J9^rð                                                            330                                                              J9t

/ kenninger, for kvinde: alnar leiptra J. Þmáhl 14, ormvangs J. Rv 4; J. ifla flausts Hárekr 2; ísungs J. VQ12, hafnar J. Ounnl Lv 7; horstrengs J. Pl 24; — for hav: mós j. (jfr eisa) ESk 6, 50, stafna j. Refr 2, 2, meingarðr margra j-a Rst 30, jarðar gjprð Eg Lv 41, — for græs: haddr j-ar Bjark 3; — for sten: leggr j-ar Hfr Lv 11, men urigtig læsemåde, — for f/æld: j-ar skafl Þdr 8, — for hoved: línu j. ÓI helg 11, — for bryst: j-ir geðs Merl II82; jfr SnE I 540. 542 om andre ikke forekommende kenninger. — 6) /' uforståelig sammenhæng Hal 12; urigtigt for jaðar, s. d., Håvm 107. — Sól 77 findes j-ar skip, men det er uvist, hvad der menes. Jfr baug-, fjorð-, fóstr-, foður-, gló-, gný-, hval-, óðals-, sker-, skot-, val-, ætt-, æski-.

jprmungandr, m, navn på midgårdsor-men (eg/, 'den vældige stok\ slangens trinde legeme sammenlignet med en cylinderformet stav), Vsp 50, Rdr 16.

jormungrund, /, 'den vældige, udstrakte jord\ O ri 20, Sturl 3, 15; Vandils j., havet, Karlevi.

jormuni, m, 1) oksenavn, Pul IV ö 2. — 2) blandt hestenavne, Pul IV rr 3.

Jormunr, m, Odins navn, Pul IV jj 8 (urigtig v. 1. Jorundr).

/. jprmunrekr, m, blandt oksenavne, Pul IV ö 1.

2. Jormunrekr, m, kong Ermenrik d. store (navnet har man i norden forstået som jormun-rekkr, ^lden vældige heW, jfr dat. J-rekki, metrisk krævet, Ghv 5, Hamd 19, Hyndl 28), foruden de anførte steder, Sigsk 64, Ghv 2, Hamd 3. 20. 24, Rdr 3 (v. 1. ermen-).

jprmunþrjótr, m, ^hoved-fjende" (þrjótr trodsig modstander), om en jætte, Haustl 18.

Jorundr, m, 1) Odins navn, som v. 1. til Jormunr, s. d. — 2) sagnkonge, Yt 14.

Jpruskógr, m, fingeret lokalitet, Stj Oli.

Jpruvellir, m. pl, sagnsted, Vsp 14 (egl. 'kampsletterí).

1.  jpstr, m, (jastar, uden pl.), gær, j-ar rost, øl, Ht 25 („ol virðik svá"), j-ar fíœðr, d. s., dets itrserkr, drikkehorn, ESk 12, 3.

2.  føstr Pul IV kk 3 vistnok fejl for jolstr, s. d.

^c Josurmarr, m, sagnperson, Hyndl 18.

jotunbyggðr, m, befolket med jætter, om stenen (som dog er dværgebolig), Yt 2.

Jotunheitnr, -heimar, m, (m. pl), jætternes bolig, der tænktes nord og øst for menneskenes og gudernes hjem, gnýr allr J. Vsp 48; ellers i pl. Vsp 8, Ski 40, Pry 7. 9 o. s. v., St 2; reimuðr J-a, jætte, Haustl 7.

jotunkumbl, n, 'jættemærke', j. átta

handa, måske = kumbl átta jotunhanda, mærker, arr, efter 8 jættearme, Gautr II 24, jfr mannfjolð.

jptunmóðr, m,^c jættevrede, vrede og hæftighed som en jættes, i i-i Vsp 50, Grott 23. Jfr Boer, Arkiv VIII, 115.

jptunn, m, jætte, det alm. navn for gudernes og menneskenes fælles modstandere, de falder igen i to afdelinger, hrímþursar og bergrisar, dog uden bestemte grænser (grundbetydningen i ordet er vist ^læder\ af roden i eta), / alm. Pul IV b 1. 6, Pry 18, Haustl 10, Anon (X) II B 7 (om en bjærgrise), Vsp 2, Vafþr 49; deres sprog i Alv 10 o. s. v.; deres runer, Håvm 143, derimod belyder j-a rúnar kyndighed med hensyn til jætternes historie, Vafpr 42. 43; ætt j-s Vsp 25, Pry 31, ætt jotna Ski 8, Hårb 23, Hyndl 30, jotna synir, jætter, Håvm 164, Vafpr 15. 16. 30, áttniðr jotna, om Tyr (som Hymirs datterson), Hym 9, j-s, jotna brúðir Hyndl 4, Hårb 23, jotna meyjar, Heimdals(P) mødre, Hyndl 35, jptna systir Pry 29. 32, j-s snót Korm Lv f, j-s móðir, jættekvinde, Ód 24, jptna heimar Pry 5. 9, jptna garðar Håvm ^c108, Ski 30, SnE I 288, jptna vegir, klipper, Håvm 106, jptna vegr, det klippefulde Norge(P), Vell 15, bjórsalr j-s Vsp 37; i forbandelse, eigi hann jptnar Am 33; parallelt med hrímþursar (eller identisk med disse?), Ski 34. — Om enkelte jætter: Ymir, Vafpr 21. 31. 32, Bergelmir, Vafpr 35, Aurgelmir, Vafpr 33, Vafpmdnir, Vafpr 1. 2. 6 o. s. v., Prymr, Pry (ofte), Pjazi, Gri 11, Hårb 19, Hyndl 30, Hrungnir, Hårb 15, Hymir, Hym 13. 14 o. s. v., Gymir, Ski 10. 25, Suttung, Håvm 104, Hlébardr, Hårb 20, Hræsvelgr (vindornen), Vafpr 37, Ægir, Hym 3, Sokk-mime, Gri 50, Fenre, Vsp 47, Fåfne, Fåfn 29. 38, Lodinn, HHj 25, Hate, HHj 17. — Adjektiver om jætter: forn j. Hym 13, aldinn j. Ski 25, Gri 50, hrimkaldr j. Vafpr 21, Fåfn 38, ámáttigr j. Ski 10, HHj 17, ballr j. Hym 17, þrúðmóðigr j. Hårb 19, sk(r)autgjarn j. Hyndl 30, naddgpfugr j. Gróg 14, fróðr j. Vafpr 20. 30, alsvinnr j. Vafpr 5, hundviss j. HHj 25. Forskellige kenninger: jptna dolgr, Tor, Eyv Lv 9, ótti jptna, d. s., Haustl 14; undir j-s hals, jættens (Ymirs) hals-sår, blodet, der vældede ud af Ymers halssår, havet, St 3; j-s sagnir, jættens taler, ord, guldet (i henhold til myten om de tre brødre, Tjaze, Idi, Gangr), Hfr Lv 20; vandar j., mastens jætte (= skadeligt væsen), vinden, Eg Lv 23, hafra kjpts j., ironisk betegnelse for en garver, 'slugeren af buk-kekød, PjóðA 4, 14; — j-s eykr kaldes tyren, uvist af hvilken grund, Yt 17; — auðsúgr j-s, jættekvinde, trold, Anon (X) II B 6, se auðsúgr.