itn

318

ínn

Imbólur, /. pl(P), stedsnavn i Orienten, í I-um Rv 30.

Imð, Imðr, /, jættekvindenavn, Pul IV c 3; I-ar dóttir Hhund I 43, i-ar faxi, ulv, Gisl 1, 1. — En af (Heimdals?) mødre, Hyndl 37 (her formen -r).

imnasongr, m, hymnesang, hymne, Katr 44.

in afsvækket form af enn, s. d.

Indialand, n, Indien, Alpost 9.

indæll, adj, behagelig, kær, eigi es járni bjúgu (ankret) i. skaði lindis (vinden) ÞjódA 4, 23.

ingi, m, egl. s. s. Yngvi (s. d.), konge, fyrste, þat vas inga (ingva?, hds hringa) gjof hingat (mærk rimet) Skall 3, óþjóð inga, om en skotsk fyrste, Sturl 5, 15 (rim ing : gørning-), jfr at gramr substituerer ingi- / navnet Ingibjorg Ólhelg 8, jfr ESk 6, 49. — Søkongenavn, hringkofl i-a, brynje, Anon (XI) Lv 8, jfr Yngvi. — Kong Inge Haraldsson (d. 1161), ESk 4, 1. 6, 8. 9, 2.

Ingibjorg, /, Torkel leiras datter (10. årh.), I-u, acc, Jorns 45.

Ingifreyr se Ingunarfreyr og Yngvifreyr.

Ingimundr, m, isl. høvding (12. årh.), Þvazf 1.

Ingjaldr, m, sagnkonge, I. Udrade, Yt 27, — islænder (10. årh.), QSúrs 20.

ingjan, f(P), pige (det irske ord ing-hean), Mberf 6.

Ingolfr, m, forskellige personer, I. Thorsteins sön, Anon (X) I B 7, — en anden (11. årh.) Porm 1, 2, — landnamsmanden^), Anon (XII) B 25, — drommeper-son, Anon (XII) E.

Ingunarfreyr, m, betegnelse for Freyr (måske = Inguna-år-Freyr, herskeren som råder for Ingvinernes åring, A. Kock Hist. tidsskr. (sv.) 1895 s. 161), Lok 43.

Ingvarr, m, I. Ragnars sön, Heil 7; jfr Yngvarr.

1.  inn se enn.

2.  inn, adv, ind, ind i, især om bevægelsen ind i et hus, koma i. HÃ¥vm 2. 3, Lok 33. 58, Pry 29, jfr Ori 45, i. kom andspilli, blev bragt ind, Am 45, koma i. i sali Eirm 4, ganga i. i sal Hym 10, ganga i. Korm Lv 14, Vafþr 5, Ski 16 o. s. v„ ganga i. at (manni), trænge indfor at slÃ¥ ihjÅ“l, ísldr 8, ganga út ok i. Vpl 4, bjóða (e-m) i. Eirm 5, bera i. hamar Pry 30, hlaupa i. Fj 17. 18, fljúga i. Am 19, falla i. of ljóra Vsp 38; grafask i., grave sig ind (i kødet), LU 78; komparativ, lita innar til kvinna, længere indad i hallen, Ólhelg 8, sittu innar meirr Ragn X 6, sitja i-ar á bekkjum Lok 11; i en uklar forbindelse Fj 22.

inna, (-ta, -tr), 1) berette, meddele, udtale, mól sem innik Sigv 5, 6, ESk 6, 7, Nj*(XII) 6, i. doglings verk ESk 6, 56, i. ævi Nkt 40, i. dýrðar merki Rst 29, i. i brag sinn Mv II 20, i. út alla gleði, berette tilfulde, LU 64; i. orðstafi (vistnok rettere; orð stafa), udtale (runernes)

ord, Am 9, i. jotna heiti Pul IV b 1; i. upp verk, meddele, bekendtgøre, Anon (XIII) B 4. — 2) udføre, bringe i stand, i. óð Leid 1, i. Hóars bjór Bjhit 2, 21, i. tákna fjolð, göre jærtegn, Katr 44, i. her-boð Herv VII 6, ekki annat gott i-isk, intet godt udføres (undtagen o. s. v.), LU 2, und vas int, sår blev tilföjet, G Galt 5; — innendr ógnar, krigere, ESk 6, 51. — 3) gengælde, i. ginn gráleik, lige for lige, Hhard 13.

innan, A) adv, 1) indefra {=. út), i. ór húsum Sigv 3, 12, ganga i. i hildi, gå ud i kamp, Sigv 7, 10, jfr GGnæv 2, fekk i. lið minna, indefra, j: fra mit eget (hus og hjem), GSúrs 29, med út, leita sér i. út staðar Hávm 112. — 2) inden i, indenfor et område, med acc.: i. eina gunni, inde i (indenfor området af) en kamp, PjóðA 3, 17, i. i helviti Sigv 13, 16, i lypting i. Am 2, 16, garðr skrið-inn i. ormum Akv 31, pentað i. firmament-um LU 27, i. Tyrvist Bkrepp 6, i. hverja vik, inde i hver en vig, PjódA 4, 22, hvarfa i. stafnrum Ulfr, med um: i. um ey Merl I 13, um hjartað i. LU 80. — 3) indvendig, hlaut i. svá minnum, ufuldstændigt sted, men det manglende er vist hpll (som subjekt) og skrýðask, hallen blev indvendig prydet således (med billeder), Húsdr 6. 9, allr skáli i. Sigv 5, 6, lita, rjóða^munn i. Drv (XI) 10, ESk 6,29 (V. L), sleikja blóttrygil i. Hfr Lv 22, eggjar i. fáðar, om det giftfulde indlagte stål, (der udgjorde æggen), Brot 19, i. i ormi LU 15, fyld i., indvendig opfyldt, Sigsk 8. — B) præp. med gen., indenfor, i. dura Gróg 15, i. garða Pry 9, Fj 4, i. hallar Vpl 33, i. borgar Hamd 24, i. rifja Ragn V 10, i. lands Sigv 11, 11, Nkt 52, Sturl 3, 18. 21, i. borðs Hfr 3, 14, Ótt 2,13, Sturl 3, 16, i. hirðar, blandt hirdmændene, LU 48, i. brjósts Likn 30; — med acc, indenfor, i. sæ Ploft 2, 4, men således især med fyr: fyr i. Qlvishaug ESk 6, 14, fyr i. Hillar Sigv 13, 23, fyr i. Hverbjprg Porm 2, 18, fyr i. heima Pry 6, fyr i. holl Lok 14.

innanverdr, adj, indvendig, við ey i-a, ved den indvendige (mod land vendende) side af øen, indenfor øen, Gisl l, 11.

inndrótt, /, krigerskare i snævreste forstand som en fyrstes følge, Pul IV j 6 (jfr SnE I 458), Ótt 2, 2, Am 2, 19. 5, 24, PjodA 3, 27, Sturl 4, 19. 32.

Inndyrisey(jar), f.pl, usikkert, måske fingeret, stedsnavn (v. 1. Einderis-; hvad navnets rimeligste form angår jfr steds-navn som Hádyri; inndyri, n., dörlignende vej indad'[?]), Krm 8.

innfjalgr, adj, Hndad-hed, brændende', som brænder sig ind, (tår) i-t Hhund II 45.

innhýsingar, m. pi, ^lmænd, som hører til et og samme hus, herre' (jfr inndrótt), Pul IV j 7.

1. inni, n, hus, hjem, brenna i. Porm 2, 18, i. tóku at brenna Sturl 3, 11, brunnu