kalf                                                            332                                                           kapp

kalfr, m, kalv, sjúkr k. Håvm 87, vas k. soðinn krása baztr Rþ 18, k-s hjprtu Am 83; gripa at rpngum k-i PKolb Lv 5; i en ikke helt forståelig kenning for jætter; Alfheims bliku undirfjalfrs (klippehulens?) k-ar Pdr 20. — Som mands-navn, K-s son Bjhit 2, 18, — K. Arnes-son, Kplgr, BjH 1, — andre: h 32, Katr 49. ffr dýr-, reyðar-.

Kali, m, personnavn, EilSn 2.

kali, n, kald, råb, Merl II 92. — ffr á-, her-.

kalla, (-aða, -aðr), 1) kalde, rÃ¥be, udsende rÃ¥b, k. of váginn Hárb 2, k. hótt Brot 5, k-aði Níðuðr Vpl 13, k. á e-n Vpl 23, — tale höjt, k-aði kaldri roddu Akv 2. — 2) kalde (til sig), kalligak Hpgna Qudr III 8, k. móður, kalde hende frem, Gróg 2, k. Erp, Eitil Akv 37, k. til áts, indbyde til mad, BSk 13, 5. — 3) give navn, k. Karl Rþ 21. — 4) benævne, med dobbelt acc, k. e-n Feng, Fjolni Re g 18, hvé pik k. konir HHj 14, k. (dysjar) heimishauga HÃ¥rb 45, k. vega Vanir Alv 10 (o. s. v.), es menn Myrkvið k. Akv 5, Jóan kollum svá ESk 6, 9, pat mun viti k-aðr Grott 19, þú est ofvægr k-aðr Am 2, 14, k. e-n argan Pry 17, þann má k. hugum sterkan HolmgB 1, skrautligt kollum vér nafnit farar Mhkv 19, svá kollum vér róð sem gefask Mhkv 14; k-ask ljós, kaldes, hedde, ESk 6, 2. — 5) sige, mene, trautt kallak pann valda Mhkv 19, kpllumk ugga allitt ÞjóðA 4, 8. — 6) erklære, gore krav, kalla eign á e-u, erklære, at noget tilhører en (med rette), kræve noget som sin rette ejendom, LU 84, k. til, göre fordring pÃ¥, Steinn 3, 10, Anon (XI) Lv 11. — 7) pÃ¥kalde, k. á Jésúm Lil 50. — 8) kalde, k. e-n í trú, kalde en til (den rette) tro, PI 3. — 9) kalde, lade dø, k-aðr heðan Ã