hond

311

h₉rg

hængen, men undertiden er det næsten umuligt med bestemthed at skælne mellem de to betydninger; en yngre form hånd findes Vitn 8), 1) hånd, Pul IV öö, h-ar bak Sigrdr 7, þváa hendr Vsp 33, Bdr 11, hondum, hendr sláa Qudr I 1, II 11, Sigsk 25. 29, hendr sviðnuðu Qudr III 11, helfus h. Akv 41, hendr úrsvalar Hhund II 44, h. en hoegri Vsp 5, Lok 38. 39. 61, hendr (loddu) við enda Haustl 7, hafa i hendi Ski 23. 25, Hhund II 22, bera i hendi Lok 14, liggja i hendi Akv 21, í hvára h. ÞGísl 11, ór siklings hendi, udaf (— i) fyrstens hånd, Hák 5, men ór konungs hendi, udaf, Sigsk 22, vega ór hendi sér VGl 8, Hrólfs ór hendi TorfE 1, h. Óláfs ESk 6, 61, h. Várar (s. d.) Pry 30, h. í (blóði), blodig, OSúrs 27, kljufa at hondum HolmgB 2, leggja hendr at, á, e-m HfrLv 14, Brot4, taka i hånd e-m Vitn 8, h. verðr fús á venju Nj 24, bregðr h. á venju Ht 26, trauð verðr h. af venju Has 42, fullar hendr, håndfulde, Gyd 3, sækja heim h. e-s, komme (tilbage) til en, besøge en, Sigv 13, 30, Hhund II14, halda hendi of e-m, beskytte en, PKolb 3, 7 (jfr Hafg 2), drepa hendi við e-m, støde en bort, Eskål Lv 2, festa hendr, gribe stærkt fat, Am 49, neyta handa, bruge sine hænders hele kraft, PGisl 6, snuask R(jn or hendi, vride sig ud af Rans hånd, befri sig for skibbrud, Hhund 130, sendask framm af guðdóms hendi LU 22. —

2)  arm, hendr sem fætr Rdr 4, hofuð ok hendr PGisl 5, Sigsk 23, Sigrdr 34, stytta h. í hófi Sigv 11, 13, i hondum e-s, / ens arme, Hfr Lv 19, á hvárri tveggja hendi Sigv 11, 16, und hendi, under armen, Vafpr 33, Rst 28, handar væni i hvern heðin Hávm 73, holdgróin h. Hamd 13, fljúga, losna af hendi Gudr II 41. 42; hendr hergauts, krigers (kraftige) arme, St 11, handar vaf, armring, Sindr 6, handar girði, d. s., Korm Lv 60, handa hrapmunnar, de gribende hænder, Pdr 17. handa hnigreyr, sværd, PmÃ¥hl 4. —

3)  / forskellige fraser, især med præpositioner, verja hendr sinar, forsvare sin egen person, Akv 19; taka himin hondum Sigv 11, 6; — med af: bera mærð af hendi, afslutte (digtningen eller fremsigelsen af) et digt, Husdr 12, fella fÃ¥r af hondum e-s, befri en for ulykke, Oddrgr 9, harmr tóksk af hondum PI 38, reka af hondum Eg Lv 19, gjalda af hondum Anon (XII) B 6; — med at: bera e-m bjór at hendi Hyndl 49, dánar dÅ“gn sent at hendi Sigv 12, 26, koma at hendi, hondum Yt 26, Hhund 141, FÃ¥fn 31, Jorns 14, Hsv 93 (i egenlig betydning derimod Hym 29); — med á: 1) med acc: standa á hoegri h., til hójre side, Sigv 12, 22, fellr á hendr mér elli Eyv Lv 10, ganga á h. e-m Am 99, Mark 1, 21 (jfr Rst 8), mæla hart á hendr e-m, anklage en, Ólhv 2, 2, fara með her á hendr e-m Sigv 10, 4; — 2) med dativ, standa á hendi, modstÃ¥ en, undertrykke en, St 19, vesa e-m á

hendi, være i ens tjæneste, PI 35, binda harm á hendi e-m Jorns 3; — med fyr: 1) med acc., fyr h., på ens vegne, Rdr 11; — 2) med dativ, eiga, vesa fyr hondum, have noget i vænte, være forestående, Grip 26. 36, Sigv 3, 13, Has 38, Vigf 2; — med i: koma i hendr e-m Am 56; — med með: hafa með hondum, have mellem hænder, Merl II 81; — med til: til hoegri handar, til höjre side, LU 68, bua e-m til h-a Bersi 1, 3, sækja e-m til handa, stramme sammen til en, Arn 2, 5, leggja til handa Sigv 13, 20, til handa e-m, for (til bedste, gavn for), Grip 35. 36, Gróg 9, VGl 8 (v. 1. landa), Gd 11; til allra handa, til alle sider, for alle, Mey 23; i hpndum v. /. /// bondum, Haustl 7. — 4) / ken-ninger, for guld (jfr SnE I 336): handar grjót Porm 1, 13, handar sker Korm Lv 26. 50, handar bål Korm Lv 40, jfr Bjhit

2,  1. Jfr fegins-, læknis-, trollendr. hpndla, (-aða, -aðr), behandle (egl. 'behandle noget med hÃ¥nden¹), h. hrør Gudr I 8, h. harðar trjónur Grott 18.

hpptbpnd se haptbond.

hprbeiði-Sif, /, 'nör-, lin-krævende Siv', kvinde, Korm Lv 7.

hpr-Bil, /, 'hör-, lin-Bil\ kvinde, G Súrs 36.

hprbrekka, /, 'hör-, lin-brink (land/, kvinde, Ulfr.

Hgrða-Knútr, m, Hardeknud, dansk konge, Sigv 11, 17.

Hprðaland, n, Hordland (vestlige Norge), Gautr II 4.

Hprðar, m. pi, beboerne af Hordland, H-a barmi (v. l. holða) Hildr; i betegnelser for en norsk konge, hyppigt, konungr H-a -Vell 13, H-a gramr ESk 6, 15, H-a dróttinn sst 21, Hfr 2, 4, Arn 2, 1, H-a hildingr Sturl 2, 1, H-a mildingr ESk 6, 39, H-a ræsir Bkrepp 1, H-a stillir Rst 34, H-a valdr Vell 26, H-a vinr Hfr 2, 1, Arn

3,   1, landvorðr H-a Eyv Lv 7; — H-a meyjar, hördske kvinder, Harkv 14; — H-a fold, Hordland, vorðr H-a foldar, Erling Skjalgsson, Sigv 7, 7; — barða H., jætter, Pdr 11.

hprdúkr, m, 'hör-, lin-dug', h-s Rindr, kvinde, Hfr Lv 27.

hgrfa, (-aða, -aðr), vige, h. fyrir, vige, trække sig tilbage for, ÞjóðA 4, 25.

hgrfit, /, 'hör-, lin-land (jord)', kvinde, Korm Lv 29.

hgrgbrjótr, m, nedbryder af (hedenske) helligdomme, om Olaf Tryggvason, Hfr 2, 3.

hor-Gefn, /, 'hor-, lin-Gevn\ kvinde, Fa/n 43, Korm Lv 52.

hpr-Gerðr, /, 'hör-, lin-Gerd', kvinde, Pmåhl 12, Grettis 8.

hprgr, m, (-s; -ar), gudehus, tempel (nærmere bestemt: 'gudinde-tempeV, ved en vistnok særlig norsk udvikling i betydningen, jfr F. Jonsson, Horgr / festskrift til Weinhold og Aarbb. for nord. Oldkh. 1909 s. 245 ff), hótimbraðr h., som Njords ejendom, Gri 16, hof ok h-ar,