jar

327

ját

bevis, vita j. at ætt ok nafni, fuldt bevis for, Fj 46, sliks eru j-ir PTref 4, bjartar j-ir dýrðar, vidnesbyrd om kraftige gærnin-ger, Rst 31; ud fra sådan brug som i det sidste eksempel går ordet over til at betyde 'jærtegn, mirakel, ESk 6, 7. 20. 34. 49. 67, Leid 6. 26, Vitn 2, Mv II 1, Od p 44.

jartegnagørd, /, udførelse af mirakler, udførte mirakler, Od [3 12.

Jassarfjpll, n. pi, (v. 1. jossar, iosur), sagnfjælde, Herv VII 9. 11.

jastostr, m, en slags ost (adskilt ved tmesis), Anon (XI) Lv 6.

jast-Rín, /, 'gœr-Rin, gœr-elv\ øl, fen-tanna (stenenes) Sýrar (jættekvindens) greppa, jætternes, j., digterdrikken, Korm

1,  1.

. jaxl, m, kindtand, trúa vel jpxlum Am 83, kljúfa í j-a, kløve ens hoved lige ned til tænderne, Háv 4, Qautr II 14. ffr blå-.

jaxlbróðir, m, 'kindtandens broder', tanden, Eg Lv 33.

Jákób, m, apostlen Jacob Zebedeus¹ sön, J-s fundr, møde med, j: pilgrimsrejse til, St. Jacob, d. e. St. Jago di Com-postella i Spanien, QSvert 3, — Isaks sön, SnE II 246.

Jákóbsland, n, St. Jagos land, Galizien, ESk 1, 2.

járn, n, ældre éarn (af endnu ældre isarn, s. d.), jœrn, j. ór afli, herunder skjuler sig et fuglenavn, Gát 2, — om jærnringe (brynje-), járni séðar Hfr 1,2, — om jœrnplader, j-i varðar støår Grott 21,

— om ankerspidsen, bjúgt j. ÞjódA 4, 23,

—  om lænke, bjúg j. Rv 5, j. taka oss at orna at beinum Gisl 2, — om jærnnagler, keyra j. (ved korsfæstelsen) LU 49, — særlig, og især i pi, om vÃ¥ben, navnlig sværd, jfr pil vópn saman (heita) j. Pul IV p, om sværd, kynbirt éarn Sigsk 22, egghvast éarn Sigsk 68, eggjar né éarn Hamd 25 (her mÃ¥ske spydsod), eldr né j. Fj 20. 21, dreyma j. (hjorr / foranstÃ¥ende vers) Gudr II 39, snorp jórn bitu Ólhv 2, 11, jórn sungu Mark 1, 19, Krm

2,  eld né j. et felda Stúfr 8, rjóða j. Refr 2, 1, Bkrepp 3, kyrra e-n j-um Eg Lv 30, arnar matr feksk j-um ESk 12, 8 (V. 1.), stinn j. GSúrs 2, j-a glymr, klirren af sværd (eller vÃ¥ben), Hhund I 27, men kamp, Jorns 7, j-a bruma, kamp, Kolli 4, j-a leikr, v. /. /// isarnleikr, Sigv 12, 14, j-a dreyri, blod, Sól 76, — om en pil, hætt-ligt j. Þorm 2, 25, — om en kniv (eller sværd?), parfat j. at eggja Ptjald. Jfr A. Torp, Arkiv XXIV, 91. Jfr seg-, skíði-.

járnborg eller mulig rigtigere éarnborg, '/, jærnborg, d. v. s. jærnpanser, jærnpla-der til værn i skibets forstavn, é-ir eru of oðlings flota HHj 13.

járnfaldinn, adj, med hjælm af jærn (stål), j. Eirikr Bbreidv 6, j. aldar oddr Sturl 1, j-it lið Ólhv 2, 10, j-in hirð Sturl 5, 19.

Járnglumra, /, jættekvindenavn (egl. 'jærnraslende'¹), Pul IV c 4.

járngrár, adj, jærn-, stål-grå, j-ir serkir, om brynjerne, Ht 7.

járnhlið, n, jærnport, oli j. helvitis LU 61.

járnhratnmr, m, jærnhånd, jærnlab, j: hånd, lab, så hård som jærn, etja framm j-um Hjálmþ III 9.

járnhringr, éarn-, m, jærnsværd, é-ar (denne form er her krcevet) hofðu gang Ótt 2, 7.

járnleikr, m, 'jærn(sværd-)leg\ kamp, i j-i Hfl 8; her kan der læses éarn-.

járnlurkr, m, jærnstang (til at slå med), oegja j-i Hårb 39.

járnmunnr, m, jœrnmund\ gina (sværdene) é-um, gabe med sine jærnmunde, o: ægge, Hókr 7, her fordres éarn-; hoggvinn é-um (således også her), hugget med ægge, Hfr 3, 6.

járnnagli, m, jærnnagle, dpglingr (Kristus) hekk á j-um SnE I 196.

járnofinn, adj, jærnvævet, j: sammenføjet af jærnringe, serkr j., om ringbrynje, Brot (F. J.s udg.) 4.

járnrodd, /, 'JærnrøsV, kamp (járn = sverð), óss j-ar, kriger, SnE II628.

járnsaxa, /, jættekvindenavn (egl. 'udstyret, bevæbnet, med járnsax, jærnsværd'), Pul IV c 3, Hyndl 37 (en af Heimdals? mødre), faxi j-u, ulv, ESk 12, 8, j-u veðr (urigtig v. 1. -saxa), mod, djærvhed, Pjód A 2, 2. Ifg. Snorre hed Magnes moder Járnsaxa.

járnserkr, m, jærn særk, jærnbrynje, Hæng IV 2.

járnskjpldr, m, jærnskjold (jfr járn-varðr), tilnavn, Hyndl 22.

járnsparða, /, øksenavn, Pul IV m (af járn og sparða „irsk stridsøkse").

járnstafr, m, jærnstav, jærnstok, Anon (X) II B 8.

járnstúka, /, jœrnœrme, bera á armi j-ur Sigv 5, 2.

járnsveimr, m, 'jærn(sværd-)bevægelse\ kamp, j-s hyrr (jfr hyrgildandi), sværd, Sturl 6, 3.

járnvarðr, adj, jærn-bedækket, omgivet af jærn, j. yllir Darr 2, j. balkr brodda gangs, om skjoldet, hvis rand er jærn-beslået, Grettis 22.

járnviðja, /, jættekvinde (egl. 'en der bor i járnviðr', s. d.), Pul IV c 4, om Skade, Hal 3; jfr SnE I 58.

Járnviðr, m, færnskov (jfr Isarnho = Jærnwith), om store, tætte og mörke skove, austr sat en aldna i J-i Vsp 40.

játa, (-tta, -ttr og -aða, -aðr), sige ja til, gå ind på, seggir j£ttu, var villige dertil, Steinn 2, játti sóttum Anon (XII) B 6, guð játar bat framm at láta Heil 17, j. siklings boði, gå ind på, modtage, Sturl 4, 42; bekende, erklære at tro på, hjprtun játi Lil 32, med dat., j. Kristi Katr 27; j. Kristum Pét 54. Jfr játta.

játari, m, bekender, j. guðs Gd 18, Gd§ 63.