vell 21, Håvm 42, Brot 15, Gudr II28, HHj 12, Sigsk 12, Oddrgr 19, h-ar at Herjafoðrs Vsp 43, h-a synir Håvm 94, Fáfn 19, Fj 40; fyr h-i {— mér) Sigv 5, 2, fyr h-um (= mér) HolmgB 7. — Som egennavn (sluttende sig til den for-ste betydning) Rp 24. — havlba Hhund I 54 er vist fejl for hólu '(s. d.), Hókr 1 fejl for hildar. Jfr Aarbb. 1866 s. 264.

Hplgi, m, sagnperson (Hålogalands eponym), H-a (v. 1. holða) ætt Harkv 14; haugbok H-a, guld, Skúli 1, 4 (jfr SnE 1400). — Holga brúðr (ét ord?), Torgerd (hans hustru), Jorns 32, Pul IV c 2. Jfr GStorm, Arkiv II 128 ff

hplkn, n, stenet grund (klippeflade), h. butu Hym 24; orðinn sem h. Gd$ 3.

Hplkvir, m, Högnes hest, Pul II 4, IV rr 3, h. hvílbeðjar, sœng, Akv 30. Jfr borð-, golf-.

1.  hpll, /, hal, sal, hus, om Odins hjem (Valhal), Vsp 21, HÃ¥vm 109. 111, Gri 25. 26, Eirm 8, Hak 14, Krm 25. 29, om Ægirs hal, Lok 3. 4. 6 o. s. v., om jætters bolig, Ski 30, Vafpr 6. 7. 19, Hym 7, Pdr 18, om en konges eller høvdings hal, Vpl 33, Rp 39. 48, Sigsk 69, Gudr III 2, Akv 1. 41, om Afi og Ammas hjem, Rp 14, om Borgnys hjem, Oddrgr 3; om hus, gÃ¥rd i alm., h-ir þurru Arn 5, 16, h-ir loga, Atli, h-ir fellu Sturl 3, 11, jfr Mark 1, 22, varða h-ir Arn 2, 12; om en islandsk gÃ¥rd, hvat merkir nú h. Korm Lv 15; — om en gravhoj, fyr h-ar dyrr Herv III 13. — I kenninger, for klippe (huler): gallópnis h. Pdr 3, — for himlen (himmerig): veðrs h. ESk 6, 2, h. solar Rst 10 o. s. v., h. stjornu Mgr 16, dags h. Leid 15. 45, h. foldar Hafg2, h. fjalla PKolb 3, 5, h. Krists ESk 6, 11, allsráðandi Å“ztrar h-ar ESk 6, 5, h. goðs ESk 6, 7, heims h. Leid 21, lifs h. Likn 31, — for jomfru Maria: h. himna dróttins Gdfi 57, h. miskunnar dróttins Mdr 8, h. heilags anda LU 90, — for pavens bolig: h-ir Péttars Gdfi 36, — for brystet: h. hjarta sals Nikdr 2, — for havet: h. hæings Nkt 4, — for ild: h-ar gandr Sturl 3, 10, h-ar lifgalli Sturl 5, 11, bani h-ar Arn 3, 8. Jfr él-, gollor-, regn-, sól-, Val-, veðr-, bys-.

2.   Hpll, /, elvenavn, Gri 27, (egl. f. af hallr, 'den hældende').

hpllfara, /, elvenavn, Pul IV v 2 (næppe to navne; 'som farer hældende' ned ad stejlt landskab).

homlungr, m, et slags fartöj (af hamla), Pul IV z 2.

hond, /, (-ar, hendr), hånd, arm (hvilken betydning, der hvert sted foreligger, må om muligt afgöres efter sammen-