hc>

314

hø

höjt og helligt, Sigv 11, 18. — 4) stærk, h-t róg, den voldsomme strid (kamp), Am 5, 20.

hómáni, m, 'höj' måne\ nadds h-a rodd, hvor hó- vistnok må henføres til rodd, nadds måna hprodd, skjoldets höje røst, kamptummelen, Sindr 6 (jfr Njorðr).

hpmerr, /, hajart (haabrand, Nord-gaard), Pul IV x 2.

Hómundr, m, H. heljarskinn, Bragi Lv 1, — sagnperson, Hålfs IX 1.

hpnaðra, /, 'hój slange', h. ráfiðris, rå-vingens, sejlets, hoje drage, drageskib, ESk 3, 2.

hgr, adj, (vokalens beskaffenhed kan ikke rimbestemmes), 1) hoj, som — fra jorden af — rager höjt op, om træer, h. baðmr, om Yggdrasilsasken, Vsp 19, h. meiðr Hhund I 5, h. viðr (viðir) Fj 23, HHj 28, h. hróðrbaðmr, om misteltenen, Bdr 9, jfr vollum hæri, hvis ikke hæri her hentyder til misteltenens vækst på andre træers stamme (sål. Bugge Studier I 47), Vsp 31, hótt grås Håvm 119, Qri 17, h. bongull SnH 2, 6 — om huse, borge, hptt rann Heljar Bdr 3, h. salr Håvm 152, tip" holl Oddrgr 3, Oudr II13, hó borg Oudr fl 36, Akv 14, Hamd 22, hótt ból Sigv 1, 10, — om f/ælde, hótt (Hindar)fjall Fåfn 42, Gróg 12, — om dele af jorden (land), hó fold Steinn 3, 12, hó Kinnlimasíða Sigv 1, 5, hæst hrein-braut Eg Ad 2; — om andre ting, h. galgi Fj 45, h. valkostr Hfr 2, 3, valkestir hæri an Am 2, 13, látið þann (eikikost-inn) hæstan verða Qhv 20, h. Ormr (enn langi) Anon (X) I B 10 a, om (höj) lue, flamme, h. logi Brot (F/s udg.) 1, Helr 10, Am 15, h. hiti Vsp 57, hæstr eldr Sturl 3, 10, h. eldr GSiirs 2, hæstr hyrjar ljómi Am 2, 12, om helvedes ild Sigv 13, 17, — om bølger og brænding, hpvar bprur Sigsk 62, Ghv 13, hpvar unnir Reg .16, jfr brattr breki brpndum hæri Reg 17, hpvar rastir Ht 35, h. hryn-garðr Hléseyjar ÞjódA 4, 23, — om sværd og stave, j: lang, hp' sverð Krm 21, hpvir fylvingar Pdr 14, h. járnstafr Anon (X) II B 8; hptt forað, betegner egl. 'höjtragende farligt sted1, af den art, at er man kommen derind, kan man ikke komme ud igen (hvis ikke hptt her er fejl for hætt), overført, megen, stor, fare, Fj 40. — 2) som befinder sig hojt oppe, h. himinn Anon (X) II B 7, hp' foldar holl Hafg 2, esat svá maðr h. Vpl 37, hpvar (rettelse) und hjolmum, om valkyrjerne höjt oppe i luften, Hhund I 15, fara hæst und himinskautum Grip 10. — 3) höj, om klang, lyd, tummel, skrig, hptt vápna brak Sigv 2, 7, h. gnýr hjors GSiirs 30, h. gnýr hlífa PGísl 10, h. vigra songr Gldr 7; ntr. hyppigt adverbielt, segja hptt Am 45, hlæja h. Reg 15, kalla h. Brot 5, syngva' h. PGisl 6, HelgÓl, Vigf 1, grenja h. Krm 7, blása h. Vsp

46,  hrikta h. Am 38; æpa ulfi hæra HÃ¥rb

47.  — 4) höj, udmærket, h. goð Has 18,

englum hæri LU 89, hæstr skjpldungr, gud, ESk 6, 6, men hæstr Skjoldunga, den ypperste Skjoldung, Hyndl c14, enn hæsti hilmir solar bols ESk 6, 67, h. gramr Ht 4 (forklaret ved mikill), hverri hæri Gudr I 19, hæstr borinn Grip 7, hæstr bragna Am 5, 18, h. jarl Lids 3, enn hpvi hringstríðandi ESk 6, 44, vif et hæsta, jomfru Maria, Likn 18, hó þjóð Sturl 4, 36, hæst foruneyti Kolh 1, 1, h9 ævi Mark 1, 3, hæst lif Gd 75, si tja. hæra, være mere udmærket, LU 43, hæst hald ísldr 12, h. batnaðr, höj, udmærket forbedring, om den evige frelse, ESk 6, 22, h9 gipta ESk 6, 57, hæri gipta Kolli 2, hæst gipta Pdis 2, I19 huggun PI 31, h. sigr Merl II 69, hæstr kraptr ESk 6, 4, LU 96, h. sómi ESk 6, 42, hp sœmð Lil 91, hæst vegsemð Lil 7, hæra nafn Ólhv 2, 7, hæst lof Mark 1, 30, hæri hróðr Ht 98, hæst friðar sýn ESk 6, 63; hptt stef Leid 13. 25, hptt kvæði ESk 6, 38; h. lífs ávoxtr, om Kristus, Mdr 17; hæstr hringum, höjest ved ringe, guld, udmærket ved rigdom, Ht 99, auðar hæstr, hojest ved sin lykke, meget lykkelig, Sturl 5, 5; — hæstrar tíðar, / den heldigste stund, Gldr 3; h. sára ára tími, den gunstige kamptid, Ht 61, e-m es hæra, en har det bedre, gunstigere, Korm Lv 34, jfr bera hæra hlut, gå af med sejren, HolmgB 1, isldr 6. — 5) stor, dyb, h. harmr PI 38, hæstr harmr Krm 15, jfr hæri sakir, stærkere (måske egl. dyrere?) SnE II 226. — 6) hæstr ægishjalmr, den hojeste, d. v. s. mest imponerende, mest frygtindgydende, skrækkehjælm, Am 2, 6. — 7) stolt, overmodig, synes h. at betyde, h. Þórhaddr Isldr 23. — Ganga hptt se ganga. _ Jfr heiðum-, jafn-, kapps-, krapt-,

sylg-.

2. Hór, m, dværgenavn (vist = det foregående), Vsp 15, Pul IV ii 5; kunde også være = hárr lgråhåret\

h^rann, n, 'höjt hus\ h. heiðs, den klare lufts höje hal, himmel, Rv 33.

hgraustr, adj, hojrøstet, h-t Rpn Ht 19.

Hgrekr, m, blandt søkongenavne, Pal IV a 2; — en eller anden historisk person, H-s liðar Póralfr.

hørodd, /, höj stemme, røst, Hildar h., kamp, HolmgB 2, hrings (sværdets) h. Isldr 14.

hýsalr, m, höj sal, h. Heljar Eg Lv 5.

h$segl urigtig skrivemåde for hp segl.

hóseymðr, adj, 'höjt sömmef, h-ir hjaltnar, hjælme sammenføjede af metalplader med ophöjede nitnagler, Krm 2.

hpskutill, m, 'höj stage1, brynju dyns, kampens, h., sværd, Anon (XIII) B 10.

hg-Sleipnir, m, 'höj Sleipnir', tjalda h., skib, valdr tjalda h-is, skibsfører, Porm 1, 2.

hpstafir, m. pi, 'höje stave\ men stafir er her blot en slags endelse, kun i grata h-um, græde lydeligt, höjt, Merl I 13.

høstallr, m, höjt underlag, hlunns h., det af rullestokkene dannede höje an-