ím                                                              322                                                              ítr

2. — 2) som jættekvindenavn ('den mörk-ladne'), Pul IV c 3. — 3) ulvindenavn, Þul IV ee 2. Jfr imun.

imarr, m, ulv, Pul IV ee 1, jfr imr.

ímgerðr, /, jættekvindenavn, Pul IV c 4.

imgjarn, adj, kamplysten (hds inn-), Hav 7.

imleitr, adj, med morkt ansigt, mork af udseende, om ulven, í-um óls blakk feksk áta PSkall 1; jfr fær. im 'sod\

imnir, m, sværd, Pul IV19 ('den brune, mörke'?, jfr imleitr).

imr, m, 1) ulv (jfr imarr, ima og imleitr egl. 'den mörke', jfr hosvir), Pul IV ee 1, i. gat krós PjódA 3, 7, ims sveit, ulveskare, PKolb 3, 14, ims verðr Ingj 1, 6. — 2) jætte, Pul IV f 1, íms faðir Vafþr 5, men her er ordet galt, da bogstavrim mangler; íma hljóð, jætte-lyd, -tale, guld, Gd 22.

ímsigull, m, sagnperson (af im- og sig(ull), roden i siga), Oautr I 4.

imun, /, kamp, (jfr ima), Pul IV k 2, Ormsp IV 8, Grettis 7.

ímunborð, n, 'kamp-bræt', skjold, i-s veðr, kamp, Vell 17.

imunbukl, n, skjold, Grettis 22.

ímundís, /, 'kamp-dis', valkyrje, i-ir (adskilt ved tmesis) vildu svá Haustl 17.

imunlaukr, m, 'kamp-løg', sværd, Ullr i-s, kriger, Eyv Lv 8.

imunlundr, m, lkamp-træ\ kriger, Gd 67.

imunvindr, m, kamp-storm, hæftig kamp, i-ar rifu Yggjar tjold (skjoldene) Ingj 1, 1.

fra, /, ø, uvist hvilken, Pul IV bbb 5.

írar, m. pi, Irlændere, Sindr 5, Hfr 2, 9, Ótt 4, 2, Am 5, 10,, Darr 8, Krm 19, fra grund Korm Lv 8, íra byggðir Rst 6. (íri sing. findes som mandsnavn i Egilss.).

fri, m, dværgenavn, Fj 34. i/ írland, n, Irland, Korm Lv 63, Krm 16.

irskr, adj, irsk, i. svanni Mberf 6, irsk þjóð Gráf 2.

ísafjorðr, m, Isafjord i det vestlige Island, Máv 13.

ísaland, n, = Island Gd (3 7.

ísarn, n, jœrn (— járn, våben), Pul IV q (forfatteren skælner her mellem isarn og járn som to forskellige ord), dýja ísprn Harkv 8, hljómr i-a, kamp, Qrv VII 6,císarns meiðr, kriger, Anon (X) I B 5, Skall 2, i-s óss Þmáhl 4.

isarnkol, n, jærn-kølighed, kølighed som et jærns (jfr kalt járn; kol = kul / sen. islandsk), anbragt under solhestenes bove, Grl 37 (af Snorre forklaret som vindbælge). .

ísarnleikr, m, 'jœrn-leg, kamp, Haustl 14, Sigv 12, 14.

ísák, m, Isak, SnE II 246.

ísbjóðr, m, 'is-tilbyder', Bjhit Lv 21, åbenbart del af en kenning, hvis øvrige del er at søge i det uforståelige og forvanskede okr, således at der i „okr" iss foreligger en kenning for 'sværd', eller også 'skjold' (eller armring?); der er

flere ord, der således kunde komme i betragtning.

ísfirðingar, rm. pi, indbyggerne i Isafjord, traust í-a Hav 8.

isheimr, m, 'is-verden', havet, i-s jór, skibet, Has 32 (jfr jóskreytandi).

iskaldr, adj, iskold, iskold jórn PjódA 4, 5, iskold alda Ht 27, iskold brynja Orv IX 41.

1.  fsland, n, Island (jfr ísaland), Korm Lv 8, Rst 11, Anon (XII) C 26, PormÓl 3, Grettis 4, Gd 6.

2.  ísland, n, 'is-land', stjóri markar i-s, kenning for en norsk konge, men det er ikke klart, om i. betyder 'hav' (jfr isheimr), eller 'fjæld\ sÃ¥ at 'isfjældets skovland' eller 'skovlandet i og ved havet' er =: Norge, snarest vel det sidste, Ótt 4, 1.

íslendingar, m. pi, Islændere, Nkt 75 (jfr húðlendingar).

íslenzkr, adj, islandsk, i-k augu, siger Sigvat om sine egne oj'ne, Sigv 3, 15, i-ir menn Gd 22, i. herr od 13, í. lýðr Gd 76.

ismgl, /, lag af isstumper (som et lag af småsten), sem i. (dativ) yrpi Ólhv 2, 11.

isolfr, m, bjornenavn, Pul IV cc 1. — Som mandsnavn Hyndl 21.

iss, m, is, isflade, í. á ó Vafþr 16, á ísi Hávm 83, jfr 81, Nj 27, trauðla es gengt á ís of vár Mhkv 12, p geisar með ísi, med isflager, Anon (X) I B 8, til í. Pul II 3, háll í. Hávm 90, i. einnættr Håvm 86, ganga isa, gå over, færdes på islagte strækninger, Sigsk 8 (her er isa sikkert acc. pi. og ikke gen. styret af fyld, om Brynhild, hvilket er meningsløst), is kollum brú breiða Run 17. — I ken-ninger, for sværd: Hlakkar i. Hhard 19, almdrósar isår Ht 60, iss gunn- — gunn-iss-, sværdets, rjóðr Sigv 13, 6, sikul-gjarðar í. Hallv 2, randa i. ESk 11, 9, men skjold: Haustl 17, — for armring (sølv): leggjar i. Hfr Lv 15. — isa brot, isens brud, við í-a brot, ved den tid, da isen brydes og smæltes, om foråret, Hfl 1. Jfr blóð-, hjaldr-, sår-, bunn-.

isugr, adj, isbelagt, iskold, í-ar bórur, iskolde bølger, Jorns 16.

isungr, m, hoveddug (jfr SnE II 494), í-s Jorð, kvinde, VGl 2, i-s Ilmr GSúrs 24. — Som mandsnavn Hhund 120 (hvor Hodbrodd kaldes í-s bani). Jfr blóð-, þunn-.

ita Korm Lv 5 er fejl, vistnok for Ã